Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Langrend — er det noget for dig?

Langrend — er det noget for dig?

 Langrend — er det noget for dig?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I CANADA

„LANGLÄUFER LEBEN LÄNGER“ — „Langrendsløbere lever længere.“ Denne tyske talemåde understreger den værdi mange tillægger langrend. I lande hvor der falder meget sne, er vinterlandskabet ofte fyldt med skispor i alle retninger. Visse steder er afstandene mellem byer og landsbyer afmærket, og mange af løjperne er oplyste så folk der løber på ski, kan benytte dem til og fra arbejde.

Før 1960’erne var der relativt få langrendsløbere, men i de senere år har denne sport vundet stor udbredelse mange steder i verden. Det anslås at der alene i USA årligt er helt op mod fire millioner mennesker som løber langrend. Hvad er det der er så tiltrækkende ved denne sportsgren? Den er billig og forholdsvis enkel. Sammenlignet med det mere velkendte alpine skiløb, som omfatter styrtløb og slalom, er langrend i det store og hele ikke så kompliceret. Ved alpin skisport skal man bruge specielt tøj og udstyr, som kan være dyrt at anskaffe. Man er også nødt til at tage hen til skisportssteder med præparerede løjper, hvor man måske må betale i dyre domme og vente i lange køer for at komme med en skilift. Alpint skiløb kræver desuden at man er i bedre form end mange begyndere. Men når det drejer sig om langrend, kan næsten alle være med, uanset alder. Det eneste der kræves, er nogle få centimeter sne, en smule øvelse og et par relativt billige ski, støvler og stave.

At løbe langrend kan være en skøn oplevelse. Skiløberen kan tage hen hvor han  har lyst — over mark og eng, over frosne søer og vandløb, ind i stille skove eller sneklædte dale. Langrend giver én mulighed for at være alene med sine tanker, at betro sig til Skaberen og at takke ham for livets undere. Vinteren sætter sit helt eget præg på Jehovas skaberværk. Et glinsende tæppe af sne gør landskabet roligt og tyst. Alt virker frisk og rent — som om det bare venter på at blive udforsket. At glide gennem en skov med træer der er tunge af sne, er velgørende for hjerte og sind. Hverdagens larm toner ud, og snart høres kun den susende lyd fra skiene.

Det er også dejligt at løbe langrend med familie eller venner — det styrker sammenholdet og enheden. I nordeuropæiske lande er der familier som kører 20-30 kilometer med tog for så derefter at tage hjem på ski.

Historien bag langrend

Man skulle måske tro at denne skisport er af nyere dato, men det er den langtfra. I 1927 fandt man på den norske ø Rødøy nogle helleristninger der var tusinder af år gamle. En af dem viser en jæger der øjensynligt bærer en kaninmaske og løber på et par meget lange ski. For nylig har man i nogle tørvemoser i Norden fundet hundredvis af velbevarede ski fra oldtiden. I gammel tid var ski et uundværligt befordringsmiddel for folk i Norden under de lange vintre med meget sne. At stå på ski var en så naturlig del af deres liv at de endog tilbad og ærede skiguder. Disse gamle hedenske forestillinger afspejler sig faktisk i mange by- og landsbynavne i Norge og Sverige. Ja, selv ordet Skandinavien sigter muligvis til skiløbernes gudinde, Skade.

 Skiløb har i hundreder af år spillet en væsentlig rolle for livet i Norden, men det var først i 1800-tallet at langrend blev en international sport. På det tidspunkt forbedrede nordmændene de traditionelle ski ved at forme, tilspidse og videreudvikle dem. De udviklede også et system af hæl- og tåbindinger som var forløberne for de skibindinger man bruger i dag. I Telemark, et bjergrigt område i den sydøstlige del af det centrale Norge, begyndte nordmændene at afholde forskellige skikonkurrencer. Man mener at det var her den første officielle langrendskonkurrence på tid foregik, og vinderen klarede den 5-kilometer lange distance på cirka 30 minutter. I Nordeuropa blev det snart populært at afholde konkurrencer i langrend, men det var en anden begivenhed der satte rigtig gang i dens udbredelse i resten af verden.

I 1888 var den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansen anfører for en ekspedition tværs over Grønland på ski. Bagefter skrev han en bog om sine oplevelser, og i 1891 blev den oversat til engelsk, fransk og tysk. Bogen, der beskrev hans udmattende rejse gennem det øde arktiske landskab, talte til sine viktorianske læseres fantasi. Den vakte hos mange en romantisk drøm om at besejre den utæmmede vildmark.

I 1960’erne blev langrend en familiesport som blev organiseret og lanceret i stor stil. Skisportssteder der specialiserede sig i langrend, skød op alle vegne. Det gik ikke ubemærket hen blandt fabrikanterne, som så deres snit til at udvikle nyt og raffineret udstyr. Moderigtige skidragter gjorde det endnu mere populært at løbe langrend. Den stigende efterspørgsel efter områder hvor man kunne løbe langrend, fik mange kommuner til at lave skiløjper overalt hvor det var muligt, eksempelvis på golfbaner og i parker.

Fysiske fordele

Langrend anses for at være en af de mindst risikable sportsgrene. Et fald kan ganske vist give forstrækninger, men der sker sjældent alvorlige skader. De forekommer som regel kun når en langrendsløber vover sig ud på stejle bakker og andre vanskeligt tilgængelige områder.

 Da bevægelserne hos en langrendsløber er glidende og rytmiske, bliver led og muskler ikke udsat for overanstrengelse eller skader på grund af stød. Sportslæger anbefaler ofte langrend til folk der er kommet til skade som følge af jogging eller cykling. Det er en af de få aktiviteter der involverer næsten alle de større muskelgrupper, så skiløberen bliver arbejdet godt igennem. Denne form for motion gavner hjertet og lungerne, og blodtrykket og pulsen hos skiløbere er som regel lavere end hos dem der ikke dyrker sport. Langrendsløbere regnes for at være blandt nogle af verdens bedst trænede sportsfolk.

Kombinationen af den lave risiko for skader og de glidende, dynamiske bevægelser gør langrend til en ideel sport for ældre. I nogle nordeuropæiske lande er det meget almindeligt at se folk oppe i årene løbe langrend.

Når man står på ski, udvikler man en del kropsvarme, der gør at man kan have det behageligt selv når det er ret koldt. Endda på de koldeste dage plejer professionelle skiløbere at løbe i tynde skidragter, ofte uden handsker. For almindelige skiløbere er det derimod vigtigt at beskytte hænder og fødder mod kulden. Erfarne sportsfolk tager som regel flere lag tøj på. Inderst har de et lag af uld eller kunstfiber og yderst et lag som er vind- og vandtæt. Ved at tage et lag af eller på kan de regulere legemstemperaturen, sådan at det hele tiden føles behageligt. Forældre må sikre sig at deres børn er klædt rigtigt på, da deres små legemer bliver hurtigere kolde end voksnes. Børn mister varmen meget hurtigt og har derfor lettere ved at få forfrysninger.

Gør vinteren mere spændende

„Hvis man kan gå, kan man også stå på ski.“ Det er en almindelig talemåde blandt langrendsløbere, da de bevægelser man gør når man dyrker denne sport, ligner dem man gør når man går. Selv om talemåden til en vis grad er rigtig, vil de fleste af os nok have stor gavn af at tilbringe en time eller to hos en skiinstruktør. På mange skisportssteder tilbydes der undervisning til både enkeltpersoner og grupper, og eleverne kan på kort tid lære grundbegreberne inden for langrend at kende — hvordan man løber i fladt terræn, kommer op og ned ad bakkerne og ikke mindst hvordan man standser! De fleste vil være udrustet til at give sig i kast med terrænet når blot de har lært nogle af de mest grundlæggende teknikker.

„Intet styrker musklerne og gør kroppen så stærk og spændstig som langrend,“ sagde Fridtjof Nansen i 1890. Måske er langrend også noget for dig. Du vil uden tvivl opdage at denne sport kan gøre vinteren ekstra spændende!

[Illustrationer på side 25]

Langrend er en forholdsvis billig sport og kan udøves af folk i alle aldersgrupper

[Illustration på side 26]

Gamle skandinaviske ski fundet i Voss i Norge

[Kildeangivelse]

Foto: © Universitetets kulturhistoriske museer, Eirik Irgens Johnsen

[Illustration på side 26]

En helleristning af en skiløber

[Kildeangivelse]

Foto: Inge Ove Tysnes/Syv søstre forlag