Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Sweatere til pingviner

Mere end 1000 sweatere fremstillet af frivillige i hele verden er blevet sendt til Tasmanien i Australien. Hvem skal bruge dem? Det skal dværgpingviner, der er små fugle på cirka et kilo, og som lever i områder med jævnlige olieudslip. Den canadiske avis National Post forklarer: „Når dværgpingvinerne pudser sig, kommer de til at sluge den giftige olie som klæber sig til fjerene. Mens dvægpingvinerne venter på at blive rengjort for den olie de har fået på sig, har de frivillige hjælpere givet dem sweatere på så de hindres i at sluge mere olie.“ Avisen oplyser at sweaterne også hjælper pingvinerne med at holde varmen. Jo Castle, der er talskvinde for Tasmanian Conservation Trust, siger at man oprindelig brugte sweatere til søfugle på den nordlige halvkugle, men at modellen „blev ændret, så den passer dværgpingvinerne på den sydlige halvkugle“.

 At slubre eller ej

Er det passende at slubre? Det er et spørgsmål som gæsterne i Japans populære restauranter må overveje når de bestiller nudelsuppe. Mange midaldrende og ældre japanere synes ligefrem at nudlerne smager bedre når de slubrer dem i sig sammen med den varme suppe. De betragter højlydt slubren som et helt almindeligt udtryk for at man nyder måltidet. Men den yngre generation har en helt anden mening om bordskik i forbindelse med at spise nudelsuppe. The Japan Times oplyser: „De unge japanere er mere bekymrede for om de spilder suppe på deres silkeslips og [designer]-tøj. Påvirket af vestlige skikke og spisevaner bliver nogle endda forargede hvis andre gæster slubrer.“ Dette omdiskuterede emne er én af årsagerne til generationskløften i Japan, og det har bevirket at nogle ældre japanere er blevet forlegne over at bryde stilheden når de spiser nudelsuppe på offentlige steder. En kendt japansk avis tager de ældre japaners parti og udtrykker beklagende: „Det bliver helt mærkeligt den dag alle holder op med at slubre.“

Farer ved alkohol

„Skader, invaliditet og dødsfald forårsaget af alkohol blandt unge i Europa har i de senere år været stærkt stigende,“ rapporterer det britiske lægetidsskrift The Lancet. Europa har verdens højeste alkoholforbrug, og hvert år er alkohol skyld i at 55.000 unge mister livet. Skoleelever fra Danmark, England, Finland, Grønland og Irland har været med i en undersøgelse vedrørende unges drikkevaner. Hver tredje indrømmede at have været beruset mindst tre gange i måneden forud for undersøgelsen. En undersøgelse som omfattede 100.000 elever i 15-16-årsalderen fra 30 europæiske lande, viser at den største stigning i alkoholforbruget forekom blandt unge fra Litauen, Polen, Slovenien og Slovakiet. Londonavisen The Independent skriver at den engelske lægeforening gør opmærksom på at ’det blandt alkoholikere normalt er mænd i 40-50-årsalderen der får stillet diagnosen fremskreden levercirrose (skrumpelever), men nu er det også kvinder først i tyverne’. Lægeforeningen „kom til den konklusion at alkohol er et af Englands dyreste sundhedsproblemer“.

Tværs over Stillehavet i robåd

Uden sejl og motor roede Briton Jim Shekhdar helt alene tværs over Stillehavet i en lille, delvis overdækket, båd. Ifølge Lima-avisen El Comercio forlod han Perus kyst i juni 2000. Den eventyrlystne søfarer medbragte et transportabelt apparat til at afsalte havvand, en radio og fire satellitstyrede kommunikationssystemer, der alle blev drevet af solceller. I marts måned 2001, eller ni måneder og 15.000 kilometer senere, ankom manden, af nogle kaldt „den skøre sømand“, til Australiens kyst. Under sejladsen havde han overlevet 10 angreb fra hajer. En anden gang var han nær stødt sammen med et tankskib. Den sidste udfordring indtraf på rejsens sidste dag da bølgerne fik robåden til at kæntre og han måtte svømme de sidste 100 meter ind til land — hvor hans familie tog imod ham med åbne arme.

Venlige læger — en hjælp til helbredelse

„En venlig læge som beroliger og opmuntrer patienten, har langt bedre resultater,“ oplyser Londonavisen The Times. Efter at have undersøgt 25 tilfælde er forskere fra universiteterne i York, Exeter og Leeds i England kommet til følgende konklusion: „Læger der prøver at få et varmt og venskabeligt forhold til patienterne, og som forsikrer dem om at de snart får det bedre, udretter mere end læger der er upersonlige og formelle og ikke giver patienterne klar besked.“ En undersøgelse fra Sverige viser at de syge „bliver hurtigere raske og mere tilfredse når de bliver behandlet af en læge der bruger lidt mere tid på dem, opmuntrer dem til at stille spørgsmål og fortæller dem at de snart vil få det bedre“.

Værdien af regelmæssig motion

Mange mennesker dyrker af og til hård motion for at forebygge fedme, sygdomme i kranspulsårerne og andre helbredsproblemer forårsaget af stillesiddende og rutinepræget kontorarbejde. Den tyske avis Süddeutsche Zeitung gør imidlertid opmærksom på en ny undersøgelse der viser at regelmæssig, moderat motion øger kroppens stofskifte og er langt bedre end hård motion der kun dyrkes en sjælden gang. En hollandsk forsker, Dr. Klaas Westerterp, har lavet en undersøgelse med 30 frivillige for at finde ud af energiforbruget minut for minut under motion. Frem for at „motionere overdrevent nogle få gange for at kompensere for lang tids inaktivitet“, viser undersøgelsen at det er langt bedre at indarbejde moderat motion i dagligdagen. Der foreslås „at man veksler mellem at sidde ned og stå op, og at man får regelmæssig motion, for eksempel ved at gå eller cykle så ofte som muligt“.

Frankrigs lyntog

I 1867 varede en togrejse fra Paris til Marseille mere end 16 timer. I 1960’erne tog turen syv og en halv time. Men i juni 2001 åbnede De Franske Statsbaner en ny lyntogsforbindelse mellem de to byer. Nu kan passagerer rejse med godt 300 kilometer i timen og kan tilbagelægge distancen på de 740 kilometer på tre timer. Alene på en 250 kilometers strækning syd for Lyon krydser toget mere end 500 broer, kører over sammenlagt 17 kilometer smukke viadukter og gennem en næsten 8 kilometer lang tunnel. Hvis det er nødvendigt, kan der „hver time køre 20 tog i begge retninger uden at der slækkes på den optimale sikkerhed,“ skriver den franske avis Le Monde. Det vil sige et tog hvert tredje minut.

Stressede børn

„Barndommen er ikke længere en periode man forbinder med udendørsleg, afslapning og fritid, som det var for år tilbage,“ oplyser El Universal, en avis i Mexico City. Børn i dag er udsat for lige så meget stress som en 25-årig i 1950. Forældrenes ønske om at give deres børn en bedre fremtid stresser børnene fordi det betyder at de skal have ekstraundervisning og deltage i forskellige aktiviteter. Denne ekstra byrde „påvirker barnets helbred, dets søvn, ja, hele dets udvikling,“ tilføjer avisen. Forskerne foreslår at forældrene tager børnenes pligter op til fornyet overvejelse så børnene får mere tid derhjemme. Men i stedet for at være passive eller blot sidde klistret til fjernsynet eller computeren efter skoletid „er det bedre at de leger med andre børn udendørs, at de løber, cykler, lægger puslespil eller tegner“.

Havets opvarmning påvirker dyrelivet

For nylig besøgte forskere den fjerntliggende ø Heard Island, 4600 kilometer sydvest for Australien. De opdagede store forandringer i både plante- og dyrelivet. „Kongepingvinen, pelssælen og skarven har formeret sig stærkt, og områder der før var dækket af gletschere, er nu dækket af planter,“ skriver avisen West Australian. Biologen Eric Woehler gør opmærksom på at man i 1957 kun havde set tre par kongepingviner der ynglede på øen. „Men nu,“ fortsætter han, „har vi over 25.000.“ Han gør også opmærksom på at havets overfladetemperatur næsten er steget trekvart grad inden for de sidste 50 år. Han tilføjer: „Det lyder måske ikke af så meget, men det er nok til at forårsage de forandringer vi ser.“ Eric Woehler frygter for at øens klima efterhånden bliver for varmt til at visse planter og dyr kan overleve.