Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vore dages terrortrussel

Vore dages terrortrussel

 Vore dages terrortrussel

SIDST i 1980’erne så det ud til at terrorismen var i tilbagegang. I dag er der imidlertid opstået en ny type terrorister. Terrortruslen kommer hovedsagelig fra ekstremister som er økonomisk selvforsørgende. De skaffer penge til veje gennem narkotikahandel, forretningsvirksomhed, privatformue, velgørenhed og lokal økonomisk støtte. Og de er hensynsløse som aldrig før.

I de senere år er der sket adskillige meningsløse terrorhandlinger. The World Trade Center i New York blev rystet af en bombe som dræbte 6 mennesker og sårede cirka 1000. En sekt anvendte nervegassen sarin mod passagerer i Tokyos undergrundsbane. Tolv mennesker omkom, og mere end 5000 blev syge. Ved hjælp af en bombe anbragt på en lastbil lagde en terrorist en regeringsbygning i Oklahoma City i ruiner. Antallet af dræbte nåede op på 168, og hundreder blev såret. Som det vises på side 4 og 5, er der sket mange forskellige terrorhandlinger siden.

 Meget tyder på at terroristerne er blevet mere hensynsløse end de var før. Den domfældte bombemand der i 1995 ødelagde regeringsbygningen i Oklahoma City, er blevet citeret for at sige at han, for at få den opmærksomhed han ville have, „var ude på at dræbe en masse mennesker“. Anføreren for den gruppe der stod bag bombningen af The World Trade Center i New York i 1993, har sagt at han ønskede at få det ene af tvillingetårnene til at ramle ind i det andet så at alle der befandt sig i dem, ville blive slået ihjel.

Noget andet nyt er det udvalg af våben som terroristerne råder over. Louis R. Mizell jun., som er ekspert i terrorisme, siger: „Vi lever i en tid med ufattelig vrede og apokalyptiske arsenaler — nukleare, kemiske og biologiske våben.“ Ekstremister som ønsker at skabe større opmærksomhed, er begyndt at bruge de mere dødbringende våben som teknologien har frembragt.

Computerangreb

Det der kaldes cyberterrorisme, omfatter brugen af moderne teknologi, som for eksempel computere. Et af de våben der anvendes, er computervirus, som ødelægger data eller fastlåser computersystemer. Der er også såkaldte „logiske bomber“, som narrer computere til at forsøge at gøre noget de ikke kan, så der opstår fejlfunktioner. Da landenes økonomi og sikkerhed i stadig højere grad bliver afhængig af computere, mener mange at samfundet er utilstrækkeligt beskyttet mod den slags terrorangreb. Og mens de fleste hære har systemer som beskytter deres kommunikationslinjer, selv i tilfælde af en atomkrig, kan dele af infrastrukturen, som for eksempel elektricitetsforsyningen, transportvæsenet og finansmarkedet, være sårbare over for sabotage.

Hvis en terrorist for blot nogle få år siden ville mørklægge eksempelvis Berlin, ville han måske have søgt job hos et elselskab så han kunne sabotere elforsyningen. Men i dag er det, ifølge nogles skøn, måske muligt for en øvet hacker i en fjern landsby på den anden side af jordkloden at mørklægge en by uden at skulle forlade sit hjem.

For ikke så længe siden brød en hacker fra Sverige ind i et computersystem i Florida. Hackeren satte nødtjenesten ud af drift i en time, til stor gene for politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten.

„Vi har i realiteten skabt en global landsby som ikke har nogen politistyrke,“ siger Frank J. Cilluffo, leder af The Information Warfare Task Force ved Center for Strategic and International Studies (CSIS). Robert Kupperman, der er seniorrådgiver hos CSIS, sagde i 1997 at hvis terrorister begynder at benytte højteknologiske metoder, „er der ikke i øjeblikket nogen myndighed der kan klare følgerne af deres angreb“.

 Nogle analytikere mener at computerterrorister har teknologiske redskaber til deres rådighed som kan omgå enhver sikkerhedsforanstaltning man måtte finde på. „En fjende der er i stand til at angribe med det helt rigtige computervirus eller at bryde ind på de rigtige computere, kan volde stor skade,“ siger George Tenet, der er chef for CIA.

Kemiske og biologiske våben

Der er også bekymring over brugen af kemiske og biologiske våben. I 1995 blev verden chokeret da man hørte at terrorister havde rettet et giftgasangreb mod passagerer i undergrundsbanen i Tokyo. Ansvaret blev placeret hos en dommedagssekt.

„Terrorismen har skiftet karakter,“ siger Brad Roberts fra The Institute for Defense Analyses. „De traditionelle terrorister ville have politiske indrømmelser. Men i dag siger nogle grupper at deres mål er at forårsage meget store tab af menneskeliv. Det gør biologiske våben tiltalende i deres øjne.“ Er det svært at få fat i disse våben? Tidsskriftet Scientific American siger: „Man kan med forholdsvis lille risiko dyrke trillioner af bakterier ved hjælp af simpelt udstyr: et gæringskar, proteinbaseret næringssubstrat, en gasmaske og en plasticdragt.“ Når først bakterierne er dyrket, er det forholdsvis let at sprede dem. Ofrene ville ikke engang vide at et våben var blevet brugt, før en dag eller to efter angrebet. Og da er det måske for sent.

Det siges at spredning af infektionssygdommen miltbrand, eller anthrax, er særlig effektiv som biologisk våben. Mennesker der har været i berøring med husdyr inficeret med miltbrand, udvikler bylder på huden som dækkes af sorte sårskorper, og det har givet sygdommen dens græske navn anthrax, som betyder kul. Noget der bekymrer eksperterne, er at indånding af miltbrandssporer kan forårsage lungeinfektioner. Miltbrand hos mennesker medfører en høj dødelighed.

 Hvorfor er spredning af miltbrand et virkningsfuldt biologisk våben? Fordi bakterierne er nemme at dyrke og meget resistente. Der kan gå flere dage inden ofrene begynder at mærke de første symptomer — træthed og en influenzalignende utilpashed. De næste symptomer er brystsmerter og hoste. Til sidst får ofrene alvorligt åndedrætsbesvær og shock og dør inden for nogle få timer.

Kernevåben i hænderne på terrorister?

Efter Sovjetunionens sammenbrud spekulerede nogle på om stjålne atomvåben ville dukke op på det sorte marked. Mange eksperter tvivler dog på at noget sådant nogen sinde vil ske. Robert Kupperman, som blev citeret tidligere, siger at „intet tyder på at nogen terroristgruppe har forsøgt at få fat i nukleart materiale“.

Noget der vækker større bekymring, er atombombens lydløse, men dødbringende pendant — radioaktivt materiale. Det eksploderer ikke, der er ingen trykbølge, og der sker ingen varmeskader. Materialet udsender derimod stråling som ødelægger forskellige celler. Knoglemarvsceller er særlig udsatte. Når de dør, medfører det mange skadevirkninger, deriblandt blødninger og ødelæggelse af immunforsvaret. I modsætning til kemiske våben, som nedbrydes når de udsættes for ilt og fugt, kan radioaktivt materiale volde skade i mange år.

En ulykke i Goiânia, en by i den sydlige del af Brasilien, viser hvor dødbringende radioaktivitet kan være. I 1987 åbnede en mand intetanende en blybeholder som var fastgjort til noget kasseret lægeudstyr. Beholderen indeholdt det radioaktive stof cæsium-137. Fascineret som han var af stoffets blålige stråleglans, viste han fundet til sine venner. Inden for en uge blev de første ofre indlagt på det lokale sygehus. Tusinder blev undersøgt for bestråling. Hen ved hundrede personer blev syge, halvtreds blev indlagt, og fire døde. Eksperter i antiterrorisme gyser ved tanken om hvad der kunne være sket hvis terrorister forsætligt havde spredt cæsium.

Terrorismens høje pris

Det tragiske tab af menneskeliv er den mest markante følge af terrorismen. Men der er også andre konsekvenser. Terrorismen kan ødelægge eller forsinke fredsbestræbelser i urocentre rundt om i verden. Den forstærker og forlænger konflikter og holder voldens onde cirkel i gang.

Terrorismen har også indvirkning på landenes økonomi. Myndigheder er blevet tvunget til at bruge masser af tid og ressourcer på at bekæmpe den. Alene i USA var der i år 2000 budgetteret over ti milliarder dollars til bekæmpelse af terrorismen.

Uanset om vi lægger mærke til det eller ej, bliver vi alle berørt af terrorisme. Den har indflydelse på hvordan vi rejser, og hvilke valg vi træffer når vi er på rejse. Terrorisme tvinger mange af verdens lande til at bruge en meget stor del af skatteydernes penge på at beskytte deres indbyggere, offentlige personer og vigtige anlæg.

Er der en varig løsning på problemet terrorisme? Det spørgsmål bliver behandlet i den næste artikel.

[Ramme/illustration på side 7]

Terrorisme — i økologiens navn

En ny type terror er opstået i form af „brandstiftelser, bombeattentater og sabotage i miljøets og dyrebeskyttelsens navn,“ oplyser avisen The Oregonian. Disse destruktive handlinger er blevet kaldt økoterrorisme. Siden 1980 er der alene i den vestlige del af USA blevet gennemført mindst hundrede af den slags angreb, som har forårsaget skader for i alt 42,8 millioner dollars. Disse forbrydelser har typisk til formål at hindre skovning, at vildmarken bliver brugt til rekreative områder, og at dyr benyttes til beklædning, fødevarer eller forsøg.

Aktionerne betragtes som terrorhandlinger fordi der anvendes vold for at ændre samfundspolitikken eller holdningen hos enkeltpersoner og institutioner. Økoterrorister besværliggør opklaringsarbejdet ved at foretage aktioner mod afsidesliggende mål — ofte om natten — og de efterlader sig ingen beviser ud over nedbrændte ruiner. Indtil for nylig havde forbrydelser i miljøbeskyttelsens navn kun en begrænset effekt og vakte ikke særlig stor opmærksomhed. Men i de senere år har økoterroristerne rettet deres angreb mod større mål. „De ønsker at henlede folks opmærksomhed på deres sag,“ siger James N. Damitio, en medarbejder ved USA’s Skovstyrelse. „Og hvis ikke de føler at de får den opmærksomhed, prøver de noget andet.“

[Ramme/illustration på side 10]

Terrorismen og medierne

„At få medieomtale har været et vigtigt mål og et våben for dem der bruger terror mod uskyldige mennesker for at fremme politiske synspunkter eller for blot at skabe kaos,“ siger Terry Anderson, en journalist som i syv år blev holdt fanget af terrorister i Libanon. „At opnå omtale af en politisk motiveret kidnapning, et mord eller et dødbringende bombeattentat er i sig selv den første sejr for terroristen. Uden verdens opmærksomhed har disse ondsindede handlinger kun ringe effekt.“

[Illustrationer på side 8, 9]

1. En selvmordsaktion i Jerusalem, Israel

2. Etnisk motiverede terrorister bomber en bank i Colombo, Sri Lanka

3. En bilbombe eksploderer i Nairobi, Kenya

4. Familie til ofre for en bombeeksplosion i Moskva, Rusland

[Kildeangivelser]

Heidi Levine/Sipa Press

A. Lokuhapuarachchi/Sipa Press

AP Photo/Sayyid Azim

Izvestia/Sipa Press