Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvem kan brødføde verden?

Hvem kan brødføde verden?

 Hvem kan brødføde verden?

VIL menneskeheden nogen sinde begynde at beskytte biodiversiteten i stedet for at ødelægge den? Ifølge biologen John Tuxill vil det „kræve en radikal kursændring“. Men han tilføjer at en sådan ændring „sandsynligvis ikke vil ske medmindre man bliver meget mere opmærksom på fordelene ved diversitet inden for planter, får lyst til at ændre den nuværende praksis og er villig til at tage nye metoder i brug“.

Mange har svært ved at tro at der vil ske sådanne gennemgribende forandringer, og der er også en del som ikke er enige med Tuxill. Visse miljøforskere mener at vi endnu ikke har tilstrækkelig viden om biodiversitetens betydning, og at nogle af deres kolleger måske overdriver dens rolle. Men alt imens forskerne debatterer videre, bør man tage de alarmsignaler der lyder fra visse eksperter på området, til efterretning. De er bekymrede, ikke kun over tabet af biodiversiteten, men også over den griskhed og kortsynethed der ligger bag. Læg mærke til nogle af deres kommentarer.

„For blot 100 år siden havde millioner af landmænd overalt på Jorden deres egen avl af såsæd. . . . I dag bliver en stor del af såmaterialet indført, modificeret og patenteret af multinationale firmaer, der har sat sig på den intellektuelle ejendomsret. . . . Den bioteknologiske industri fokuserer på det der giver hurtigt afkast. Således truer den med at ødelægge selve de genetiske ’arvestykker’ der en dag kan vise sig at udgøre et værn mod en ny resistent sygdom eller supermikrobe og derved blive deres vægt værd i guld.“ — Jeremy Rifkin, videnskabsskribent.

„Det som medierne gentager igen og igen, er at markedet, frihandelen og den globale økonomi har første prioritet. Når medierne  styres af penge og store firmaers interesser, er denne tro på økonomien som et religiøst dogme der sjældent drages i tvivl.“ — David Suzuki, arvelighedsforsker.

I sin bog Seeds of Change — The Living Treasure peger forfatteren Kenny Ausubel på hykleriet i de velstående lande når deres „regeringer og virksomheder klager over den overhængende globale fare for at menneskets fælles genpulje forsvinder“. Han siger at også de er med til at true biodiversiteten ved at fremme brugen af moderne landbrugsteknik og monokulturer.

Uanset om miljøforskernes frygt er berettiget eller ej, er mange forståeligt nok bekymrede for planetens fremtid. Hvor længe kan vores Jord klare sig mod menneskets begærlighed? Mange er desperate for at finde en  løsning og håber at videnskaben vil komme os til undsætning.

Kan videnskab og teknologi redde os?

The Royal Society of Edinburgh har for nylig udtrykt bekymring over at de videnskabelige fremskridt nu er så komplicerede og sker med en sådan hast at forskerne måske ikke fuldt ud forstår konsekvenserne. „Videnskaben giver os kun små, fragmentariske indblik i naturens verden,“ skriver David Suzuki. „Vi ved så godt som intet om den biologiske opbygning af Jordens livsformer, og da langt mindre om hvordan de er indbyrdes forbundet og afhængige af hinanden.“

Bladet Science siger: „Vi ved ikke med sikkerhed hvor store eller generelle risiciene og fordelene er ved gensplejsede organismer. . . . Vi kan ikke præcist forudsige hvordan de introducerede arter — deriblandt de gensplejsede organismer — virker på miljøet.“

Mange af de „fremskridt“ der er blevet gjort, har været et tveægget sværd. De har en vis værdi, men er samtidig alt for ofte et tydeligt vidnesbyrd om menneskets begærlighed og mangel på visdom. (Jeremias 10:23) Som et eksempel kan nævnes den grønne revolution som førte til en kraftig stigning i fødevareproduktionen og mættede mange munde, men som også var skyld i tab af biodiversiteten. Ved at fremme brugen af pesticider og anden bekostelig landbrugsteknik var den grønne revolution i sidste instans mest til gavn for „de store frøfirmaers planteavlere og eliten i den tredje verden — på den jævne mands bekostning,“ skriver biokemikeren Mae-Wan Ho. Denne tendens fortsætter efterhånden som landbrug baseret på bioteknologi bliver et endnu større og mere magtfuldt foretagende og fører os ind i en fremtid hvor fødevaresikkerheden i stigende grad er afhængig af videnskaben.

Disse problemer behøver dog ikke at tage modet fra os. Faktisk hjælper de os til at nå frem til en vigtig erkendelse. Bibelen viser at vi ikke må have for store forventninger til de ufuldkomne mennesker som for tiden forvalter Jorden og dens ressourcer. Som det står til nu, er mislykkede bestræbelser og dårlig forvaltning ganske enkelt en del af menneskets situation. Salme 146:3 giver os derfor dette råd: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ Gud kan vi derimod stole på helt og fuldt. (Ordsprogene 3:5, 6) Han har både viljen og magten til at hjælpe os. — Esajas 40:25, 26.

En Jord fuld af variation og liv

Før man renoverer et faldefærdigt hus, kan det være at man først må smide affald og gammelt skrammel ud. På samme måde vil Jehova Gud snart fjerne alle de onde, også enkeltpersoner og virksomheder der betragter vores planet, dens naturrigdomme, og selv deres medmennesker som noget de blot kan udnytte til egen fordel. (Salme 37:10, 11; Åbenbaringen 11:18) Men Jehova vil bevare alle der elsker ham og bestræber sig for at gøre hans vilje. — 1 Johannes 2:15-17.

Derefter vil Jorden og alt hvad der lever på den, deriblandt mennesker der vælger at adlyde Gud, blive forvaltet af en regering oprettet af Gud, det messianske rige. (Daniel 7:13, 14; Mattæus 6:10) Under denne kloge ledelse vil Jorden frembringe fødevarer i rigelige mængder. I Salme 72:16 siges der: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ Ja, fødevarer vil ikke længere give anledning til strid og bekymring. Der vil i stedet være et stort udbud af føde som man trygt kan spise.

Alt imens håbløsheden og uvisheden i verden griber om sig, kan de der stoler på Jehova, glæde sig til en skøn fremtid her på Jorden. Dette håb er en del af den „gode nyhed om riget“, som Jehovas Vidner er glade for at give videre til alle som ønsker en bedre og mere retfærdig verden. (Mattæus 24:14) På grund af dette sikre håb — og Guds faderlige omsorg for sit folk — kan vi allerede nu „bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel“. — Ordsprogene 1:33.

[Illustration på side 10]

Under Guds rige vil der være et stort udbud af føde som man trygt kan spise

 [Kildeangivelse på side 8]

FAO Photo/K. Dunn

[Kildeangivelse på side 9]

Tourism Authority of Thailand