Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Religiøs forfølgelse i Georgien — Hvor længe endnu?

Religiøs forfølgelse i Georgien — Hvor længe endnu?

 Religiøs forfølgelse i Georgien — Hvor længe endnu?

FRA DEN LUNE SORTEHAVSKYST til de iskolde Kaukasusbjerge er Georgien et land med stor naturskønhed. I dette bjergrige område på grænsen mellem Europa og Asien er der tætte skove, brusende floder og frodige dale. Georgiens hovedstad, Tbilisi, er en pulserende storby hvor der både er moderne bygninger og gamle monumenter. Georgiens største aktiv er dog befolkningen, der er kendt for sit stærke familiesammenhold og sin gæstfrihed.

Op gennem historien har georgierne været udsat for undertrykkelse. Deres land er blevet invaderet af romere, persere, byzantinere, arabere, tyrkere, mongoler, russere og andre. Ifølge en optælling er Tbilisi blevet ødelagt 29 gange! * Alligevel har georgierne deres livsglæde i behold, og de sætter pris på kunst, sang og dans. De har også bevaret deres ry for at være et tolerant folk.

Dette kan desværre ikke længere siges om alle i Georgien. I de sidste to år har en lille gruppe georgiere ødelagt deres lands omdømme ved at overfalde i hundredvis af deres medborgere. Rasende pøbelsværme har gennembanket uskyldige mænd, kvinder og børn såvel som ældre og handicappede. Med jernstænger og sømbeslåede køller har angriberne slået og såret deres ofre på kroppen, i hovedet og i ansigtet. Hvorfor bliver harmløse georgiske borgere mishandlet så grusomt? Fordi de er Jehovas Vidner — et kristent samfund som har eksisteret i Georgien før de fleste af angriberne overhovedet blev født.

 Fra anklager til angreb

Til trods for at der er religionsfrihed i Georgien, er Jehovas Vidners publikationer ofte blevet konfiskeret. I april 1999 sagde toldmyndighederne at publikationerne kun kunne frigives med tilladelse af patriarken, som er overhoved for den georgiske kirke. * Den følgende måned blev den ortodokse kirke igen omtalt, denne gang ved domstolen i Isani-Samgori. Guram Sharadze, en deputeret og leder af den politiske bevægelse „Georgien over alle“, anlagde sag i et forsøg på at få opløst de juridiske redskaber som Jehovas Vidner benytter. Han beskyldte Jehovas Vidner for at være statsfjendtlige og farlige. Hvem støttede Sharadzes påstand? Ved sagsakterne var der vedhæftet et brev fra sekretæren for den georgiske kirkes katholikos, eller patriark.

Den 20. maj 1999 tiltrådte Georgien Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og forpligtede sig dermed til at overholde konventionens bestemmelser. Artikel 10 lyder: „Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.“ Har denne bestemmelse hindret Jehovas Vidners modstandere i deres vedholdende forsøg på at forbyde religiøst læsestof? På ingen måde.

I et brev til toldvæsenet den 21. juni 1999 insisterede Kontoret for Patriarken af Hele Georgien på at „udbredelsen af udenlandsk religiøs litteratur skulle forbydes“. Endvidere udtalte Giorgi Andriadze, en officiel talsmand for den georgiske ortodokse kirke, at Jehovas Vidner var farlige og burde forbydes. Disse anklager lød ikke for døve ører. Religiøse fanatikere som ved tidligere lejligheder havde afbrændt Jehovas Vidners publikationer, mente at dette gav dem grønt lys for at angribe forkynderne. Søndag den 17. oktober 1999 slog de til igen.

Pøbeloverfald går ustraffet hen

Den dag overværede cirka 120 Jehovas Vidner — mænd, kvinder og børn — en religiøs sammenkomst i Tbilisi. Pludselig kom Vasili Mkalavishvili, som er blevet fradømt præsteembedet, brasende ind i mødelokalet sammen med 200 af sine tilhængere. * De dannede ring om mødedeltagerne og slog dem igen og igen med deres trækøller og jernkors. Fire af angriberne greb fat i en af mødedeltagerne, pressede hans hoved nedad og begyndte at kronrage ham alt imens pøbelskaren med skadefryd så på. Da den rasende pøbelskare endelig gik, måtte 16 behandles på hospitalet. En af mændene havde fået brækket tre ribben. Et andet Jehovas vidne, en 40-årig kvinde ved navn Phati, fortæller: „De råbte ad mig, og en af dem gav sig til at slå mig af al kraft. Han ramte mit ansigt og mine øjne. Jeg prøvede at gemme ansigtet i hænderne. Blodet løb ned ad mine fingre.“ Da voldsmanden var færdig med Phati, kunne hun ikke se med det venstre øje, og i dag har hun stadig en øjenskade som følge af overfaldet.

 Dette uhyrlige angreb, som blev vist i fjernsynet, fik præsident Sjevardnadze til at stå frem næste dag og sige: „Jeg fordømmer denne episode og mener at myndighederne bør indlede en straffesag.“ Da man ved hjælp af videooptagelser kunne identificere nogle af angriberne og flokkens anfører, skulle man mene at det ville have været let at domfælde de skyldige. Men endnu i dag, to år senere, er ingen af voldsmændene blevet dømt.

Manglende straf ansporer forfølgerne

Ikke overraskende udsendte de verdslige og kirkelige myndigheder ved deres passivitet det budskab at vold ville blive tolereret. Som følge deraf optrappede voldsmændene deres grusomme handlinger mod Jehovas Vidner, som blev plyndret, slået og sparket både i deres hjem, på gaden og når de var til møde. Mellem oktober 1999 og august 2001 fandt der over 80 dokumenterede angreb sted på Jehovas Vidner, hvilket gik ud over mere end 1000 ofre. Den 9. februar 2001 sagde en repræsentant for anklagemyndigheden i Tbilisi til nogle journalister at efterforskningen omkring Vasili Mkalavishvili „stadig var i gang“. Men i skrivende stund tillader de georgiske myndigheder desværre stadig Jehovas Vidners modstandere at fortsætte deres hadske og forbryderiske fremfærd. — Se rammen „Pøbelvældet fortsætter“.

Hvordan har politiet forholdt sig til sagen? Nyhedsrapporter og videooptagelser viser at politiet ikke alene har set gennem fingre med angrebene på Jehovas Vidner, men også selv har taget del i dem! Den 8. september 2000 afbrød en gruppe  politimænd bevæbnet med stave en fredelig kongres som 700 Jehovas Vidner holdt i byen Zugdidi. Øjenvidner har fortalt at maskerede politimænd „trak et spor af ødelæggelse efter sig“ og gennemtævede over 50 af de tilstedeværende. „Det var hjerteskærende,“ siger ejeren af kongresområdet om den frygt og rædsel der stod malet i børnenes ansigter da der blev affyret panserværnsvåben med løst krudt hen over deres hoveder. Politiet stormede kongresområdet og brændte det ned. Indtil nu er dette forblevet ustraffet.

Denne skændige episode er ikke noget enestående tilfælde (se rammen „Politiets medvirken“). Derfor udtrykte FN’s komité mod tortur den 7. maj 2001 med rette bekymring over de „gentagne tilfælde hvor ordensmagten i Georgien har udsat nogen for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at man fortsat i hvert enkelt tilfælde undlader at foretage en hurtig, upartisk og tilbundsgående efterforskning af de utallige påstande om tortur“. * Ikke én af de mere end 400 politianmeldelser Jehovas Vidner har indsendt, har ført til at gerningsmændene er blevet domfældt. Georgiens parlamentsvalgte ombudsmand havde følgende kommentar: „Menneskerettigheder krænkes af de selv samme personer der, i kraft af deres job, er forpligtede til at beskytte disse rettigheder. For dem er menneskerettigheder ikke stort andet end et stykke papir.“

 Afgørelse i højesteret skaber forvirring

Som om disse ulovlige pøbeloverfald og politiovergreb ikke var nok, afsagde Georgiens højesteret for nylig en kendelse som skabte forvirring med hensyn til Jehovas Vidners rettigheder.

Men lad os først se på nogle baggrundsoplysninger. Politikeren Guram Sharadze anlagde sag for at få opløst de juridiske redskaber som Jehovas Vidner benytter. Sagen blev afvist den 29. februar 2000, men Sharadze appellerede og vandt. Jehovas Vidner appellerede dernæst sagen til højesteret. Den 22. februar 2001 afsagde højesteret imidlertid en dom som gik Jehovas Vidner imod, hovedsagelig grundet juridiske spidsfindigheder. Højesteret konkluderede at trossamfund ifølge forfatningen skal være registreret efter en endnu ikke eksisterende lov om registrering af religiøse foreninger. Domstolen afgjorde at Jehovas Vidner ikke på nogen måde kan blive registreret, da denne lov endnu ikke er vedtaget. Det skal  dog bemærkes at cirka 15 andre foreninger der støtter religiøse aktiviteter, er blevet juridisk anerkendt i Georgien.

Som følge af højesteretsafgørelsen sagde Georgiens justitsminister, Mikheil Saakashvili, i et tv-interview: „Set fra et juridisk synspunkt er afgørelsen særdeles tvivlsom. Jeg tror ikke at det er den afgørelse i højesterets historie man kan være mest stolt af.“ Zurab Adeishvili, som er den fungerende formand for retsudvalget i det georgiske parlament, sagde til Keston News Service at han var „meget foruroliget“ over afgørelsen fordi „den tilskynder ekstremistiske kræfter i vor [georgisk-ortodokse] kirke til at undertrykke religiøse minoritetsgrupper“. Desværre viste hans bekymring sig at være berettiget. Få dage efter domsafsigelsen blussede volden igen op mod Jehovas Vidner. I år 2001 blev de angrebet af pøbelsværme, politifolk og ortodokse præster den 27. februar, 5. marts, 6. marts, 27. marts, 1. april, 7. april, 29. april, 30. april, 7. maj, 20. maj, 8. juni, 17. juni, 11. juli, 12. august, 28. september og 30. september. Og volden fortsætter.

Midt under denne nye bølge af forfølgelse tog højesteretten det usædvanlige skridt at tydeliggøre sin afgørelse offentligt ved at sige: „Desværre har offentligheden fejlfortolket højesterets ophævelse af registreringen af Jehovas Vidners forening . . . Da domstolens registrering af de sagsøgte blev afslået, blev deres ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed hverken direkte eller indirekte krænket eller begrænset. Deres ret til at skifte religion, enten alene eller sammen med andre, det være sig offentligt eller privat, blev ikke begrænset. . . . Højesteretsafgørelsen har ikke indskrænket de sagsøgtes ret til at modtage og udbrede synspunkter og oplysning. Den forbød ikke udøvelsen af deres ret til at forsamles under fredelige former.“

Tusinder af georgiere fordømmer forfølgelsen

Det lader til at denne udtalelse fra højesteret kun har haft ringe effekt på voldsmændene,  men det er opmuntrende at tusinder af georgiske borgere allerede har fordømt den igangværende forfølgelse. Den 8. januar 2001 begyndte Jehovas Vidner at indsamle underskrifter på en anmodning om beskyttelse mod pøbeloverfald og om retsforfølgelse af dem der har deltaget i voldelige angreb på georgiske borgere. I løbet af to uger skrev 133.375 borgere fra alle dele af Georgien under på protestskrivelsen. I betragtning af at der kun er 15.000 Jehovas Vidner i Georgien, var langt størstedelen af dem der skrev under, højst sandsynligt medlemmer af den georgiske kirke. Den 22. januar 2001 forsvandt underskrifterne imidlertid. Hvordan kunne det gå til?

Den dag blev der holdt en pressekonference for at offentliggøre protestskrivelsen. Under konferencen, der foregik på ombudsmandens, Nana Devdarianis, kontor, trængte Vasili Mkalavishvili og ti andre pludselig ind i lokalet for at bemægtige sig de 14 bind med underskrifter. En repræsentant for det kaukasiske institut for fred og demokrati forsøgte at beskytte protestskrivelsen, men blev overfaldet af angriberne. Mens Mkalavishvili udslyngede skældsord, vristede hans tilhængere 12 af de 14 bind fra pressekonferencens arrangører og stak af. En udenlandsk diplomat der var vidne til episoden, udbrød: „Man skulle tro det var løgn!“ Den 6. februar kom protestskrivelsen heldigvis igen i Jehovas Vidners besiddelse, og den 13. februar 2001 blev den forevist Georgiens præsident.

Enhver der udøver chikane . . . vil blive retsforfulgt

Jehovas Vidner i Georgien og i hele verden sætter deres lid til at Georgiens præsident vil reagere på denne protestskrivelse. Præsident Sjevardnadze har gentagne gange tidligere fordømt forfølgelsen af Jehovas Vidner. Den 18. oktober 1999 beskrev præsidenten angrebene på Jehovas Vidner som „pogromer“ der var „uacceptable“. Den 20. oktober 2000 skrev han følgende til et af medlemmerne af Jehovas Vidners Styrende Råd: „Vi vil gøre vort bedste for at bringe volden til ophør.“ Han tilføjede: „Jeg forsikrer Dem om at de georgiske myndigheder fortsat vil føle sig stærkt forpligtede til at beskytte menneskerettighederne og retten til samvittighedsfrihed.“ Og i et brev til kommissionen for sikkerhed og samarbejde i Europa, dateret den 2. november 2000, skrev Sjevardnadze: „Dette spørgsmål [de religiøse minoriteters stilling i Georgien] har også vakt alvorlig bekymring i befolkningen og regeringen.“ Han kom med denne forsikring: „Enhver der udøver chikane og fysisk vold, vil blive retsforfulgt, og gerningsmændene vil blive draget til ansvar.“

Bekymrede iagttagere i Europa og i andre dele af verden håber at præsident Sjevardnadzes myndige ord snart vil blive ført ud i livet. I mellemtiden vil Jehovas Vidner verden over vedholdende bede for deres modige trosfæller i Georgien som fortsat tjener Jehova trods bitter forfølgelse. — Salme 109:3, 4; Ordsprogene 15:29.

[Fodnoter]

^ par. 3 Flere oplysninger om Georgien findes i artiklen „Georgien — et land med en gammel kultur“ i Vågn op! for 22. januar 1998.

^ par. 6 I 2001 holdt toldvæsenet dog op med at konfiskere Jehovas Vidners litteratur.

^ par. 10 Vasili Mkalavishvili blev ekskluderet af den georgiske ortodokse kirke i midten af 1990’erne efter at han havde rettet en stærk kritik mod kirken for dens medlemskab af Kirkernes Verdensråd (WCC). (Den georgiske ortodokse kirke har siden trukket sig ud af Kirkernes Verdensråd.) Mkalavishvili har i mellemtiden sluttet sig til en gruppe under ledelse af metropolitten Cyprian der holder fast ved den gamle, julianske kalender frem for den gregorianske.

^ par. 15 Georgien er et af de 123 lande som har underskrevet FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Herved har Georgien forpligtet sig til at „forbyde tortur“.

[Tekstcitat på side 24]

„Enhver der udøver chikane og fysisk vold, vil blive retsforfulgt, og gerningsmændene vil blive draget til ansvar.“ — Georgiens præsident, Eduard Sjevardnadze, den 2. november 2000

[Tekstcitat på side 24]

„Vi håber at denne sag [om vold mod religiøse minoriteter] vil blive løst, og at alle religiøse grupper i Georgien kan få lov til frit at give udtryk for deres tro.“ — David Soumbadze, senior-ambassaderåd ved Georgiens ambassade i Washington, D.C., USA, den 3. juli 2001

[Ramme/illustration på side 20]

PØBELVÆLDET FORTSÆTTER

At de georgiske myndigheder har undladt at domfælde dem der har angrebet Jehovas Vidner, har medført endnu mere forfølgelse.

Den 22. januar 2001 afbrød den afsatte ortodokse præst Vasili Mkalavishvili og hans bande et af Jehovas Vidners møder i Tbilisis Svanetis Ubani-område, hvor der var 70 til stede. Angriberne sparkede de tilstedeværende og slog dem med træ- og jernkors. En af gerningsmændene slog en mødedeltager så voldsomt oven i hovedet med et stort trækors at tværstykket brækkede af. Nogle Jehovas Vidner blev slæbt ind i et mørkt rum hvor de blev pryglet af adskillige fra pøbelskaren. Ældre Jehovas Vidner blev tvunget til at løbe spidsrod mellem angriberne, som slog dem med knytnæver og kors. To voksne mænd løb efter en hjælpeløs 14-årig dreng og overfaldt ham med slag og spark. En 30-årig mand greb fat i en 12-årig dreng og hamrede ham oven i hovedet med en kæmpemæssig georgisk bibel. En af mødedeltagerne løb ud af huset for at tilkalde politiet, men blev fanget. Pøbelskaren slog løs på offerets ansigt indtil hans mund var fyldt med blod og han begyndte at kaste op. Endelig spredtes pøbelsværmen. Gerningsmændene er endnu ikke blevet draget til ansvar.

Den 30. april 2001 afbrød Mkalavishvilis tilhængere endnu en gang et religiøst møde i den samme menighed af Jehovas Vidner. Angriberne slæbte forkynderne udenfor og slog dem med sømbeslåede stokke. Et Jehovas vidne ved navn Tamaz fik højre arm, venstre hånd, venstre fod og venstre kind sønderflænget af sømmene. Tamaz fik desuden en dyb flænge i hovedet som måtte sys med fem sting. Angriberne ødelagde også det hjem hvor mødet blev holdt. De knuste møblerne, det elektriske udstyr og alle vinduerne. Dernæst tændte de et stort bål og brændte publikationer udgivet af Jehovas Vidner. Den 7. juni 2001 anmodede Human Rights Watch officielt Georgiens minister for indre anliggender, Kakha Targamadze, og landets rigsadvokat, Gia Meparishvili, om oplysninger angående de skridt der er blevet taget for at retsforfølge gerningsmændene til dette og andre nyligt indtrufne angreb. Indtil nu er ingen af overfaldsmændene blevet retsforfulgt.

[Ramme på side 21]

POLITIETS MEDVIRKEN

Den 16. september 2000 satte politifolk fra byen Marneuli vejspærringer op for at hindre 19 busser med Jehovas Vidner i at nå frem til den plads hvor de skulle holde deres kongres. Ved en af vejspærringerne blev der kastet sten mod busserne, og en af passagererne blev ramt i hovedet. Adskillige Jehovas Vidner blev trukket ud af busserne og gennembanket, og andre blev plyndret. Samtidig lod politiet busserne med Mkalavishvilis tilhængere køre frem, selv om disse folk havde til hensigt at ødelægge kongresområdet. Pøbelskaren afbrændte halvanden tons religiøs litteratur. Politiet på gerningsstedet deltog i mishandlingen af Jehovas Vidner.

Nyhedsbureauet Caucasus Press meddelte at ministeren for indre anliggender ville foretage en undersøgelse af dette angreb og træffe de „nødvendige foranstaltninger“. Der er et solidt grundlag for at rejse tiltale mod gerningsmændene. I artikel 25 i Georgiens forfatning garanteres alle retten til at samles offentligt. Dog er ingen af angriberne blevet retsforfulgt. Fem måneder efter denne voldsepisode oplyste Keston News Service at en advokat for Guram Sharadze, lederen af den politiske bevægelse „Georgien over alle“, havde indrømmet at Sharadze havde prøvet at påvirke myndighederne i Marneuli og Zugdidi til at hindre Jehovas Vidner i at afholde to af deres kongresser.

[Ramme på side 21]

GEORGIENS FORFATNING GARANTERER BESKYTTELSE

Georgiens forfatning fra den 24. august 1995 garanterer religionsfrihed og beskyttelse mod brutale overfald, sådan som det fremgår af følgende uddrag:

Artikel 17 — (1) En persons ære og værdighed er ukrænkelig. (2) Tortur, umenneskelig, brutal eller nedværdigende behandling eller straf er utilladelig.

Artikel 19 — (1) Enhver har ret til tale-, tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed. (2) Det er forbudt at forfølge nogen på grund af hans tanker, tro eller religion.

Artikel 24 — (1) Enhver har ret til frit at modtage og udbrede oplysning, at udtrykke sin mening mundtligt, skriftligt eller ved en hvilken som helst anden meddelelsesform.

Artikel 25 — (1) Enhver, bortset fra medlemmer af de væbnede styrker, politiet og sikkerhedstjenesterne, har ret til ubevæbnet at forsamles indendørs eller i det fri uden forudgående tilladelse.

[Ramme på side 22]

HELE VERDEN SER TIL

Hvordan ser det internationale samfund på Georgiens manglende evne til at standse forfølgelsen af Jehovas Vidner?

Den amerikanske og britiske regering har i en fælleserklæring sagt: „Et af Jehovas Vidners møder blev afbrudt; mange blev voldsomt mishandlet, og andre hindret i at komme ind i lokalet. Den amerikanske og den britiske ambassade er i høj grad foruroligede over denne og andre nyligt indtrufne alvorlige forbrydelser mod personer som har gjort brug af deres ret til religionsfrihed i Georgien . . . Vi anmoder Georgiens regering om at undersøge disse episoder og sikre at alles ret til religionsfrihed respekteres.“

Formanden for Delegationerne til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg for Forbindelserne med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, Ursula Schleicher, siger: „På delegationen for Europa-Parlamentets vegne ønsker jeg at udtrykke min bestyrtelse over den seneste episode af en række af voldelige angreb på journalister, menneskerettighedsaktivister og Jehovas Vidner . . . Jeg betragter en sådan handling som en skændig krænkelse af de fundamentale menneskerettigheder, som Georgien, der er medunderskriver af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er forpligtet til at overholde.“

Den amerikanske kommission for sikkerhed og samarbejde i Europa skrev følgende til præsident Sjevardnadze om angrebene på Jehovas Vidner: „De seneste begivenheder er i høj grad alarmerende og skaber frygt for at situationen i Georgien er ved at komme ud af kontrol. Hvis ikke der gøres noget, vil de der går ind for vold mod religiøse minoriteter, føle sig tilskyndet til at fortsætte deres voldskampagne. Vi håber at De som statens øverste myndighed vil foregå Georgiens befolkning og embedsmænd med et godt eksempel ved at udsende to kraftige og klare budskaber: uanset hvilket syn man har på andre religioner, er det utilladeligt at bruge nogen form for vold mod udøverne; og personer der begår sådanne voldshandlinger — i særdeleshed politimænd som fremmer eller tager direkte del i disse skændige gerninger — vil blive retsforfulgt med alle lovlige midler.“ Dette brev blev underskrevet af syv medlemmer af den amerikanske kongres.

Viceformanden for kommissionen for sikkerhed og samarbejde i Europa, det amerikanske kongresmedlem Christopher H. Smith, har udtalt: „Hvorfor værner Georgien ikke om religionsfriheden og menneskerettighederne som lovet? . . . Afbrænding af litteratur er i total modstrid med Helsinkislutakten, og hos nogle af os i kommissionen vækker det minder om bogafbrændingerne under nazitiden.“

Den fungerende direktør i Human Rights Watchs afdeling for Europa og Centralasien skrev: „I betragtning af at Georgiens regering gentagne gange har undladt at retsforfølge gerningsmændene bag tidligere angreb på religiøse minoriteter, er Human Rights Watch stærkt bekymret for at der vil blive begået flere voldshandlinger. Vi henstiller indtrængende til at De straks skrider ind for at gøre en ende på angrebene og sørger for at de skyldige drages til ansvar.“

Hele verden ser til. Vil Georgien leve op til sine internationale forpligtelser? Landets omdømme står på spil.

[Ramme på side 23]

APPEL TIL EUROPADOMSTOLEN

Den 29. juni 2001 indbragte Jehovas Vidner sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at protestere over den georgiske ordensmagts vedvarende passivitet. Få dage senere, den 2. juli, kom der et svar fra Europadomstolen, hvori det forlød at retspræsidenten var af den opfattelse at sagen „bør gives høj prioritet“.

[Kort på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

RUSLAND

GEORGIEN

SORTEHAVET

TYRKIET

[Illustration på side 18]

DEN 13. MAJ 2001 — Familien Shamoyan mistede deres hjem da en brandstifter satte ild til deres hus

[Illustration på side 18]

DEN 17. JUNI 2001 — Giorgi Baghishvili blev offer for et voldeligt overfald under et af Jehovas Vidners møder

[Illustration på side 19]

DEN 11. JULI 2001 — David Salaridze blev banket i hovedet med en kølle og slået på ryggen og brystet da han overværede et af Jehovas Vidners møder

[Illustration på side 23]

DEN 28. JUNI 2000 — Brandstiftere ødelagde Jehovas Vidners litteraturdepot i Tbilisi

[Illustration på side 23]

DEN 16. AUGUST 2000 — I retssalen i Gldani-Nadzaladevi blev et af Jehovas Vidner fra Canada, Warren Shewfelt, overfaldet af en af Vasili Mkalavishvilis tilhængere

[Kildeangivelse på side 24]

AP Photo/Shakh Aivazov