Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

New Grange — Flere spørgsmål end svar?

New Grange — Flere spørgsmål end svar?

 New Grange — Flere spørgsmål end svar?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I IRLAND

I GAMMEL irsk litteratur kaldes stedet Brú na Bóinne, der betyder „huset ved Boyne“. Dette gådefulde område, hvor man i disse år afdækker nogle af verdens ældste grave, ligger ved en krumning på floden Boyne cirka 50 kilometer nord for Dublin. En af jættestuerne har fået navnet New Grange. Ingen ved præcis hvor gammel den er. Nogle mener at den er ældre end den store pyramide ved Giza i Egypten. Hvert år ved vintersolhverv strømmer turister til New Grange for at iagttage et imponerende vidnesbyrd om fortidsfolkets evner.

Hvorfor blev New Grange anlagt?

De der anlagde dette mystiske monument, må have tillagt det stor betydning. (Se rammen på side 24.) Hvorfor ofrede de så megen tid og så mange kræfter og ressourcer? Af hvilken grund anlagde de denne bemærkelsesværdige grav?

Brú na Bóinne (også kaldt Brugh na Boinne) tjente tilsyneladende ikke kun som hellig begravelsesplads, men også som rituelt kultsted. Michael O’Kelly, der udgravede stedet, har skrevet: „Brú blev sat i forbindelse med Dagda, Den Gode Gud, hans hustru, Boann, og hans søn Oengus; de tilhørte alle Tuatha Dé Danann, et sagnfolk der skal have beboet Irland før gælerne (kelterne) indvandrede, og som derefter angiveligt trak sig tilbage til Irlands elverhøje og fæstninger. De blev . . . regnet for overnaturlige væsener der besad og benyttede overmenneskelige evner.“ — Newgrange — Archaeology, Art and Legend.

Gudinden Boann har lagt navn til floden Boyne, som omgiver gravhøjen på tre sider. Måske skyldes beliggenheden at man mente at Boann ville beskytte stedet. Ifølge forskeren Martin Brennan har man måske også antaget at jættestuen var bolig for nogle af guderne. Han oplyser at man på grundlag af den ældste mytologi der knytter sig til gravhøjene, kan slutte at folk „mente at de var boliger for levende guder der blev undfanget og født dér.“ — The Stars and the Stones.

Men New Grange er andet og mere end en grav og en fortidig bolig for guderne. Det er et af de ældste monumenter der er rettet ind efter astronomiske observationer. Med stor nøjagtighed anlagde arkitekterne den lange gang og gravkammeret så længdeaksen pegede mod det sted i horisonten hvor solen står op ved vintersolhverv. Over gangen blev der indbygget en lysskakt hvorigennem den opgående sol kunne oplyse det inderste af graven.

I dag flokkes turister i New Grange ved vintersolhverv når solstrålerne i et kvarter rammer gravkammerets indre. Clare Tuffy, der leder besøgscentret ved Brú na Bóinne, fortæller: „En teori går ud på at sollysets indtrængen i højen blev udlagt som symbol på at jordgudinden  og solguden indgik ægteskab, og at datidens indbyggere troede at det ville gøre jorden frugtbar.“

De gådefulde ornamenter i sten

Så vidt man ved, efterlod de mystiske bygmestre ingen skriftlige vidnesbyrd. Men de satte sig et minde i form af sten med bemærkelsesværdige reliefornamenter — spiraler, vinkler, rektangler, trekanter, bølgelinjer, cirkler og andre mønstre — sandsynligvis indhugget uden andre redskaber end et stykke flint eller kvarts og en stenhammer. Martin Brennan kalder denne irske nationalarv for „den største samling megalitkunst [stenalderkunst eller storstenskunst] i verden“.

Nogle mener at de gådefulde mønstre kan fortolkes, og at de røber et indgående kendskab til astronomi. Martin Brennan mener at de afbilder solens og månens baner. „Det er sandsynligt at . . . både højene og symbolerne blev opfattet som helliget solen og månen,“ skriver han. „Denne erkendelse er i sig selv nok til at forklare en stor del af  udsmykningen.“ Men andre eksperter hælder til samme synspunkt som førnævnte Michael O’Kelly, der har skrevet at ornamenterne „må have givet mening for dem der så dem. Det er dog usandsynligt at vi nogen sinde finder ud af hvad de betød. Det må forblive en del af den gåde der knytter sig til Brú, de fortidige guders hus.“

„Et højt begavet folk“

New Grange giver anledning til en mængde ubesvarede spørgsmål. Ophavsmændene til gravene ved Brú na Bóinne er stadig omgærdet af stor mystik. Ét er dog slået fast: De var ikke primitive vildmænd. Michael O’Kelly har erklæret at New Granges arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere „må have stået på et højt kulturelt stade“. Forfatteren Peter Harbison skriver at bygmestrene „stik imod den traditionelle opfattelse langtfra var primitive huleboere . . . De var et højt begavet folk.“

Vi ved ikke hvem der opførte New Grange ved Brú na Bóinne. Men stedet er et talende vidnesbyrd om den opfindsomhed og forstand der kendetegnede datidens arkitekter og håndværkere — hvem de end var.

[Ramme/illustration på side 24]

Bygmestrene og deres værk

Hvad ved vi om dem der byggede New Grange? „Yderst lidt,“ svarer Clare Tuffy, der leder besøgscentret ved Brú na Bóinne. „Vi har dog fundet ud af noget. Vi ved at de var agerbrugere. De var også velhavende, for ellers ville de ikke have haft ressourcer til at anlægge en så storslået grav. Og de havde ingen metalredskaber.“

Den 17 meter lange og 1,7 meter høje gang er bred nok til at man med lethed kan passere gennem den. Dens vægge og loft består af store, flade sten med en vægt på op til ti tons. Gangen og det godt 6 meter brede gravkammer har form som et aflangt kors. Gravkammeret har tre nicher.

De kreative bygningshåndværkere forsynede gravkammeret med et hvælvet loft af massive sten i 6 meters højde — helt uden at bruge mørtel. Graven blev dækket af en kæmpehøj der er cirka 80 meter i diameter og 12 meter høj. De byggede en støttemur af kampesten, som de fortil beklædte med små kvartssten. Omkring højen lagde man 97 store randsten, der hver især vejer to til fem tons. Med tiden blev randstenene og indgangen begravet. I 1699 fandt en arbejdsmand der ledte efter sten, tilfældigvis indgangspartiet, og den gamle grav kom atter for dagens lys.

[Illustration]

Indgangen til gravhøjen New Grange

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

New Grange

DUBLIN

[Illustrationer på side 23]

Herover: Ved vintersolhverv falder sollyset i et kvarters tid helt ind i gravkammeret

Herunder: Gravkammeret set fra inderste niche. Bemærk den tredobbelte spiral

[Kildeangivelse]

Alle billeder på side 22 og 23 undtagen kortet: Dúchas, The Heritage Service, Irland

[Illustration på side 24]

Megalitgravhøj

[Kildeangivelse]

Dúchas, The Heritage Service, Irland