Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Solen — enestående på mange måder

Solen — enestående på mange måder

 Solen — enestående på mange måder

MENS du læser denne artikel, er Solen oppe, eller også står den med sikkerhed op i løbet af nogle timer. Hvilken forskel gør det? Uden Solens stråler ville Jordens billioner af levende organismer, inklusive mennesket, naturligvis ikke kunne eksistere. Livets mangfoldighed, som kommer til udtryk i de flere millioner arter, lige fra encellede mikroorganismer til kæmpemæssige hvaler, ville være umulig.

Ganske vist er det kun en halv milliardtedel af Solens energi der når frem til vores klode, men denne brøkdel er nok til at opretholde livet her. Og hvis denne minimale mængde kunne udnyttes effektivt, ville den mere end rigeligt kunne dække det moderne samfunds energibehov.

De fleste værker om astronomi oplyser at vores Sol er en almindelig stjerne, „et temmelig ordinært himmellegeme“. Men gælder det i enhver henseende? Guillermo Gonzalez, der er astronom ved University of Washington i Seattle, mener at Solen i vort solsystem er helt enestående. Er det noget man bør tage i betragtning når man leder efter livstegn fra andre planeter? Guillermo Gonzalez svarer: „De stjerner hvor der kan eksistere fornuftbegavede livsformer, er færre end man tror.“ Han tilføjer: „Hvis ikke astronomerne begrænser deres søgen til stjerner der er lige så usædvanlige som Solen, spilder de en masse tid.“

Hvilke særpræg gør Solen så velegnet til at opretholde liv? Mens vi gennemgår dens egenskaber, bør vi have i tanke at mange udsagn om universets fysiske forhold er rent teoretiske.

Interessante særpræg

En enkeltstjerne: Astronomerne anslår at 85 procent af stjernerne i Solens nærhed er dobbeltstjerner eller flerdobbelte stjerner. Det betyder at de er bundet sammen af deres fælles tyngdefelt.

 Solen er derimod en enkeltstjerne. „Det er tilsyneladende et særtilfælde at Solen er en enkeltstjerne,“ skriver astronomen Kenneth J. H. Phillips i sin bog Guide to the Sun. Denne egenskab hos Solen giver Jorden et ret stabilt kredsløb, og ifølge Guillermo Gonzalez er det med til at skabe betingelser for liv på Jorden.

En massiv stjerne: Et andet særkende ved Solen er ifølge Guillermo Gonzalez at den „hører til de tungeste 10 procent af de forholdsvis nære stjerner,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Kenneth Phillips bemærker: „Solen rummer 99,87% af solsystemets masse, så alle himmellegemer i solsystemet er underlagt dens tyngdekraft.“

Det betyder at Solens tyngdekraft fastholder Jorden trods den anselige afstand af 150 millioner kilometer. Samtidig er livsformerne på Jorden beskyttet mod at blive overophedet af Solen.

Tunge grundstoffer: Guillermo Gonzalez bemærker at Solen i forhold til andre stjerner af samme alder og type indeholder 50 procent flere tunge grundstoffer — carbon, nitrogen, oxygen, magnesium, silicium og jern. „Solen indeholder kun små mængder tunge grundstoffer, men der er stjerner som . . . rummer endnu mindre mængder,“ skriver Kenneth Phillips. De stjerner der indeholder tunge grundstoffer i omtrent samme mængde som Solen, henregnes til population I blandt de såkaldte stjernepopulationer.

Hvilken sammenhæng er der mellem disse grundstoffer og livet her på Jorden? Livet kan ikke eksistere uden de tunge grundstoffer, der er så sjældne at de udgør mindre end én procent af universet. Det specielle ved Jorden er at den næsten udelukkende består af tunge grundstoffer. Årsagen til dette er ifølge astronomerne  at Jorden er dannet af samme materialesky som den usædvanlige stjerne den kredser om.

En næsten cirkulær bane: Det har endnu en fordel at Solen er en stjerne af kategorien population I. „Stjerner af population I kredser normalt i næsten cirkulære baner omkring centrum af den galakse de tilhører,“ står der i bogen Guide to the Sun. Solens bane er mindre elliptisk end den som andre stjerner af tilsvarende alder og type bevæger sig i. Hvordan påvirker det Jorden og livet på den? Det holder Solen borte fra den indre del af den galaktiske skive, hvor der oftere forekommer supernovaer (eksploderende stjerner).

Mindre varierende lysstyrke: Et andet interessant træk ved stjernen i vort solsystem er at dens lysstyrke varierer væsentligt mindre end tilsvarende stjerners. Med andre ord er dens såkaldte luminositet meget stabil og konstant.

Det er afgørende for livet på Jorden at mængden af sollys er stabil. Som videnskabshistorikeren Karl Hufbauer siger: „Selve vores tilstedeværelse på denne planet er bevis for at Solens luminositet er en forholdsvis stabil miljøfaktor.“

Kredsløbsbanens hældning: Solen kredser i en bane hvis hældning kun afviger ganske lidt fra galaksens plan . Hvordan medvirker det til at gøre Jorden beboelig?

Langt uden for vort solsystems grænser er vi omgivet af en vidtstrakt kometsamling, den såkaldte Oorts sky. * Hvis Solens baneplan var stejlere i forhold til galaksens, kunne galaksens øvrige stjerner forstyrre Oorts sky, og Jorden ville ifølge astronomerne blive bombarderet sønder og sammen med kometer.

Hvad kan vi lære af solformørkelser?

Vort solsystem omfatter mindst 60 måner, der kredser om syv af solsystemets ni planeter. Men det er tilsyneladende kun på Jorden at der indtræffer total solformørkelse. Hvad skyldes det?

 Solformørkelser opstår når Månen passerer mellem Solen og Jorden. At Månen næsten fuldstændig dækker Solen, skyldes at de to himmellegemer set fra Jorden har omtrent samme størrelse. Forunderligt, ikke? Solens diameter er næsten 400 gange større end Månens, men Solen er også 400 gange længere fra Jorden.

Men Jordens afstand fra Solen (og dermed Solens tilsyneladende størrelse) betyder ikke kun at der kan opstå total solformørkelse. Afstanden er også en vigtig betingelse for liv. Guillermo Gonzalez siger: „Hvis afstanden til Solen var lidt kortere eller længere, ville Jorden enten være for varm eller for kold til at være beboelig.“

Men det er ikke alt. Jordens usædvanligt store måne er en del af forklaringen på at Jorden kan være hjemsted for liv. Dens tiltrækningskraft hindrer Jorden i at slingre uforholdsmæssigt meget om sin akse og dermed fremkalde voldsomme og ødelæggende udsving i klimaet. Forudsætningen for livet på Jorden er en nøjagtigt tilpasset kombination af den rette afstand til Solen og påvirkningen fra en måne af den rette størrelse — i tilgift til alle de førnævnte fakta om Solen. Hvor sandsynligt er det at alt dette skyldes et sammentræf?

Et sammentræf?

Forestil dig at du får en velkvalificeret mekaniker til at udføre service på din bil. Han udfører opgaven omhyggeligt, og bagefter fungerer alt optimalt. Hvad tror du at mekanikeren ville mene hvis du siden påstod at dette skyldtes tilfældigheder?

Det samme spørgsmål kunne man passende stille angående Solens enestående beskaffenhed. Nogle videnskabsmænd vil gerne have os til at tro at Solens sammensætning, kredsløb, afstand til Jorden og alt det øvrige enestående ved den blot skyldes lykketræf. Lyder det fornuftigt? Synes du at det er en logisk konklusion?

Ligesom et finjusteret køretøj viser noget om mekanikerens erfaring og dygtighed, viser Solen — og for den sags skyld andre himmellegemer — noget om Designeren. Den enestående stjerne der gør livet på Jorden muligt, er et tydeligt vidnesbyrd om at det er en højt begavet og mægtig Skaber der har frembragt den. Apostelen Paulus udtrykte det på følgende måde: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:20.

[Fodnote]

^ par. 17 Flere oplysninger om Oorts sky findes på side 26 i Vågn op! for 22. juli 1999.

[Tekstcitat på side 17]

Kun omkring en halv milliardtedel af Solens energi når frem til Jorden

[Illustration på side 16]

Udladninger som denne har aldrig bragt livet på Jorden i fare

[Kildeangivelse]

Side 2, 15 og 16: NASA-foto

[Illustration på side 17]

Fra Jorden ser Solen og Månen lige store ud, og derfor opstår der totale solformørkelser. Er det en tilfældighed?

[Illustration på side 18]

Hvis Solens baneplan afveg blot en lille smule fra den nuværende, ville Jorden blive bombarderet sønder og sammen med kometer