Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Hvordan man redder flere spædbørn

Hvert år dør fire millioner spædbørn inden de er blevet en måned gamle. Disse dødsfald „udgør mere end 40 procent af samtlige dødsfald blandt børn under femårsalderen,“ oplyser det tyske tidsskrift Bild der Wissenschaft. Hvad kan der gøres for at redde de nyfødtes liv? I en rapport om tilstanden blandt verdens nyfødte anbefales flere billige og enkle metoder. En af dem er at holde spædbørnene varme og at amme dem straks efter fødselen. Det sidste styrker deres immunforsvar. Man kan også forebygge dødsfald ved at forbedre helbredet blandt de gravide, som ofte er overbelastede og underernærede og ikke helt er kommet sig efter en foregående fødsel. „I udviklingslandene, der tegner sig for de 98 procent af dødsfaldene blandt nyfødte,“ kunne lokalbefolkningen eventuelt oplæres i nogle af jordemoderens færdigheder. „Deres hovedopgave ville bestå i at give de vordende mødre vejledning, at sørge for passende hygiejne og at foretage vaccinationer,“ oplyser rapporten.

 Fyrtårnets endeligt?

„Ligesom den elektriske pære har afløst stearinlyset, har det automatiserede fyrtårn afløst den hærdede fyrpasser,“ skriver avisen Financial Post. „Nu er dagene tilsyneladende også talte for det automatiserede fyrtårn.“ Et moderne fyrtårn udsender en kraftig lysstråle der kan ses på en afstand af over 30 kilometer, og det er udstyret med et automatisk tågehorn som advarer søfolk om at de nærmer sig land. Men satellitteknologien gør det muligt for søfolkene at afgøre deres helt nøjagtige placering. I dag er skibene udstyret med GPS (Global Positioning System), der fungerer som øjne for besætningen når den ikke kan se hvad der ligger forude. Mike Clements, der arbejder for den canadiske kystvagt i St. John’s, Newfoundland, siger at GPS-systemer „muligvis overflødiggør fyrtårnet. Intet kan måle sig med [disse systemer]. Man kan jo ikke navigere ved hjælp af et fyrtårn.“

Babysprog

I Londonavisen The Times kunne man for nylig læse at „ligesom børn af hørende forældre begynder at pludre i syvmånedersalderen . . ., ’pludrer’ børn af døve forældre lydløst med deres hænder for at efterligne den måde deres mor og far plejer at kommunikere på“. Og dét selv om børnene kan høre. Professor Laura Petitto fra McGill University i Montreal er nået frem til forskningsresultater der lader formode at spædbørn fødes med en fornemmelse for karakteristiske rytmer og mønstre i alle sprog, også tegnsprog. Hun siger at hørende spædbørn der har „forældre som bruger tegnsprog, gør en særlig type håndbevægelse med et specifikt rytmisk mønster der adskiller sig fra andre håndbevægelser. . . . Det [er] en form for pludren, bare med hænderne.“ De spædbørn der så forældrene bruge tegnsprog, lavede to former for håndbevægelser, mens de hvis forældre talte et sprog der kunne opfattes med hørelsen, kun brugte én slags. Forskerholdet anvendte et system med dioder og sensorer til registrering af spædbørnenes håndbevægelser når de var henholdsvis 6, 10 og 12 måneder.

Dødehavsrullerne udgives

„Over halvtreds år efter at Dødehavsrullerne blev fundet i nogle huler i Judæas Ørken, fejrer bibelforskere udgivelsen af den sidste af de 2000 år gamle religiøse tekster,“ siger bladet U.S.News & World Report. Udgivelsen af serien i 37 bind blev meddelt af professor Emanuel Tov, der var leder af det forskerhold som undersøgte rullerne. Det er teknologien der får æren for at værket nu er fuldført. Forskerne har blandt andet gjort brug af digital fotografering og multispektral-scanning, der har hjulpet dem til at tyde tekster der var falmet. Skrifterne, der er oversat fra hebraisk, aramaisk, græsk og latin, dateres til perioden mellem år 250 før vor tidsregning og år 70 efter vor tidsregning.

Hvordan tackler man uvished?

Christian Booksellers Association i Canada har noteret en stigning i salget af bibler på hele 30 procent siden terrorangrebene i USA, oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. „Folk leder efter svar,“ siger foreningens formand, Marlene Loghlin. „En af faktorerne er frygt. Folk brænder inde med en masse ubesvarede spørgsmål.“ Rapporten tilføjer at selv mindre boghandler har oplevet „en fremgang i salget af litteratur af religiøs karakter der måske kan hjælpe folk til at forstå de tragiske hændelser“. Ifølge en teologiprofessor ved Torontos universitet er dette en almindelig reaktion. „I tider med stor usikkerhed begynder folk at stille grundlæggende religiøse spørgsmål“, og „måske hjælper det dem at søge svar i Bibelen,“ siger hun.

Aids — den hyppigste dødsårsag i Sydafrika

„Aids er blevet den hyppigste dødsårsag i Sydafrika, og unge voksne er særlig hårdt ramt,“ skriver avisen The New York Times i en kommentar til en undersøgelse foretaget af Medical Research Council of South Africa. Forskerne skønner at der i løbet af de næste ti år vil dø mellem fem og syv millioner mennesker i Sydafrika på grund af aids. Der sker flere dødsfald blandt kvinder i tyverne end blandt kvinder i tresserne. Sydafrika „har flere indbyggere der bevisligt er smittet med hiv — det virus som forårsager aids — end noget andet land,“ tilføjer artiklen. „Embedsmænd siger at hver niende sydafrikaner — deriblandt hver fjerde voksen [mellem 30 og 34 år] — nu menes at være smittet med hiv.“

Livet i storbyerne

„I 1900 var London, New York, Paris, Berlin og Chicago verdens største byer,“ oplyser Londonavisen The Sunday Times. Men ifølge nye beregninger „vil Vestens storbyer inden 2015 have mistet deres førerstilling til Tokyo, Bombay, Lagos, São Paulo og Dhaka i Bangladesh“. Disse og 25 andre storbyer vil have nået et indbyggertal på over 20 millioner. Samtidig „viser vurderinger at London inden 2015 vil miste sin placering som en af de 30 største byer, og at den vil være den eneste af de førende byer hvis indbyggertal vil være dalet,“ skriver avisen. Byernes eksplosive vækst skaber mange problemer. „Der vil blive stadig større koncentrationer af fattige i kvarterer som vil være kendetegnet af en høj forekomst af kriminalitet, vold og sociale problemer,“ siger Douglas Massey, der er professor i sociologi ved University of Pennsylvania. Tokyo, hvis nuværende indbyggertal på 26 millioner forventes at nå op på 30 millioner, har været i stand til at klare udfordringen fordi væksten er foregået langsommere, og fordi byen kan tilbyde den fornødne infrastruktur og de offentlige serviceydelser der er nødvendige. Fra romertiden til victoriatiden levede kun 5 procent af verdensbefolkningen i byer, hævder Massey. I modsætning hertil vil byboerne i 2015 udgøre 53 procent af jordens befolkning.

Hold dig fra smøgerne — for altid!

„Alle rygere må prøve at holde op med at ryge. Og hvis man har kvittet tobakken, må man sikre sig at man ikke får et tilbagefald,“ siger Bo Lundback fra Arbetslivsinstitutet i Stockholm. Hvorfor? Fordi de rygere der har været røgfri og er vendt tilbage til smøgerne, kan risikere en hurtigere forringelse af lungefunktionen end de der ikke har holdt en pause med tobakken. En tiårig undersøgelse af 1116 mænd og kvinder mellem 35 og 68 år viser at lungefunktionen hos dem som røg under hele forløbet, forringedes med 3 procent, hvorimod den blandt personer der holdt sig røgfri i over et år og så begyndte at ryge igen, forringedes med 5 procent. „Lungefunktionen forringes mest i de første par år efter at man som tidligere ryger er begyndt at ryge igen,“ lyder Lundbacks advarsel. „Og den del af lungefunktionen rygerne mister, vil de aldrig få tilbage.“ De der gennemførte deres rygestop under den tiårige periode undersøgelsen varede, mistede kun 1 procent af deres lungefunktion, oplyser Londonavisen The Times.