Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vær opmærksom på signalerne

Vær opmærksom på signalerne

 Vær opmærksom på signalerne

„Nedtrykthed er en helt normal følelse; depression er en sygdom. Udfordringen består i at kende og være opmærksom på forskellen.“ — David G. Fassler, ungdomspsykolog.

VED depression, som ved de fleste andre sygdomme, er der nogle afslørende symptomer. Blot er signalerne ikke altid så lette at tyde, for næsten alle teenagere er, ligesom voksne, af og til i dårligt humør. Forskellen på almindelig nedtrykthed og en depression ligger hovedsagelig i tilstandens intensitet og varighed.

Intensiteten er den styrke hvormed de negative følelser optræder. At have en depression er mere end bare at føle sig ulykkelig i en kortere periode; en depression er en psykisk lidelse der får indflydelse på alle sider af ens liv og stærkt svækker ens evne til at fungere normalt. Hvor alvorlig tilstanden er, illustrerer lægen Andrew Slaby på denne måde: „Tænk på den værste fysiske smerte du nogen sinde har haft — et brækket ben, en tandpine eller fødselsveer — forestil dig at smerten er ti gange værre, og at du ikke kender årsagen; så kan du måske tilnærmelsesvis forstå hvor smertefuld en depression er.“

Varigheden angiver hvor længe den apatiske tilstand står på. De kliniske professorer Leon Cytryn og Donald H. McKnew, jun. udtaler: „Hvis et barn har været nedtrykt og ikke inden for en uge (eller inden for et halvt år i tilfælde af et smerteligt tab) har vist tegn på at have fået det bedre eller på igen at fungere normalt, er det i fare for at udvikle en depression.“

Almindelige symptomer

Diagnosen depression stilles kun når en teenager har en række symptomer der optræder hver dag, det meste af dagen, i mindst to uger. En forholdsvis kort periode kaldes en depressiv enkeltepisode. Diagnosen dysthymi stilles ved en mere kronisk form for mild depression når symptomerne varer ved i mindst et år med højst to måneders afbrydelse. Men hvilke symptomer er de mest almindelige ved en depression? *

Pludselige humørskift og ændringer i adfærden. En teenager der før var medgørlig, er pludselig trodsig. Teenagere med en depression bliver ofte oprørske og kan ligefrem finde på at løbe hjemmefra.

 Social isolation. Den unge trækker sig tilbage fra sine venner. Eller også er det vennerne der begynder at holde sig væk fra den deprimerede fordi de har lagt mærke til at vedkommende er begyndt at opføre sig anderledes.

Aftagende interesse for næsten alle aktiviteter. Teenageren er usædvanlig passiv. Fritidsinteresser som den unge indtil for nylig syntes var spændende, betragter han nu som kedelige.

Bemærkelsesværdig ændring i spisevaner. Mange læger er af den opfattelse at spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangspræget grovæderi tit optræder sammen med (og mange gange skyldes) en depression.

Søvnproblemer. Teenageren sover enten for lidt eller for meget. Nogle vender op og ned på søvnmønsteret, bliver oppe hele natten og sover om dagen.

Dårlige præstationer i skolen. Den deprimerede kommer ikke så godt ud af det med lærere og kammerater, og karaktererne falder brat. Efter kort tid vil teenageren slet ikke gå i skole mere.

Farlige eller selvdestruktive handlinger. Når unge ’leger med døden’, kan det afsløre en manglende interesse for at leve. Et andet symptom kan være selvlemlæstelse, for eksempel det at snitte sig selv i huden.

Lavt selvværd eller urimelig skyldfølelse. Teenageren bliver yderst selvkritisk, føler at han er en total fiasko, selv når alt peger i modsat retning.

Psykosomatiske problemer. Når der ikke kan findes fysiske årsager til hovedpine, rygsmerter, mavepine og lignende, kunne det tyde på en underliggende depression.

Tanker der jævnlig kredser om død og selvmord. Når uhyggelige emner optager den unges tanker, kan det tyde på en depression. Det kan selvmordstrusler også. — Se rammen nedenfor.

Maniodepressivitet

Nogle af disse symptomer kan også forekomme i forbindelse med en anden gådefuld lidelse — maniodepressivitet. Ifølge psykologerne Barbara D. Ingersoll og Sam Goldstein er maniodepressivitet (også kaldt bipolar affektiv sindslidelse) „en tilstand der kendetegnes af  depressive episoder afbrudt af perioder hvor stemningslejet er stærkt løftet og energien øget — i en sådan grad at det langt overstiger det man normalt ville betegne som godt humør“.

Fasen med opstemthed kaldes mani. Dens symptomer kan indbefatte en voldsom tanke- og talestrøm og et nedsat søvnbehov. Faktisk kan den maniske klare flere søvnløse døgn uden at energien aftager mærkbart. Noget andet der kendetegner sygdommen, er en stærkt impulsiv adfærd uden tanke for konsekvenserne. „Manien berører ofte ens tænkemåde, dømmekraft og sociale adfærd på en måde der medfører alvorlige problemer og pinlige episoder,“ forlyder det i en rapport fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne. Hvor lang tid varer den maniske fase? Somme tider blot nogle få dage, men i visse tilfælde kan manien stå på i flere måneder inden den afløses af den anden yderlighed, depressionen.

Der er størst risiko for at blive maniodepressiv når andre i familien er det. Men der er håb for de maniodepressive børn. „Hvis diagnosen stilles på et tidligt tidspunkt og sygdommen behandles rigtigt, kan disse børn og deres familier få et langt mere stabilt liv,“ hedder det i bogen The Bipolar Child.

Det er vigtigt at mærke sig at man ikke kan identificere en depression eller maniodepressivitet ud fra et enkelt symptom. For det meste er det flere symptomer iagttaget over en længere periode som fører til en sådan diagnose. Men der er stadig et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor bliver teenagere ramt af denne frustrerende lidelse?

[Fodnote]

^ par. 7 Denne liste over symptomer skal blot bruges til at give et overblik, ikke til at stille en diagnose.

[Ramme på side 6]

Når et barn ønsker at dø

Ifølge USA’s center for sygdomskontrol døde der på et enkelt år flere teenagere i USA på grund af selvmord end af kræft, hjertesygdomme, aids, fødselsdefekter, hjerneblødning, lungebetændelse, influenza og kroniske lungelidelser tilsammen. Endnu en foruroligende kendsgerning er den drastiske stigning i registrerede selvmord blandt børn mellem 10 og 14 år.

Kan man hindre en teenager i at begå selvmord? I nogle tilfælde, ja. „Statistikken viser at mange forud for selvmordet faktisk har forsøgt selvmord eller er kommet med verbale antydninger og advarsler,“ skriver Kathleen McCoy. „Når ens teenagebarn så meget som antyder at det tænker på selvmord, er det på tide at skærpe sin opmærksomhed og eventuelt søge professionel hjælp.“

At depression blandt teenagere er blevet så almindeligt, understreger behovet for at forældre og andre voksne tager enhver antydning om selvmord alvorligt. „I næsten hvert eneste af de selvmordstilfælde jeg har undersøgt, havde man overset eller bagatelliseret tegnene,“ skriver lægen Andrew Slaby i sin bog No One Saw My Pain. „Familie og venner var ikke klar over omfanget af de forandringer de så. De fokuserede på konsekvenserne og ikke på det underliggende problem, sådan at diagnosen kom til at lyde på ’familieproblemer’, ’stofmisbrug’ eller ’anoreksi’. Somme tider behandlede man vreden, forvirringen og irritabiliteten, men ikke depressionen. Det grundlæggende problem var der stadig — nagende og pinefuldt.“

Budskabet er klart: Tag alle tegn på selvmordstanker alvorligt!

[Illustration på side 7]

Til tider er en oprørsk adfærd tegn på en underliggende depression

[Illustration på side 7]

Teenagere med en depression mister ofte interessen for aktiviteter de før syntes var spændende