Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Turisme — en verdensomspændende industri

Turisme — en verdensomspændende industri

 Turisme — en verdensomspændende industri

AF VÅGN OP!-SKRIBENT PÅ BAHAMAS

HVORNÅR har du sidst sagt til dig selv: ’Jeg trænger til ferie’? Måske havde du behov for at komme væk fra en stresset hverdag. Har du nogen sinde rejst langt bort for at holde ferie? Tænk engang på at for bare lidt over hundrede år siden var det kun et fåtal der regelmæssigt holdt ferie, og flertallet tilbragte hele deres liv på den egn hvor de var født og opvokset. Rejser til fjerne destinationer for fornøjelsens skyld eller i forbindelse med en uddannelse var forbeholdt en lille gruppe eventyrere eller velhavere. Men i dag har hundredtusinder af mennesker mulighed for at rejse til andre lande, eller endda til den anden side af jordkloden. Hvad er årsagen til denne forandring?

Efter den industrielle revolution blev millioner af mennesker beskæftiget med at fremstille varer og udføre tjenesteydelser og fik derfor flere penge mellem hænderne. Den tekniske udvikling resulterede desuden i maskiner der overtog en stor del af det mest slidsomme arbejde. Følgen blev at mange fik mere fritid. Midt i det 20. århundrede, da disse faktorer var til stede, begyndte man at bruge billige transportmidler, og det skabte en flodbølge af turister. De nyudviklede massekommunikationsmidler skabte desuden et ønske om udlandsrejser ved at sende billeder fra fjerne egne ind i folks hjem jorden over.

Resultatet blev en hurtigtvoksende global turistindustri. The World Tourism Organization (WTO), en international sammenslutning til fremme og udvikling af turisme, forudsagde for et par år siden at antallet af rejsende mellem landene ville stige fra 613 millioner i 1997 til 1,6 milliarder i 2020 — og der var på daværende tidspunkt ikke noget der tydede på at det ville dale. Denne stigning i efterspørgselen blev fulgt op af en tilsvarende stigning i antallet af forretninger, feriesteder og lande der tilbyder serviceydelser til turister.

Mange lande kommer ind på turistmarkedet

Ideelt set er turismen til gavn for alle parter. Turisten slipper væk fra hverdagen og bliver forkælet, underholdt eller undervist. Men hvad får de der betjener turisterne, ud af det? International turisme giver let adgang til fremmed valuta — noget de fleste lande har brug for til betaling af varer og tjenesteydelser som de er nødt til at importere.

Faktisk oplyste en rapport fra WTO at „international turisme er verdens største kilde til udenlandsk valuta og en vigtig faktor i mange landes betalingsbalance. I 1996 indtjente den internationale turisme 3384 milliarder kroner  ved handel med fremmed valuta, hvilket oversteg indtægterne ved eksport af olieprodukter, motorkøretøjer, telekommunikationsudstyr, tekstilvarer og alle andre produkter og tjenesteydelser.“ Den samme rapport nævnte at „turismen er verdens største og hurtigstvoksende erhverv“ og at den repræsenterede „op til 10 procent af verdens samlede bruttonationalprodukter“. Det kan ikke undre at de fleste lande, deriblandt endda nogle fra det tidligere Sovjetunionen, har del i — eller meget gerne vil have del i — den internationale turistindustri.

Statsindtægterne fra turismen bruges til forbedring af infrastrukturen, til at højne uddannelsesniveauet og til dækning af andre presserende behov i de forskellige lande. Så godt som alle regeringer ønsker at borgerne har arbejde. De job turismen skaber, er en god hjælp.

For at se hvilken virkning turismen kan have på et lands økonomi, kan man bruge Bahamas som eksempel. Bahamas er en lille østat der ligger ved mundingen af Den Mexicanske Golf mellem Cuba og den amerikanske stat Florida. Bahamas har intet kommercielt landbrug af betydning og så godt som ingen råstoffer. Det Bahamas har, er varmt vejr, uberørte tropiske strande, en lille befolkning på cirka en kvart million venlige mennesker og en beliggenhed tæt på De Forenede Stater. Disse aktiver har i forening skabt en blomstrende turistindustri. Men hvad skal der til for at turisterne kan få en hyggelig og sikker ferie?

Hvordan opfylder man turisternes ønsker?

I den internationale turismes barndom var selve det at besøge et fremmed land en så usædvanlig oplevelse at mange rejsende ikke forlangte mere — og det til trods for at rejser dengang medførte mange strabadser. Men gennem fjernsynet kan mange i dag danne sig et indtryk af fjerne egne uden at rejse sig fra lænestolen. Derfor står feriestederne nu over for den udfordring at de skal give turisterne en helt enestående oplevelse og en komfort der er mindst lige så høj som den de har derhjemme. Da mange desuden rejser hyppigt, konkurrerer destinationerne ofte internationalt.

Resultatet er blevet nogle imponerende attraktioner og feriesteder. Som et eksempel kan nævnes et meget stort luksushotel på Bahamas. „Tanken bag hotellet er at man skal få en helt uforglemmelig oplevelse,“ fortæller Beverly Saunders, der organiserer arbejdet på hotellet. „Men vi stiler endnu højere. Vi ønsker også at turistens kontakt med de lokale skal være en uforglemmelig oplevelse.“ Hvad gør feriestederne for at dække gæsternes behov?

Bag kulisserne på et hotel

„Når alle vores 2300 værelser er lejet ud, kan vi have mellem 7500 og 8000 gæster på én gang,“ fortæller Beverly Saunders. „Rent logistisk er det en kolossal udfordring. Den organisering det kræver at sørge for alle disse gæster, svarer til at lede en lille by, men udfordringerne er endnu større. Vi skal have de retter på menukortet som gæsterne er vant til at få derhjemme. Men hvis de skal have en mindeværdig oplevelse, må vi også tilbyde eksotiske retter og muligheder for underholdning og adspredelse. På mange hoteller er mindst halvdelen af personalet beskæftiget med at sørge for mad og drikke.“

Men som I.K. Pradhan påpeger i sit essay „Den samfundskulturelle virkning af turismen i Nepal“, „er den vigtigste af alle de faktorer der skaber sand glæde og velbehag på en rejse, den måde gæsterne behandles på af de lokale, og den grad af tryghed de føler“.

Hvad gør de velbesøgte feriesteder verden over for at dække disse behov? „Vi giver  oplæring og instruktion, belønner den ønskede opførsel, og irettesætter — det er en evig bestræbelse for hele tiden at levere service af en høj kvalitet,“ svarer en kvinde der fører tilsyn med oplæringen af personalet på Bahamas førende hotel. „De fleste bahamanere er venlige af natur. Men det er ikke let at være konstant udadvendt, venlig og smilende mens man er på arbejde. Derfor forklarer vi dem at de skal udføre den opgave de har, med den samme professionalisme som kendetegner en læge, en advokat eller en forsikringsagent. Vi følger nogle faste, internationale normer for enhver funktion der bidrager til turistens samlede oplevelse. Jo mere vi sammen gør for at opfylde disse normer, jo bedre vil det glide, og jo højere vil standarden være.“

Medaljens bagside

Hvis du har været ude at rejse, har du måske lagt mærke til at der trods omhyggelig planlægning altid synes at være nogle uforudsete problemer. Det samme gør sig gældende for dem der betjener turisterne.

„[Turistindustrien] kan være til stor gavn for et samfund som vores der er i udvikling,“ siger førnævnte I.K. Pradhan. Han påpeger dog at hvis der ikke tages nogle forholdsregler, „kan der også opstå nogle uløselige sociale problemer“. Han tilføjer: „[Vi] må være tilstrækkelig forberedte og opmærksomme på den moderne turismes forskellige følgevirkninger.“ Hvilke problemer sigter han til?

„Lande der modtager et stort antal turister, oplever næsten altid en kraftig, om end utilsigtet, svækkelse af den traditionelle livsform. Nogle steder er den lokale kultur helt forsvundet.“ Sådan omtales en af turismens almindelige bivirkninger af Cordell Thompson, en højtstående embedsmand fra Bahamas turistministerium. Cordell Thompson taler med stolthed om hvor stor gavn hans land har haft af turismen. Han indrømmer dog at dét at et land har lige så mange feriegæster som fastboende — eller endda flere — kan give nogle virkninger man ikke havde regnet med.

For eksempel får nogle af dem der betjener turisterne, med tiden det fejlagtige indtryk at turisterne altid holder ferie. Nogle af de fastboende begynder at efterligne den livsstil de forestiller sig at turisterne har. Andre fastboende har ikke dette problem. Men ved at tilbringe en stor del af deres fritid på turisternes feriesteder, mister de med tiden deres traditionelle livsstil. Somme tider bliver de faciliteter der opføres til turisterne, så populære blandt de lokale at den oprindelige kulturs samfundscentre må lukke.

I hele verden er mange populære feriedestinationer i et dilemma. De tager med glæde imod de indtægter strømmen af feriegæster medfører. Men de vakler under vægten af sociale problemer der skabes af de virksomheder som opfylder turisternes mere lyssky ønsker.

Bæredygtig turisme

Netop fordi den moderne turisme har nogle bivirkninger der truer selve dens eksistens, hører man oftere og oftere udtrykket „bæredygtig turisme“. Det vidner om at nogle har indset at de umiddelbart gavnlige virkninger af den indbringende turistindustri truer med at ’slagte hønen der lægger guldæg’. Der resterer nogle vanskelige problemer hvis turistindustrien skal vise sig bæredygtig over en lang periode.

Turismens indvirkning på miljøet og de lokale kulturer samt balancen mellem de profitorienterede feriesteders mål og værtslandenes nationale mål — det er nogle af de problemer der skal løses i den kommende tid. I de senere måneder har bekymringen for de rejsendes sikkerhed påført turistindustrien tab, og også dette problem ønsker man at løse. Hvordan denne bekymring vil påvirke turismens vækst i det lange løb, må tiden vise.

Næste gang du beslutter at rejse væk fra det hele og slappe af langt fra hjemmet, vil du sikkert ikke tage denne verdensomspændende industri, den nationale og internationale turisme, for givet.

 [Helsides illustration på side 15]