Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Økologisk havebrug

Økologisk havebrug

 Økologisk havebrug

TAG en håndfuld jord op fra din køkkenhave. Virker den blottet for liv? Eller vrimler den med regnorme, insekter og alle mulige slags mikroorganismer? Hvis den virker livløs, er det sandsynligvis fordi den er blevet fyldt med plantegifte, insektgifte og svampegifte samt udryddelsesmidler mod gnavere. Hvis jorden myldrer af liv, har du bevidst eller ubevidst fulgt principperne for økologisk havebrug.

Økologisk havebrug betyder i mange tilfælde at man forbedrer jordens kvalitet ved at anvende naturlige biologiske stoffer. Et af formålene er at skabe et økosystem hvor planterne er modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme. I lande hvor det er almindeligt at bruge syntetiske kemikalier i haven, er der af flere grunde en stigende interesse for økologisk havebrug.

 For det første har pesticidrester på frugt og grøntsager nogle gange udgjort en alvorlig sundhedsfare. Bogen Pesticide Alert (Vær på vagt over for kemikalier) nævner for eksempel at der „i sommeren 1985 var omkring 1000 personer i flere vestlige stater i [USA] og Canada som blev forgiftet af rester fra sprøjtemidlet Temik i vandmeloner“.

Mange mener desuden at man beskytter miljøet ved at dyrke økologisk. Gentagen brug af pesticider har gjort nogle skadedyr immune — med det resultat at forskere har måttet udvikle endnu stærkere gifte. Disse kemikalier er sivet ned i grundvandet og har forurenet vores kostbare vandforsyning.

En anden fordel ved økologisk havebrug er at der smides mindre affald ud. Hvordan kan det være? Fordi det meste af vores affald stammer fra køkkenet eller haven. I stedet for at smide grønt køkkenaffald og haveaffald ud kan man lægge det i en bunke, hvor det nedbrydes og bliver til næringsrig kompost. Måske er det ikke behageligt at tænke på en sådan blanding, men for planter er det en delikatesse.

Endelig kan nævnes at nogle betragter økologisk havebrug som en lejlighed til at få motion, nyde solen og iagttage hvordan bittesmå frø bliver til kraftige planter. Har du selv fået lyst til at dyrke økologisk? Lad os så komme i gang. Men lad os først se nærmere på jorden i din have.

Hvad får planterne til at gro?

I mange haver er jorden enten sandet eller leret. Sandjord består af store partikler der bortleder vand og næringsstoffer så hurtigt at det ikke gavner rodsystemet. Lerjordens bittesmå lag er derimod så tæt sammenpressede at vandet enten ikke kan trænge igennem den hårde overflade — og derfor løber væk — eller siver ned og bliver bremset så plantens rødder kvæles.

Planterødder trives i en jordbund hvor der er en fin balance mellem partikler som holder på tilstrækkelig væde til at rødderne ikke tørrer ud, og partikler der bortleder det overskydende vand. Gartnere kalder en sådan blanding muldjord. Luften trænger let ned i den slags jord, og det giver mikroorganismerne mulighed for at gøre deres arbejde og tilføre jorden næring.

Der bør tilføres store mængder organisk materiale (kompost) til både sand- og lerjord. Herved opnås der balance. Jorden forbedres når den blandes med kompost. Komposten holder på fugtigheden som en svamp og mindsker behovet for vanding. Den indeholder millioner af gavnlige bakterier som fortsætter  med at nedbryde materialet og omdanne det til de næringsstoffer som er vigtige for planternes vækst. Komposten skaber balance så jorden hverken bliver for sur eller for basisk.

Man kan løsne hård jord og øge dens indhold af organisk materiale ved at plante dækafgrøder som kløver og lucerne, der danner dybe rødder. Et jorddække af for eksempel afklippet græs eller savsmuld forandrer også jordens sammensætning.

 Regnormen er en forbløffende samarbejdspartner når det gælder om at forbedre jorden i ens have. Den graver gange helt ned til fire meters dybde. Det bevirker at mineraler føres op mod overfladen, jorden bliver luftet og der bliver en bedre dræning. Samtidig gødes jorden af dens efterladenskaber, der „indeholder fem gange så meget kvælstof, fosfor og kalium som den omkringliggende jord,“ oplyser bogen Step by Step Organic Vegetable Gardening (Hvordan man trin for trin dyrker økologiske grøntsager).

Tudser, fugle og insekter er haveejerens venner

’Hvad med havens skadedyr?’ tænker du måske. ’Hvordan kan jeg fjerne dem uden at bruge pesticider?’ Man må huske at pesticider ikke blot dræber uønskede skadedyr, men også nyttige dyr og organismer som regnorme og svampe. Var du klar over at tudser er gavnlige for haven? En tudse kan sætte næsten 10.000 skadelige insekter til livs på tre måneder. Tudser er ikke kræsne. I nogle lande lever de af fårekyllinger, randtæger og sommerfuglelarver som spinderlarver og uglelarver samt skalløse snegle.

Også fugle er dygtige til at bekæmpe havens skadedyr. Ifølge bogen Gardening Without Poisons (Havedyrkning uden brug af gift) har en gærdesmutte ’en sommerdag fodret sine unger med 500 edderkopper og sommerfuglelarver’. Ønsker du gærdesmutter eller andre insektædende fugle i din have, må du hænge foder op og sørge for at der ligger materiale til en rede på et synligt sted. Inden længe vil du måske opleve at nogle har taget imod din invitation. Og hvad med insekterne? Mange nyttige insekter æder de skadelige. Hvis du sætter mariehøns ud i haven, går de straks på jagt efter deres yndlingsføde, bladlus. I nogle lande er det muligt at købe æg fra knæleren. Disse æg kan også anbringes i haven. Og så snart de er udklækkede, æder knæleren ethvert insekt den møder på sin vej.

Planter og skadedyrsbekæmpelse

Der er også planter som kan bruges til bekæmpelse af havens skadedyr. De planter som skadedyr undgår, kan anbringes ved siden af de planter der har brug for beskyttelse. For eksempel vil rundormen, der svækker mange planter når den angriber rødderne, gøre alt for at undgå at komme i nærheden af tagetes. Og når rosmarin, salvie og timian anbringes i nærheden af kålplanter, vil den lille kålsommerfugl holde sig på lang afstand. Men måske er det på sin plads at komme med et advarende ord: Der er visse planter som tiltrækker skadedyr.

Sædskifte er endnu en praktisk måde at bekæmpe skadedyr og sygdomme på. Det er en god idé at veksle med afgrøderne i stedet for at dyrke samme slags plante det samme sted år efter år. På den måde brydes den onde cirkel af sygdomme og skadedyr.

Økologisk havebrug kan være en udfordring og kræver tid og tålmodighed. Det kan tage mange måneder at omdanne jorden ved hjælp af økologiske metoder så den bliver sund. Måske opnår man ikke de forventede resultater med det samme, og det kunne friste én til at bruge et kemisk sprøjtemiddel. Men inden du gør det, så stop op og tænk over de langsigtede fordele der er ved at undgå kemiske gifte. Hvis du er tålmodig, vil du måske inden længe opleve at din have frembringer velsmagende økologiske grøntsager der ikke så let angribes af skadedyr eller sygdomme. Det betyder ikke at din have bliver helt perfekt, men måske bliver du alligevel glad for resultatet. Hvis du kan lide havearbejde, hvorfor så ikke forsøge at dyrke økologisk?

[Illustration på side 17]

Lerjord

[Illustration på side 17]

Sandjord

[Illustration på side 17]

Muldjord

[Illustrationer på side 18]

Haveejerens venner

En tudse kan sætte næsten 10.000 skadelige insekter til livs på tre måneder

En gærdesmutte har „en sommerdag fodret sine unger med 500 edderkopper og sommerfuglelarver“

Regnormen lufter jorden og fører mineraler op mod overfladen

Mariehønens yndlingsføde er bladlus, et skadeligt insekt

[Illustration på side 18]

Jorden forbedres når den blandes med kompost