Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En folkevandring mod tryghed

En folkevandring mod tryghed

 En folkevandring mod tryghed

„Det 20. århundredes afslutning har ikke medført nogen afslutning på den blodsudgydelse og forfølgelse der tvinger folk til at flygte for livet. Ved begyndelsen af det nye årtusind var flygtningelejre og andre midlertidige opholdssteder fyldt med millioner af flygtninge der af frygt for at blive dræbt ikke vovede at vende hjem.“ — Bill Frelick fra USA’s Komité for Flygtninge.

JACOB havde en drøm. Han drømte om et sted hvor man kunne leve i fred, hvor familiens geder ikke blev slået ihjel af bomber, og hvor han kunne gå i skole.

I hans lille by gik snakken om at der fandtes sådan et sted langt borte. Hans far sagde at det var for risikabelt at tage dertil, for nogle var undervejs omkommet af tørst og sult. Men da en nabokone hvis mand var blevet dræbt, drog af sted sammen med sine to børn, besluttede Jacob at han ville vove den farefulde færd alene.

Jacob medbragte hverken mad eller tøj. Den første dag løb han hele tiden. Der lå mange lig på den vej der førte til sikkerhed. Næste dag mødte han en kvinde fra sin hjemby som gav ham lov til at slå følge med hende og hendes rejsefæller. De vandrede i dagevis og passerede landsbyer der lå forladte hen. På et tidspunkt måtte de krydse et minefelt. Det kostede en af rejsefællerne livet.

Flygtningene spiste løv for at dæmpe sulten, men efter ti dage begyndte sulten og udmattelsen at kræve dødsofre. De blev også udsat for luftangreb. Omsider nåede Jacob over grænsen og fandt vej til en flygtningelejr. Nu går han i skole, og lyden af fly skræmmer ham ikke længere. Alle de flyvemaskiner han ser, medbringer mad, ikke bomber. Men han savner sin familie og længes hjem.

Rundt omkring på kloden er der millioner af skæbner som Jacobs. Mange flygtninge er mærket af krigens rædsler. Mange sulter og tørster. Kun få af dem har oplevet et normalt  familieliv, og mange vil aldrig kunne vende hjem. De er de fattigste af verdens fattige.

FN’s Højkommissariat for Flygtninge opdeler disse forarmede hjemløse i to kategorier, flygtninge og internt fordrevne. En flygtning defineres som en der af velbegrundet frygt for vold eller forfølgelse flygter fra sit land. En internt fordrevet er en der ligeledes er blevet tvunget hjemmefra af krig eller andre overhængende farer, men opholder sig i hjemlandet. *

Ingen ved med sikkerhed hvor mange flygtninge og andre fordrevne der lever på et eksistensminimum i interimistiske lejre, eller hvor mange der hjælpeløst flakker omkring på udkig efter et trygt sted at slå sig ned. Ifølge nogle kilder tæller de på verdensplan cirka 40 millioner; heraf er halvdelen børn. Hvor kommer alle de mennesker fra?

Et tidstypisk problem

Flygtningeproblemet antog nye dimensioner da store riger gik i opløsning og etniske minoriteter blev forfulgt som eftervirkning af Første Verdenskrig. Det fik millioner af europæere til at søge asyl i udlandet. Anden Verdenskrig, som var langt mere ødelæggende end den første, drev nye millioner på flugt. Siden 1945 har krigsførelsen været mere lokal, men kampene er gået lige så hårdt ud over de civilbefolkninger som er blevet fanget i krydsilden.

„Krig har altid affødt flygtninge, men først i det tyvende århundrede har internationale konflikter berørt hele befolkninger,“ skrev Gil Loescher i 1993 i sin bog Beyond Charity — International Cooperation and the Global Refugee Crisis. „Da skellet mellem soldater og civile forsvandt, opstod der store flygtningeskarer som desperat forsøgte at undslippe den vilkårlige voldsudøvelses hærgen.“

Desuden er mange af vor tids konflikter borgerkrige der kræver mange ofre, ikke blot blandt mænd i den krigsduelige alder, men også blandt kvinder og børn. Nogle af de konflikter der får næring af indgroet etnisk og religiøst fjendskab, vil tilsyneladende ingen ende tage. I et afrikansk land hvor den nuværende borgerkrig allerede har raset i samfulde 18 år, er fire millioner indbyggere internt fordrevne, mens hundredtusinder er flygtet til andre lande.

I enhver konflikt har de krigstrætte civile ingen anden mulighed for at undslippe volden end at rejse fra hus og hjem. „Når flygtninge forlader deres hjemland og søger til et andet land, er det ikke af egen fri vilje eller for bekvemmeligheds skyld, men af absolut nødvendighed,“ siger bogen The State of the World’s Refugees 1997-98. Nu om dage er det dog ikke altid så let at få adgang til et andet land.

I 1990’erne faldt antallet af flygtninge på verdensplan fra cirka 17 millioner til 14 millioner. Men det er kun tilsyneladende at situationen  er bedret. Man mener at antallet af internt fordrevne i samme periode steg til skønsmæssigt 25-30 millioner. Hvad skyldes det?

Af flere grunde er det blevet sværere at få status som flygtning. I nogle tilfælde kvier andre lande sig ved at tage imod flygtninge, enten fordi de ikke kan håndtere en massiv tilstrømning, eller fordi de frygter at store flygtningemasser kan gøre landet økonomisk og politisk ustabilt. Til tider har de skræmte civile ikke engang proviant, penge eller kræfter nok til at nå en fjerntliggende landegrænse. Deres eneste udvej er at begive sig til et mere sikkert område i deres eget land.

Flere og flere økonomiske flygtninge

Foruden de mange millioner egentlige flygtninge forsøger millioner af andre fattige at få et bedre liv på den eneste måde de kan komme i tanker om, nemlig ved at prøve at få adgang til et land med højere levestandard.

Den 17. februar 2001 strandede et gammelt, rustent fragtskib på den franske kyst. Om bord befandt sig cirka tusind mænd, kvinder og børn der havde været til søs i en lille uges tid uden mad. De havde hver især betalt 2000 dollars (godt 16.000 kroner) for den risikable rejse, endda uden at vide hvilket land der var rejsens mål. Kaptajnen og besætningen forsvandt skyndsomst efter at have sejlet skibet på grund. Glædeligvis blev de skræmte passagerer reddet, og de franske myndigheder lovede at overveje deres asylansøgninger. Hvert år forsøger millioner andre noget lignende.

De fleste økonomiske flygtninge trodser villigt nød og usikkerhed. Fattigdom, vold, diskrimination eller politisk undertrykkelse, i nogle tilfælde alle fire faktorer i forening, får tilværelsen i hjemlandet til at virke håbløs. Og af den grund får de på en eller anden måde skrabet penge sammen til at rejse.

Ikke så få omkommer i forsøget på at opnå et bedre liv. I de seneste ti år er omkring 3500 druknet eller forsvundet på vej over Gibraltarstrædet fra Afrika til Spanien. I år 2000 døde 58 kinesere af iltmangel i en lastbil undervejs fra Belgien til England. Talløse andre flygtninge dør af tørst i Sahara når overlæssede, udtjente lastbiler bryder sammen ude i ørkenen.

Trods farerne stiger antallet af økonomiske flygtninge ubønhørligt. Hvert år smugles rundt regnet en halv million flygtninge ind i Europa og 300.000 ind i USA. I 1993 anslog FN’s Befolkningsfond at der i hele verden var 100 millioner flygtninge. Heraf havde over en tredjedel slået sig ned i Europa og USA. Tallet er utvivlsomt steget betragteligt siden da.

Mange af de omflakkende finder aldrig den tryghed de søger. Og det er kun få flygtninge der finder et trygt og varigt opholdssted. Alt for ofte bliver gamle problemer blot afløst af nye. I den følgende artikel vil vi se nærmere på nogle af problemerne og deres dybereliggende årsager.

[Fodnote]

^ par. 8 I denne og de følgende artikler omfatter betegnelsen internt fordrevne ikke de 90 til 100 millioner der er blevet tvangsflyttet for at give plads til dæmningsbyggeri, minedrift, skovhugst eller landbrugsprojekter.