Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Efteråret — en imponerende årstid

Efteråret — en imponerende årstid

 Efteråret — en imponerende årstid

EFTERÅRET er en helt speciel årstid. I lande med tempereret klima er det en tid med solrige dage og kølige nætter. Det bevirker at de skovklædte bjerge lidt efter lidt skifter til et utal af gule, orange og røde nuancer. Det er den tid på året hvor stedsegrønne fyrretræer og cedre danner en flot kontrast til de farvestrålende røde og gule løvfældende træer.

Efteråret er den mest populære årstid i orientalske lande som Japan og Korea. I Japan søger man ofte at „indfange efterårsfarverne“ — en talemåde der bruges om efterårets udflugter, hvor folk beundrer naturens kunstværker.

Mange af Koreas nationalparker er smukkest på denne tid af året. Aviserne holder offentligheden orienteret om hvornår det er bedst at betragte efterårsfarverne. Soraksan, en af Koreas mest berømte nationalparker, er et yndet udflugtsmål. Parkens granitskrænter og tårnhøje tinder er prydet med guirlander af fyrretræer — et typisk orientalsk landskab. Om efteråret er Soraksans granitsøjler omkranset af flammende ahorn- og bøgetræer. Når bjergtinderne kommer til syne i morgendisen, belønnes den morgenfriske med et syn han aldrig glemmer.

„Jeg nyder altid at vandre i bjergene, især om efteråret,“ fortæller Park Ii-Kyun, en energisk koreaner i halvfjerdserne. Han fortsætter: „Om efteråret ser det ud som om  Gud har klædt bjergene i mange farver — farver der forandrer sig fra dag til dag og funkler i lyset fra den klare efterårshimmel.“ Hans kone, Kông-Young, nyder at se efterårsbladene når de daler ned fra himlen som gyldne sommerfugle.

Hvorfor skifter bladene farve?

For den videbegærlige kræver denne farverige forvandling en forklaring. Hvad afgør om et blad bliver gult eller rødt?

Efterårsfarverne er en del af en proces hvor træerne gør sig klar til vinteren. Når efterårsdagene bliver kortere, indvirker det på træets indre ur så tilførselen af vand og næringsstoffer til bladene gradvis standser. Hvert blad reagerer ved at danne et skillelag ved bladfoden. Dette skillelag — bestående af et korklignende materiale — lukker af for saftstrømmen til bladene så de efterhånden falder af.

Under dette forløb begynder carotenoider at give bladene deres gule eller orange farve. Disse farvestoffer er også i bladene om sommeren, men man lægger ikke mærke til dem fordi det grønne klorofyl i bladene dominerer. Den røde farve, derimod, kommer hovedsagelig fra antocyanin, et farvestof som bladene først producerer om efteråret. Om efteråret nedbrydes klorofylet, og det gule og røde farvestof tager over. Når alt klorofylet er forsvundet, vil et poppelblad blive stærkt gult, hvorimod et ahornblad bliver skinnende rødt.

„På jagt“ efter et imponerende efterår

De fleste naturelskere har lagt mærke til at efteråret varierer fra år til år og fra sted til sted. Variationen afhænger blandt andet af hvilke slags  løvfældende træer der findes i området. For eksempel producerer forskellige arter af løn nogle betagende røde farver. Mange af disse træer hører naturligt hjemme i Østen, og de bliver ofte plantet i parker og haver.

En anden faktor er klimaet. Mængden af antocyanin som bladene producerer, er for en stor del afhængig af vejret. Med klare, solrige dage og kølige nætter er dannelsen af antocyanin på sit højeste. Netop sådan former efteråret sig i Fjernøsten. Både Japan og Korea har mange skovklædte bjerge med en stor variation af løvfældende træer. Disse områder er derfor ideelle for besøgende som vil betragte efterårsfarverne.

Et genialt genbrug

Hele denne proces træerne gennemgår når de fælder deres løv, er både praktisk og smuk. Ved at smide bladene sparer træet på vandbeholdningen og energien til vinteren. Samtidigt kommer de af med giftstoffer der er ophobet i bladene i løbet af sommeren.

Hvad sker der med de milliarder af blade som falder til jorden? Takket være insekter, svampe, orme og andre dyr fra jordbunden bliver alt dette organiske materiale omdannet til muld, som er med til at gøre jorden mere frugtbar. Så når bladene har opført deres imponerende skuespil, falder de af og bliver til gødning. Kan du forestille dig et mere genialt genbrug? Når man stopper op for at beundre et sådant mesterværk i naturen, fornemmer man næsten ’markens træer klappe i hænderne’ mens de i stilhed lovsynger deres Skaber. — Esajas 55:12; Salme 148:7-9.