Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan globalisering løse vores problemer?

Kan globalisering løse vores problemer?

 Kan globalisering løse vores problemer?

„Det globale nabolag, vi kender i dag, er som de fleste andre nabolag langtfra ideelt, men behæftet med mange fejl. Dets beboere bliver ikke alle behandlet retfærdigt, og de har ikke samme muligheder. Millioner lever i så dyb nød, at de ikke engang selv tror, de udgør en del af et nabolag.“ — „DET GLOBALE NABOLAG“.

FATIMA, der bor i en afrikansk storby, betragter sig som privilegeret. Hun har i det mindste et køleskab. Men familiens hjem er bare et blikskur der er smækket op ved siden af tre marmorgravsten. Ligesom en halv million andre af byens indbyggere bor hun på en kæmpemæssig kirkegård. Og selv den er overfyldt. „Der er for mange tilflyttere, især her på kirkegården,“ klager hun.

Omkring 15 kilometer fra Fatimas hjem ligger der et nyt eksklusivt boligkompleks med elegante restauranter og en golfbane med 27 huller. Én runde på golfbanen koster mere end en gennemsnitlig månedsløn i dette afrikanske land. Byen har altid været plaget af fattigdom, så golfbanerne, elitens kendetegn, er både en nyhed og et irritationsmoment. I vores globale nabolag eksisterer luksus og dyb fattigdom side om side — en uholdbar situation.

Floden Wadi Hadramawt, som snor sig gennem det golde Yemen i Mellemøsten, er en gammel karavanerute med spredte oldtidsbyer. Ved første øjekast synes tiden at have stået stille i denne afsidesliggende dal. Men skinnet bedrager. I den nærliggende by Saiwan hjælper en universitetsuddannet ung pige museet med at oprette websteder med lister over museets arkæologiske fund. Hun er fra byen, men har studeret i Ohio i USA. Nu  om dage kan både mennesker og idéer rejse kloden rundt som aldrig før.

Et par tusind kilometer mod vest, i Sahara, bevæger en konvoj af tre lastbiler sig langsomt mod syd på en øde vej. Mashala, en af chaufførerne, fortæller at han transporterer tv- og videoapparater samt parabolantenner. Han holder sig ajour med verdensbegivenhederne ved at se amerikanske nyhedsudsendelser. „I min by har vi alle parabolantenner,“ siger han. Det er de færreste steder på jorden der er uden for de globale mediers rækkevidde.

Den konstante strøm af folk, idéer, nyheder, penge og teknologi har skabt et nyt globalt nabolag der kan have sine fordele. Takket være globaliseringen kan man for eksempel udbrede kendskabet til den lokale kultur i Yemen, og Mashala kan tjene op til 25.000 kroner på en tre ugers tur som lastbilchauffør. Men pengene kommer ikke alle til gode. Fatima og hendes naboer kan se nogle få nyde gavn af globaliseringens fordele, mens de selv bliver ved med at være fattige.

Selv om vores globale nabolag langtfra er ideelt, kan den globale integrationsproces nok ikke vendes om. Vil folk slukke for deres fjernsynsapparater, smide deres mobiltelefoner ud, ødelægge deres computere eller holde op med at rejse til andre lande? Vil nationer prøve at isolere sig selv fuldstændigt fra resten af verden, politisk og økonomisk? Det er højst usandsynligt. Ingen ønsker at give afkald på globaliseringens fordele. Men hvad med de problemer der følger med? De skaber stadig større bekymring, og de berører os alle. Lad os kort se på et par af globaliseringens mere alvorlige bivirkninger.

Kløften bliver større

Fordelingen af verdens rigdomme har aldrig været retfærdig, men den økonomiske globalisering har gjort kløften mellem rig og fattig endnu større. Sandt nok har nogle udviklingslande nydt gavn af at blive integreret i den globale økonomi. Eksperter hævder at antallet af folk i Indien der lever under fattigdomsgrænsen, inden for de sidste ti år er gået ned fra 39 procent til 26 procent, og at situationen i Asien som et hele også har forbedret sig. En undersøgelse viser at kun 15 procent af Østasiens befolkning i 1998 måtte klare sig med mindre end 10 kroner om dagen, sammenlignet med 27 procent 10 år tidligere. Men på verdensplan tegner situationen sig ikke så lyst.

I landene syd for Sahara og i andre udviklingslande er indkomsten faktisk gået ned i de sidste 30 år. „Det internationale samfund . . . tillader at hen ved 3 milliarder mennesker — næsten halvdelen af jordens befolkning — må klare sig med 2 dollars eller mindre  om dagen i en verden der aldrig har været så velstående,“ påpeger FN’s generalsekretær, Kofi Annan. En af hovedårsagerne til dette enorme sociale skel er økonomisk egeninteresse. „De private finansielle markeder i hele verden svigter når det drejer sig om de allerfattigste,“ siger Larry Summers, tidligere finansminister i USA. „Almindelige banker etablerer sig ikke i fattige lande — for det er der ingen penge i.“

Den store forskel i indkomst mellem rig og fattig skaber barrierer mellem både folk og lande. For ikke så længe siden havde USA’s rigeste mand mere end hvad over 100 millioner amerikanere ejede tilsammen. Globaliseringen har også fremmet væksten af mægtige multinationale virksomheder som praktisk talt har overtaget verdensmarkedet for bestemte produkter. I 1998 var 86 procent af telekommunikationsbranchen — der havde en omsætning på 2,25 billioner kroner — ejet af blot 10 virksomheder. Disse multinationale firmaers økonomiske slagkraft er større end mange regeringers, og som Amnesty International fastslår, „er det ikke menneskerettigheder og arbejdernes rettigheder der står øverst på deres dagsorden.“

Menneskerettighedsorganisationer er forståeligt nok bekymrede over at verdens rigdom er koncentreret hos et privilegeret fåtal. Ville du bryde dig om at bo i et område hvor befolkningens rigeste femtedel tjener 74 gange så meget som den fattigste? Og takket være fjernsynet er de 20 procent der udgør verdens fattigste, udmærket klar over hvordan de rige lever, men de øjner næppe nogen chance for at forbedre deres egen situation. En så grov uretfærdighed i det globale nabolag skaber selvfølgelig grobund for uro og frustration.

Kulturel globalisering

En anden grund til bekymring er kultursammenstødene og udbredelsen af materialistiske værdinormer. Udvekslingen af idéer er et vigtigt element i globaliseringen, og intet er som internettet blevet et symbol på dette fænomen. Desværre sørger internettet ikke kun for en større udbredelse af kultur, samhandel og gavnlige informationer. Nogle websteder fremmer også pornografi, racisme og hasardspil. Enkelte giver endda specifik vejledning i hvordan man selv laver bomber. Som Thomas L. Friedman konstaterer, „kan man på internettet komme galt af sted blot ved at klikke på musen. Man kan komme ind på en virtuel nynazistisk ølstue eller et pornobibliotek, . . . og der er ingen til at standse eller advare én.“

Også fjernsyn og spillefilm påvirker i høj grad folks tænkemåde. Det budskab der bliver formidlet på verdens filmlærreder, kommer ofte fra Hollywood, der er verdens største drømmefabrik. De værdinormer som denne underholdningsindustri afspejler, fremmer ofte materialisme, vold og en løs seksualmoral. De er måske fuldstændig uforligelige med den lokale kultur i mange lande. Ikke desto mindre føler myndigheder, skolefolk og forældre at det er umuligt at dæmme op for strømmen.

„Vi elsker amerikansk kultur,“ siger en mand fra Havana til en amerikansk turist. „[Vi] kender alle jeres hollywoodstjerner.“  Vestlig kultur fremmer også fastfood og sodavand. En forretningsmand fra Malaysia bemærker: „Folk her i landet elsker alt det der kommer fra Vesten, især fra USA. . . . De vil gerne spise som man gør i Vesten, og være som man er i Vesten.“ En rektor ved et universitet i Havana erkender nedslået: „Cuba er ikke længere en ø. Der findes ikke længere nogen øer. Der er kun en verden.“

Den altdominerende vestlige kultur påvirker folks ønsker og forhåbninger. „Det er ikke mere nok at holde trit med naboens levestandard, nu gælder det om at efterligne den livsstil man ser hos de rige og berømte der skildres på film og i tv-shows,“ hedder det i FN’s Human Development Report 1998. Selvfølgelig vil det store flertal af menneskeheden aldrig komme op på så høj en levefod.

Er globalisering løsningen?

Som så mange af menneskenes forehavender har globaliseringen vist sig at indebære både farer og fordele. Den har medført økonomiske fordele for nogle, og den har indvarslet en æra med global kommunikation. Ikke desto mindre gavner den de rige og mægtige mere end de fattige og nødlidende. Desuden har virussygdomme fået bedre betingelser, og forbrydere har draget større fordele af globaliseringen end regeringerne. — Se side 8 og 9.

Globaliseringen har i høj grad forstørret de problemer vores ufuldkomne verden havde i forvejen. I stedet for at være en løsning på verdens vanskeligheder er den selv blevet en del af problemet. Sociale skel er blevet større, og frustrationen er taget til. Regeringer i hele verden gør deres bedste for at høste gavn af globaliseringen og beskytte deres borgere mod dens skadevirkninger. Vil det lykkes dem? Kunne det tænkes at løsningen er en globalisering hvor mennesket står i centrum? I den næste artikel vil vi behandle disse spørgsmål.

 [Ramme/illustrationer på side 8, 9]

GLOBALISERING AF KRIMINALITET OG TERRORISME

Desværre kan midler der befordrer forretning og handel, nemt forvandles til midler der fremmer kriminalitet. „I takt med at multinationale selskaber har stået i spidsen for at globalisere verdensøkonomien, har multinationale forbrydersyndikater været hurtige til at udnytte globaliseringen,“ siges der i Human Development Report 1999. Hvordan har den organiserede kriminalitet nydt gavn af globaliseringen?

Narkokarteller har fundet masser af nye muligheder for at hvidvaske deres milliardindtægter. Afskaffelsen af grænsekontrol har sammen med den stadig større rejseaktivitet gjort det meget lettere for kartellerne at transportere narkotika fra ét land eller kontinent til et andet. I 1990’erne blev produktionen af kokain og opium henholdsvis to og tre gange større. Internationale mafiaorganisationer har desuden skabt sig en indbringende forretning med prostitution. Hvert år sender mafiaen en halv million kvinder og piger til Vesteuropa med dette formål for øje — flertallet af dem mod deres vilje.

På linje med multinationale firmaer har forbrydersyndikater i de senere år konsolideret deres magt. Mange drives globalt og skønnes at have en årsindtægt på tilsammen 13 billioner kroner — mere end Frankrigs bruttonationalprodukt. *

Internettet har også vist sig at være et ideelt værktøj for uærlige computerspecialister. I 1995 stjal en hacker informationer til en hævdet værdi af 8,5 millioner kroner samt 20.000 kreditkortnumre. „Det er mindre risikabelt og mere udbytterigt at stjæle ved hjælp af den nye teknologi,“ forklarer den spanske bankmand José Antonio Soler.

Også terrorister udnytter globaliseringen. Takket være den globale nyhedsdækning kan dét at kidnappe et par vestlige turister i en af jordens afkroge øjeblikkelig rette offentlighedens opmærksomhed mod praktisk talt et hvilket som helst politisk klagemål.

 UØNSKEDE „TURISTER“

Sygdomme kan ligesom mennesker rejse jorden rundt, og nogle af disse sygdomme er dødelige. „Den dramatiske stigning i den verdensomspændende strøm af mennesker, varer og idéer er hovedårsagen til at sygdom er blevet globaliseret,“ siger Jonathan M. Mann, der er ekspert i epidemiologi. „Kloden er i løbet af ganske kort tid blevet meget mere sårbar over for sygdomsudbrud og det der er værre — en verdensomfattende udbredelse af både nye og gamle infektionssygdomme.“

Intet illustrerer i højere grad denne nye globale sårbarhed end aids-pandemien, der nu årligt koster cirka tre millioner menneskeliv. I nogle afrikanske lande frygter sundhedspersonalet at sygdommen med tiden vil dræbe to tredjedele af den unge befolkning. „På trods af årtusinder med epidemier, krig og hungersnød er dødstallene aldrig før i historien nået op i den størrelsesorden blandt unge voksne,“ oplyser Joint United Nations Programme on HIV/AIDS.

Mikrober og virus er ikke de eneste uønskede „turister“ der rejser kloden rundt. Planter, insekter og dyr er kommet bort fra deres normale findesteder og har invaderet andre kontinenter. En giftig slangeart fra Australien breder sig for tiden på nogle Stillehavsøer — den er åbenbart kommet derover som blind passager på et fly. Den har allerede udryddet de fleste af skovens fugle i Guam. Vandhyacinten fra Sydamerika har bredt sig til 50 tropelande, hvor den tilstopper kanaler og ødelægger fiskedamme. „Invasioner af fremmede arter koster årligt den globale økonomi hundredmilliarder af dollars og forårsager spredning af sygdomme samt omfattende ødelæggelser i økosystemet,“ skriver avisen International Herald Tribune.

[Fodnote]

^ par. 26 Bruttonationalproduktet henviser til et lands samlede produktionsresultater på et år.

[Illustrationer]

PENGESMUGLING

i en ladning bamser

KOKAINSMUGLING

Kokain til en værdi af 35 millioner kroner fundet i en autocamper der blev holdt tilbage ved en grænseovergang

BIOTERRORISME

Soldater gennemsøger Capitol Hill i Washington, D.C., for miltbrandssporer

BOMBEATTENTATER

En bilbombe eksploderer i Israel

GLOBAL SPREDNING AF AIDS

Aids-epidemien er så overvældende i Sydafrika at nogle offentlige sygehuse må afvise folk

INVASION AF FREMMEDE DYRE- OG PLANTEARTER

Den brune træslange (Boiga irregularis) har næsten udryddet skovens fugle i Guam

VANDHYACINTEN

I omkring 50 lande tilstopper denne plante kanaler og hober sig op ved flodbredder

[Kildeangivelser]

Penge- og kokainsmugling: James R. Tourtellotte og Todd Reeves/Det amerikanske toldvæsen; bioterrorisme: AP Photo/Kenneth Lambert; brændende bus: AP Photo/HO/Israelske forsvarsstyrker; barn: AP Photo/Themba Hadebe; slange: foto af T. H. Fritts, USGS; vandhyacint: Medarbejdere fra California Dept. of Food & Agriculture, Integrated Pest Control Branch

[Illustrationer på side 7]

Økonomisk globalisering har gjort kløften mellem rig og fattig større

[Kildeangivelse]

UN PHOTO 148048/J. P. Laffont - SYGMA

[Illustrationer på side 10]

Internettet gavner også terrorister