Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Namibias foranderlige kunstværker

Namibias foranderlige kunstværker

 Namibias foranderlige kunstværker

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SYDAFRIKA

KUNSTNERENS stil ændrer sig konstant, men hele tiden med en smuk effekt. Materialet er sand, men hvem er kunstneren? Det er vinden, der former de flygtige sandklitter på den mest særprægede måde. Mest kendt er nok halvmåneformen. Den side af „skulpturen“ der rammes af vinden, skråner gradvis opad. Læsiden af klitten er mere stejl og kort. Sandryggen ser knivskarp ud, men kan let sløves hvis man går på den.

Et godt sted at betragte disse konstant skiftende kunstværker er i Namibørkenen i det sydvestlige Afrika. Her finder man nogle af verdens højeste klitter, som kan nå op til over 400 meter. Namibørkenen er dog ikke verdens største ørken. Fra Atlanterhavet  når den hen ved 160 kilometer ind i landet over en strækning af 1900 kilometer.

Andre kunstnere på arbejde

Vinden er ikke den eneste kunstner der udstiller sine værker i dette afsidesliggende ’galleri’. Når man ser nærmere efter, afsløres andre kunstneres karakteristiske mønstre i klitterne. Du får måske øje på noget der ligner en lang, fin kæde som skødesløst er smidt i sandet. Hvis du venter længe nok, kan du måske komme til at se kunstneren arbejde. Denne „kæde“ er lavet af biller der har sat deres fodspor i sandet i nattens løb. Ikke langt fra denne ’kæde’ fremtræder en regelmæssig linje som ligner små bitte huller i sandet. Det er elefantspidsmusen der har efterladt sine fodspor ved at springe hen over ørkensandet. Du opdager pludselig at det myldrer med liv i dette afsidesliggende og tilsyneladende golde kunstgalleri.

Langs kysten mod nord, der har det uhyggelige navn Skeletkysten, arbejder andre ørkenkunstnere. De laver grove træk i sandet, og det færdige resultat ser temmelig rodet ud. Se, nu kommer de luntende hen over klitten. Man kan tydeligt se at de nyder deres kreative udfoldelser. Disse store skabninger løber ned ad klitten med så overraskende stor fart at sandet hvirvles i alle retninger. De nøjes ikke blot med at løbe, men rutsjer med bagbenene slæbende efter sig så der kommer furer i sandet. De tumler hen mod et nærliggende vandhul, hopper i og opfører sig som kåde børn. Disse ’kunstnere’ er de seks tons tunge afrikanske elefanter.

En anden aparte kunstner med mærkelige manerer, dog ikke så kluntet, er Peringueys-snogen. Dens aftegninger i sandet ligner en række krogede pinde. Snogen efterlader disse aftryk ved at drive sig fremad på en ejendommelig, siderullende måde. Med ét ophører sporet, og der er ingen snog at se. Hvor er den blevet af? Hvis du kigger godt efter, kan du måske se et par øjenspalter stikke op gennem sandet. Snogen ligger skjult med kun øjnene fri. Således camoufleret venter den tålmodigt på et måltid mad — gerne et forbipasserende firben.

Et andet mønster i sandet er måske ikke særlig kunstnerisk indtagende. Det er brede spor efter en trehjulet motorcykel der er specialbygget til at klare dette terræn. Ja, mennesket sætter også sine spor.

En temperamentsfuld kunstner

Mange andre, som er for talrige til at blive beskrevet her, efterlader sig også kunstværker i sandet. Det gælder for eksempel spidsnæsehornet, løven, giraffen og skaberaksjakalen, som kan ses i Skeletkystens vildtreservat og andre steder.

Vinden er dog den dominerende kunstner. Den bestemmer hvordan galleriet skal se ud, og omformer konturerne som den finder for godt. Den laver hele tiden forandringer. Hvis du besøger stedet om et år, vil du sikkert bemærke at nogle af klitterne har flyttet sig, måske mere end 30 meter. Det er hvad vinden i Namibia kan udrette.

[Kort/illustration på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

AFRIKA

NAMIBIA

[Illustration på side 26]

Elefant-spidsmus

[Kildeangivelse på side 26]

Des og Jen Bartlett