Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En globalisering der vil gavne alle

En globalisering der vil gavne alle

 En globalisering der vil gavne alle

„Hvis globaliseringen skal lykkes, skal den kunne gavne både rig og fattig. Den må tilvejebringe rettigheder i samme udstrækning som rigdomme. Den må tilvejebringe social lighed og retfærdighed i samme udstrækning som økonomisk velstand og øget kommunikation.“ — KOFI ANNAN, FN’S GENERALSEKRETÆR.

SOM Kofi Annan påpeger, vil en vellykket globalisering forbedre levevilkårene for hver eneste indbygger i det globale nabolag. Men det vi har set i de senere år, lever ikke op til dette ideal. Menneskerettighederne og den sociale lighed er slet ikke fulgt med de tekniske og materielle fremskridt.

Problemet er hovedsagelig at globaliseringen er motiveret af ønsket om at tjene penge. Profitmotivet tager sjældent hensyn til de fattige og ugunstigt stillede eller til miljøet på længere sigt. „En global økonomi der er uden styring, og som beherskes af virksomheder hvis eneste mål er at tjene penge, er i sagens natur ustabil, . . . og den forarmer menneskeheden på mere end én måde,“ understreger forfatteren David C. Korten.

Vil verdens regeringer kunne styre den globale økonomi sådan at den skaber social  retfærdighed? Sandsynligvis ikke. De har indtil nu haft svært ved at løse andre globale problemer — det være sig den globale kriminalitet, den globale opvarmning eller den globale fattigdom. „Skal man varetage globale interesser, kræver det en samlet indsats,“ siger Kofi Annan, „men i vore dages globaliserede verden er mulighederne for enig handling kun på fosterstadiet.“

Der er brug for andet og mere end globale metoder til at tackle globale problemer. Organet Commission on Global Governance * påpeger at verden også har brug for etiske værdier. I rapporten hedder det: „Uden en global etik vil spændinger og gnidninger i det globale nabolag mangedobles; uden lederskab vil selv de bedst udtænkte institutioner og strategier slå fejl.“

Hvilken form for global etik anbefaler kommissionen? „Folk bør behandle andre, som de selv ønsker at blive behandlet,“ står der i rapporten. Jesus Kristus, den største leder verden nogen sinde har haft, lærte for cirka 2000 år siden andre at følge denne norm for adfærd. (Mattæus 7:12) Men tanken er stadig lige aktuel. En globalisering der hviler på dette grundlag, vil uden tvivl gavne alle. Vil den nogen sinde blive gennemført?

En global løsning af anden karakter

Bibelen forudsiger at menneskeheden i nærmeste fremtid vil blive forenet ved hjælp af en verdensregering der bygger på uselviskhed, og ikke penge eller teknologi. Den vil være en succes fordi den har magten og midlerne til at handle til gavn for hele menneskeheden. Jesus Kristus satte fokus på denne globale regering da han lærte sine disciple at bede om at ’Guds rige måtte komme og Guds vilje ske på jorden’. — Mattæus 6:10.

Guds rige, en himmelsk regering med Kristus som konge, vil håndhæve en ny global etik, den samme som han forkyndte da han gik på jorden. Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten vil være rettesnoren. (Mattæus 22:37-39) Mange af Bibelens profetier ridser op hvad denne nye regering vil gøre. Om dens øverste leder, Jesus Kristus, hedder det i Bibelen: „Han vil dømme de fattige med retfærdighed og forsvare de ydmyge i landet med retskaffenhed.“ (Esajas 11:4, The New English Bible) De rige og de mægtige vil ikke udnytte de dårligt stillede. Jesus vil ’forbarme sig over svage og fattige’ og ’udfri dem fra undertrykkelse og vold’. — Salme 72:13, 14, den danske autoriserede oversættelse.

Miljøproblemer vil blive løst omgående. Der vil ikke længere være nogen  snigende ørkendannelse, nej, „ørkensletten [vil] juble og blomstre som krokusen“. (Esajas 35:1) Og „der vil være en overflod af korn på jorden“ i stedet for hungersnød. — Salme 72:16.

Guds rige forener folk fra alle samfundslag. „Jeg fører dem sammen som en hjord i folden,“ lyder Guds løfte. ’Jeg giver dem et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan tjene mig skulder ved skulder.’ (Mika 2:12; Zefanias 3:9) Dette ’rene sprog’, som omfatter et sæt fælles moralnormer og religiøse værdier, forener folk allerede i dag.

Takket være de gode rejsemuligheder til alle egne af verden kan Jehovas Vidner regelmæssigt holde store internationale stævner, noget som styrker båndene mellem grupper af forskellig race, nationalitet og kultur. Disse stævner er et tydeligt bevis på at det er muligt at opnå en enhed der er baseret på kærlighed snarere end teknologi og handel. (Se hosstående ramme.) En spansk teolog der har overværet sådanne stævner, skriver: ’Jeg tog derfra og følte mig opbygget, ikke kun af de lærerige bibelske foredrag, men også af den enhed der hersker blandt disse mennesker, af deres høje moral og deres eksemplariske opførsel.’

Jehovas Vidner udnytter også andre elementer af globaliseringen. For at lette forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige bruges der for eksempel computersystemer og elektronisk post når Vågn op! bliver oversat til 87 sprog af oversættere i hele verden. Sådanne tekniske hjælpemidler har fremmet Jehovas Vidners globale undervisningsprogram. Det viser tydeligt at ikke alt ved globaliseringen er skadeligt; meget kan også bruges til noget konstruktivt.

Den globale regering som Gud vil indsætte, vil, i modsætning til den globalisering mennesker har indført, løse problemer i stedet for at skabe dem. Vi har god grund til at sætte vores lid til denne himmelske administration. Gud lover: „Jeg [skaber] en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18, den danske autoriserede oversættelse) Guds ’nye jord’ vil gavne folk over hele kloden.

[Fodnote]

^ par. 6 Denne kommission bestående af 28 fremtrædende personligheder udarbejdede i 1995 en længere redegørelse, som på dansk hedder „Det globale nabolag“. Heri skitserede kommissionen sine bud på hvordan man kan forbedre den globale styring.

[Ramme på side 12]

FORBUNDET — MEN IKKE FORENET

Alt imens teknologien har gjort verden mindre, er der stadig skarpe skel. Fjernsyn, mobiltelefoner og internet har været nyttige redskaber til at forbinde folk, men ikke til at forene dem. Den økonomiske integration og afslutningen på supermagternes kappestrid har reduceret antallet af krige mellem staterne, men brutale borgerkrige dræber og lemlæster stadig hundredtusinder hvert år.

Hvorfor? Fordi hadet mellem rivaliserende grupper af forskellig etnisk baggrund, race og religion — det der dybest set er årsagen til borgerkrige — ikke synes at være på tilbagetog. Desuden sørger multinationale virksomheder og forbrydersyndikater for at der er masser af billige våben til rådighed for de krigsførende parter. Sand enhed kan aldrig skabes ved hjælp af elektronik, lige så lidt som et opsving på aktiemarkedet kan fremme social retfærdighed.

I nogle henseender kan globalisering rent faktisk bidrage til splittelse. Når der efter en højkonjunktur kommer en lavkonjunktur, kan de forarmede folkemasser blive et let offer for ekstremistiske politikere som udnytter massernes utilfredshed med den økonomiske situation til egen fordel. Hvad er løsningen? „Det er nødvendigt med en ny form for national og global styring — én hvor retfærdighed og menneskenes velfærd står i centrum,“ skriver FN’s Human Development Report 1999. Det er netop hvad Guds rige vil sørge for.

[Illustrationer på side 13]

Jehovas Vidners globale undervisningsprogram har været med til at forene mennesker med vidt forskellig baggrund