Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lad os skrive hangul!

Lad os skrive hangul!

 Lad os skrive hangul!

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KOREA

ALLE VERDENS SKRIFTSPROG HAR DERES EGEN HISTORIE, OG DE FLESTE AF DEM GÅR LANGT TILBAGE. ET AF DISSE SKRIFTSPROG BLEV UDFORMET FOR BARE FEM HUNDREDE ÅR SIDEN, OG DET BLEV UDARBEJDET PÅ EN MÅDE SÅ DET KUNNE LÆRES PÅ EN FORMIDDAG. HER ER TALE OM DET KOREANSKE ALFABET KALDET HANGUL, ELLER HANKUL. HISTORIEN OM HVORDAN DET ER BLEVET TIL, ER FASCINERENDE.

KOREA havde ikke sit eget skriftsprog før hangul blev udformet. I mere end tusind år brugte højtuddannede koreanere kinesiske tegn når de skulle udtrykke sig skriftligt på koreansk. I årenes løb forsøgte man flere gange at udtænke et bedre skriftsprog, men de byggede alle på kinesiske tegn og kunne derfor kun bruges af de lærde.

En konge tager initiativ til at udforme et alfabet

I det 15. århundrede efter vor tidsregning lagde kong Sejong af det koreanske Chosŏn-dynasti mærke til hvor frustrerende det var for hans undersåtter at de hverken kunne læse eller skrive. Det afholdt dem for eksempel fra at klage til myndighederne medmindre de gjorde det mundtligt. Det var kong Sejong bekymret over, for han var kendt for altid at lytte til det jævne folk.

Kongen tog derfor initiativ til at der blev udformet et alfabet der passede til det talte koreanske sprog, og som samtidig var let at lære og let at skrive. Færdiggørelsen af projektet blev bekendtgjort i 1446. I forordet til denne bekendtgørelse erklærede kong Sejong: „Da kinesiske skrifttegn er af udenlandsk oprindelse, kan man ikke bruge dem til at gengive den nøjagtige mening på koreansk. Borgerne i almindelighed har derfor ingen mulighed for på skrift at give udtryk for deres tanker og følelser. Det har jeg svært ved at forlige mig med. Derfor har jeg udarbejdet et alfabet på 28 bogstaver. Bogstaverne er meget lette at lære, og det er mit inderlige håb at de vil medvirke til at gøre livet lettere for hele folket.“

Sørgeligt nok var visse lærde imod hangul, netop fordi det var så let at lære. De kaldte det spottende for amgul, hvilket betyder „kvinders bogstaver“. De foragtede et alfabet der kunne læres selv af kvinder, som på den tid ikke lærte at læse. Denne fordom mod hangul varede ved blandt den koreanske overklasse et godt stykke tid. Faktisk gik der over 400 år før den koreanske regering godkendte at hangul kunne bruges i officielle dokumenter.

 Hangul og Bibelen

Bibelen har spillet en vigtig rolle i hanguls historie. Selv om mange koreanske religiøse publikationer som var skrevet med kinesiske tegn, allerede var blevet bragt ind i Korea, undlod missionærerne at tage de kinesiske bibler der fandtes, med ind i landet. Men i 1887 blev de kristne græske skrifter (Det Nye Testamente) oversat til koreansk og udgivet på hangul i Mukden i Kina. *

Endelig kunne man få en koreansk bibel som kunne læses af næsten alle — også af kvinder og børn der aldrig havde haft mulighed for at lære de kinesiske tegn. I dag findes der mindst otte bibeloversættelser på moderne hangul, deriblandt Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.

Let at lære

En af de lærde som var med til at udarbejde det koreanske alfabet, sagde om hangul: „Den der har sprognemme, kan lære det på en formiddag, og selv den der ikke har, kan lære det på ti dage.“ Nogle af hanguls første modstandere kaldte foragteligt alfabetet for atjimgul, hvilket betyder „formiddagsbogstaver“. De betragtede hangul som alt for letkøbt fordi det kunne læres på en enkelt formiddag.

Da det er så nemt at lære hangul, er analfabetismen så godt som udryddet i Korea. Når børnene begynder i skolen, er de fleste allerede dygtige til at skrive. I de koreanske skoler har man ikke stavekonkurrencer. Hvorfor ikke? Fordi man med hangul skriver ordet nøjagtig som det udtales, derfor er det ikke nogen udfordring at stave korrekt.

Man kan endda bruge hangul til at skrive ord på et andet sprog. Har du lyst til at prøve? Selv om diagrammerne ikke viser alle detaljer, kan de i det mindste hjælpe dig til at skrive dit eget navn på hangul. På den måde finder du ud af hvor alsidigt dette alfabet er, og hvor let det er at lære disse „formiddagsbogstaver“.

[Fodnote]

^ par. 10 I 1911 blev den første komplette bibel udgivet på koreansk.

 [Ramme på side 13]

KONSONANTER OG VOKALER PÅ HANGUL

KONSONANTER:

ㄱ (g,k)

ㄴ (n)

ㄷ (d,t)

ㄹ (r,l)

ㅁ (m)

ㅂ (b,p)

ㅅ (s)

ㅇ *

ㅈ (tj)

ㅊ (tjʹ)

ㅋ (kʹ)

ㅌ (tʹ)

ㅍ (pʹ)

ㅎ (h)

VOKALER:

ㅏ (a, som i „ak“)

ㅑ (ja, som i „jagt“)

ㅓ (å, som i „ånd“)

ㅕ (jå, som i „jolle“)

ㅗ (o)

ㅛ (jo, som i „Jonas“)

ㅜ (u)

ㅠ (ju)

ㅡ (ø, som i „øm“)

ㅣ (i)

ET EKSEMPEL PÅ EN SAMMENSAT VOKAL

ㅏ (å) + ㅣ (i) = ㅔ (æ)

*Konsonanten ㅇ udtales „ng“ når den står sidst, ellers er den normal stum.

Vokalerne å, jå og øh bliver udtalt med spids mund; o, jo, u og ju udtales med næsten lukket mund. Konsonanterne tjʹ, kʹ, tʹ og pʹ bliver efterfulgt af en h lyd.

[Ramme på side 13]

HVORDAN KOREANSKE ORD SKRIVES

Alle koreanske stavelser består af to eller tre dele: en forlyd, en mellemlyd (bestående af en enkelt eller en sammensat vokal) og som regel en slutlyd. Ordene bliver skrevet med én eller flere stavelser. Hver stavelse skrives i en imaginær firkant, som vist nedenfor. Forlyden (en konsonant eller det stumme „ㅇ“) bliver skrevet øverst eller øverst til venstre. Hvis den midterste vokal er lodret, bliver den skrevet til højre for forlyden, mens vandrette vokaler bliver skrevet under den. Nogle bogstaver kan også være dobbelte for at betone og angive eftertryk. Sammensatte vokaler kan sammentrænges og skrives lige efter hinanden. Hvis en stavelse slutter med en konsonant, står den altid forneden. På denne måde kan tusinder af forskellige stavelser skrives med hangul.

EKSEMPLER:

ㅅ (s) + ㅗ (o) = 소 (so) ko

ㅅ (s) + ㅏ (a) + ㅇ (ng) = 상 (sang) belønning

ㄱ (k) + ㅗ (o) + ㅁ (m) = 곰 (kom) bjørn

ㅁ (m) + ㅗ (o) + ㄱ (k) = 목 (mok) hals

ㅅ (s) + ㅏ (a),

ㄹ (r) + ㅏ (a) + ㅇ (ng) = 사랑 (sa-rang) kærlighed

[Ramme/diagram på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det Koreanske Alfabet

I kong Sejongs regeringstid bestod det koreanske alfabet, hangul, af 28 bogstaver, hvoraf 24 stadig bliver brugt. Det er 14 konsonanter og 10 vokaler. De fem grundkonsonanter ligner de dele af munden og halsen som bruges til at frembringe deres lyd: ㄱ (g, k), den buede tunge som rører den bagerste del af ganen; ㄴ (n), den krumme tungespids der rører den forreste del af ganen; ㅁ (m), munden som den ser ud forfra; ㅅ (s) tænderne; ㅇ (ng), det åbne svælg. Tilføjer man streger på disse grundkonsonanter, dannes der herved andre beslægtede konsonanter, nemlig dem der bliver udtalt med munden i omtrent samme position.

Vokalerne symboliserer himmelkuglen med et punktum (•),* det flade land med en vandret streg (ㅡ), og en stående mand med en lodret linje (ㅣ). Det er for at skildre de vokaler der fremstilles med tungen i henholdsvis forreste, midterste og bagerste position.

*Dette bogstav bruges ikke i hangul nu om dage.

[Diagram]

[Illustration på side 13]

Kong Sejong