Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan kan jeg forkynde for mine skolekammerater?

Hvordan kan jeg forkynde for mine skolekammerater?

 Unge spørger:

Hvordan kan jeg forkynde for mine skolekammerater?

„Jeg var ude at forkynde da jeg pludselig stod over for én jeg kendte. Jeg blev helt stiv af skræk, så min makker måtte træde til og tale for mig.“ — Alberto.

 „Jeg vidste at en af mine klassekammerater boede på vejen, så jeg bad min storebror om at føre ordet ved alle dørene. Efter et stykke tid blev han lidt træt og bad mig om at tage det næste besøg. Jeg bankede på døren — og hvad skete der? Ud kom en af mine skolekammerater. Jeg blev simpelt hen så nervøs!“ — James.

MANGE unge føler ikke at det er særlig populært at tale om religion. Men unge blandt sande kristne værdsætter den forret det er at tale med andre om deres tro — en forret de har fået af Gud. Tusinder af unge Jehovas Vidner er med i forkyndelsen fra hus til hus. Nogle af dem frygter dog for at møde deres skolekammerater. Selv om det er en del år siden at Jennifer gik ud af gymnasiet, siger hun: „Jeg bliver stadig væk nervøs når jeg skal forkynde for én som jeg har gået i skole med.“

Hvis du er en ung kristen, kan du måske også føle det sådan en gang imellem. Ingen af os kan lide at blive afvist, så det er helt normalt at være nervøs over at skulle tale med en skolekammerat om religion. * Men der er ingen grund til at lade sig lamme af frygt. Kan du huske den mand der i Bibelen omtales som „Josef fra Arimatæa“? Han troede på de ting han havde lært af Jesus. Alligevel beskriver Bibelen ham som „en discipel af Jesus, men i det skjulte af frygt for jøderne“. (Johannes 19:38) Hvad ville du synes om en ven som ønskede at holde jeres venskab hemmeligt? (Lukas 12:8, 9) Kan man så ikke godt forstå at Gud forventer at alle kristne „bekender“ deres tro „offentligt“? (Romerne 10:10) Det vil altså sige at du også må tale med dine skolekammerater om din tro.

Josef fra Arimatæa overvandt sin frygt, i hvert fald så meget at han bad om tilladelse til at begrave Jesu legeme. Hvordan kan du overvinde din frygt?

Hvordan man bliver ivrig efter at forkynde

Apostelen Paulus var bestemt ikke bleg for at tale med andre om sin tro. I Romerbrevet 1:15 siges der at han ligefrem var ivrig efter at forkynde Bibelens budskab. Hvad var det der fik ham til at være så ivrig? I Ro 1 vers 16 siger han: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed; den er nemlig en Guds kraft til frelse for enhver som tror.“ Hvad med dig? Føler du dig lige så forvisset i troen som Paulus? (Romerne 12:2) Er du personligt overbevist om at Bibelens budskab er „Guds kraft til frelse“?

Det er ikke nok blot at overvære de kristne møder sammen med sine forældre. En pige som hedder Deborah, siger: „Det var nemt nok bare at gå til møde fordi mine forældre tog mig med. Men når nogen stillede mig spørgsmål om Bibelen, vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare.“ En anden pige ved navn Mi Young erkender: „Vi må være personligt overbeviste om at det er sandheden.“

Hvad kan motivere en til at tale med andre om Bibelen? Svaret er: Personligt studium. En dreng der hedder Sean, siger: „Når man begynder at studere Bibelen på egen hånd, bliver sandheden en personlig overbevisning. Man studerer for sin egen skyld.“ Det er rigtigt at det ikke er alle som kan lide at læse og studere. „Jeg kan ikke lide at læse,“ indrømmer Shevon. „Så i begyndelsen var det svært for mig at få læst i Vagttårnet og Vågn op! eller Bibelen hver dag. Men som tiden gik, kom jeg i vane med det.“

Hvad fører et sådant grundigt studium til? Apostelen Paulus siger: „Troen kommer . . . af det man hører.“ (Romerne 10:17) Efterhånden som din tro og overbevisning vokser, vil du sikkert få en anden indstilling til forkyndelsen. En brasiliansk pige ved navn Elisângela siger: „Det er en ære at være kristen — det er ikke noget man skal skamme sig over.“ Efterhånden som du får større tro, vil du føle dig forpligtet til at forkynde for andre — også dine skolekammerater. Paulus sagde: „[Vi] tror . . . derfor taler vi.“ (2 Korinther 4:13) Og hvordan skulle du kunne være „ren for alles blod“ hvis du tilbageholdt kundskab som kan føre til evigt liv for dine skolekammerater? — Apostelgerninger 20:26, 27.

For nogle unge Jehovas Vidner kan det være svært at tale med andre om Bibelen. At få en dybere forståelse af Bibelen vil kunne hjælpe en til at tackle dette problem. (2 Timoteus 2:15) Unge blandt Jehovas Vidner kan henvende sig til de ældste i deres menighed og bede om hjælp til at blive dygtigere forkyndere. Matthias fra Tyskland siger: „Det var først da jeg fik samtaler med folk, og ikke bare tilbød læsestof, at jeg begyndte at kunne lide forkyndelsen.“

Du kan også bede Gud om hjælp til at tale med frimodighed. (Apostelgerninger 4:29) Apostelen Paulus erfarede personligt Guds hjælp i den forbindelse. I Første Thessalonikerbrev 2:2 siger han: „Ved hjælp af vor Gud tog [vi] mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.“ Et opslagsværk  siger at vendingen kan gengives med „Gud tog frygten ud af vore hjerter“. Hvorfor ikke bede Gud om at tage frygten ud af dit hjerte?

Giv dig til kende

Du kan handle i overensstemmelse med din bøn ved at tage et meget modigt skridt. En engelsk pige ved navn Chic giver dette råd: „Fortæl dine skolekammerater at du er et af Jehovas Vidner.“ Du ønsker jo ikke at være ’en discipel i det skjulte’, vel? En pige der hedder Rebecca, indrømmer at hun på et tidspunkt var hunderæd for at møde nogen i forkyndelsen som hun kendte. Men så gjorde hun følgende iagttagelse: „Hvis man fortæller dem at man er kristen, og at man går fra dør til dør, kan de finde på at spørge: ’Hvornår kommer du så til min dør?’“

Men hvorfor vente på at du tilfældigvis møder en af dine skolekammerater mens du er ude at forkynde? Når du er i skole, så vær på udkig efter muligheder for at fortælle om din tro. Tænk på de spørgsmål apostelen Paulus stillede: „Hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ (Romerne 10:14) Du har de bedste forudsætninger for at hjælpe dine klassekammerater til at høre. En pige ved navn Iraida bemærker: „Skolen er et distrikt som kun vi har adgang til.“ Det benytter mange unge sig af ved at forkynde uformelt.

Men også skoleopgaver kan give én mulighed for at tale om Bibelen. Jaimie, som kommer fra England, siger: „Engang da vi talte om udviklingslæren i klassen, fortalte jeg hvad jeg troede på. En af drengene gjorde nar af mig og sagde at Jehovas Vidner er laverestående og ikke fortjener nogen skolegang. Men straks begyndte de andre i klassen at forsvare mig.“ Her kom det hende tydeligvis til gode at hun havde et godt omdømme som kristen. Jaimie tilføjer: „Det gav mig også lejlighed til at forære en pige i klassen et eksemplar af bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?“ *

Micu, en 14-årig pige i Rumænien, har haft en lignende oplevelse: „Min lærer sagde at vi skulle have en klassedrøftelse om alkohol, tobak og stoffer. Så jeg tog Vågn op! for 22. marts 2000 med i skolen, for det behandlede emnet ’Hvordan man holder op med at ryge’. En skolekammerat som så bladet, tog det og ville ikke give mig det tilbage. Efter at hun havde læst det, sagde hun at hun var besluttet på at holde op med at ryge.“

Det er ikke sikkert at du altid vil møde så positive reaktioner. Men se engang hvad Prædikeren 11:6 tilskynder os til: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig.“ Om ikke andet kan dét at du har fortalt din klasse om din tro, danne grundlag for en hyggeligere snak hvis du engang skulle møde en skolekammerat i hus-til-hus-forkyndelsen. Jessica fra England siger: „Det er faktisk lettere at forkynde for dem man går i skole med, fordi man allerede kender dem.“ Du ville sikkert blive overrasket over hvor nysgerrige nogle af dine skolekammerater er efter at vide noget om din tro.

Du skal nok ikke forvente at alle vil behandle dig venligt, men Jesus gav dette praktiske råd: „Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus . . . og ryste støvet af jeres fødder.“ (Mattæus 10:14) Du skal med andre ord ikke tage det som noget personligt når du bliver afvist, men blot stille og roligt gå videre og prøve at finde en anden der er mere villig til at lytte. På et eller andet tidspunkt vil du sikkert møde nogle som hungrer efter sandheden og ønsker at lytte. Kunne det ikke være skønt hvis det var en af dem du går i skole med? Så ville du sandelig være glad for at du havde overvundet din frygt for at forkynde for dine kammerater, ikke sandt?

[Fodnoter]

^ par. 6 Se artiklen „Unge spørger: Hvad nu hvis jeg møder nogen fra skolen?“ i Vågn op! for 22. februar 2002.

^ par. 18 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 12]

„Når man begynder at studere Bibelen på egen hånd, bliver sandheden en personlig overbevisning.“ — Sean.

[Illustration på side 10]

Vær ikke bange for at give dig til kende som et af Jehovas Vidner

[Illustration på side 10]

Skoleopgaver giver ofte én mulighed for at tale om Bibelen