Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Man kan lære så længe man lever

For ældre medarbejdere kan det være stressende at blive dus med en ny teknik, for eksempel computere og kommunikationssystemer, skriver den canadiske avis The Toronto Star. Ifølge arbejdsmarkedsspecialisten Ann Eby har det imidlertid mere at gøre med undervisningsmetoden end med indlæringsevnen. Julia Kennedy, der er direktør for firmaet Axiom Training and Development, siger: „Med alderen foregår nerveprocesserne langsommere, men hjernen fungerer fortsat udmærket.“ Hun har bemærket at mens børn er kvikke til at lære ved at gentage eller efterligne uden hensyn til meningen, „har voksne behov for at se sammenhængen mellem deres kundskabsforråd (livserfaringen) og det nye“. Ældre medarbejdere er i mange tilfælde længere om at lære indviklede funktioner at kende, men de har indlæringsevnen i behold. Julia Kennedy kommer med følgende forslag til seniormedarbejdere der bakser med at lære nye og vanskelige opgaver: Bed om at få undervisningen lagt om formiddagen, forsøg at fatte overordnede begreber frem for enhver lille detalje, og undgå at sammenligne dig selv med andre.

Revideret skøn over oliereserverne

„Efter en femårig undersøgelse har USA’s Geologiske Institut forhøjet sit hidtidige overslag over verdens råoliereserver med 20 procent til i alt 649 milliarder tønder,“ oplyser tidsskriftet Scientific American. „Vi beregnede hvor meget [olie] der vil blive fundet i løbet af de næste 30 år,“ oplyser Suzanne Weedman, der forestod instituttets prognose sidste år. Ikke blot bliver der opdaget nye reserver, men den samlede olieforsyning øges også ved ny boreteknik som gør det muligt at „vride mere olie ud af de eksisterende felter,“ skriver tidsskriftet.

Fremkalder fritidstøj fritidsfornemmelser?

En landsdækkende undersøgelse i Australien har vist at nogle funktionærer mener at man yder mindre hvis man klæder sig afslappet på arbejde, beretter avisen The Sunday Telegraph. Næsten 42 procent af dem der arbejder med informationsteknologi, er nu fritidsklædte hver dag, og 40 procent af de australske firmaer har indført „casual Friday“, hvor det er op til de enkelte medarbejdere om de vil være fritidsklædte om fredagen. Ordningen bliver mere og mere populær blandt de ansatte, men 17 procent af de adspurgte arbejdsgivere mener at fritidsklædte medarbejdere slækker på arbejdsmoralen. Det svarer ret nøje til medarbejdernes egen vurdering, idet 21 procent af de kvindelige og 18 procent af de mandlige arbejdstagere siger at fritidstøj mindsker produktiviteten.

Oversvømmelsesskader i Mocambique

Her i februar er det et år siden at oversvømmelsen i Mocambique gjorde over en million indbyggere hjemløse, ødelagde cirka en tredjedel af landets majsafgrøder og druknede over 20.000 stykker kvæg. Efter sigende var oversvømmelsen den værste siden 1948, og mange har bagefter spurgt hvad der fremkaldte den. Tidsskriftet African Wildlife skriver at det skyldes byudvikling, opdyrkning af græsjord og overgræsning i de nabolande der ligger langs det øvre løb af Mocambiques floder. Det har ødelagt græsjordens og vådområdernes evne til at optage øgede vandmængder, og overskudsvandet efter heftige regnskyl har derfor fået vandløbene til at svulme op til rivende floder. David Lindley, der koordinerer et projekt i et sydafrikansk vådområde, siger: „I vores grænseløse hovmod og vores mangel på fremsynethed har vi mennesker forrykket balancen i vore vådområder og grebet ind i flodernes strømningsmønster.“

Køer og drivhusgasser

Metangas menes at forstærke den globale opvarmning 20 gange mere end kuldioxid. Det anslås at verdens cirka to milliarder okser,  får og geder årligt frembringer over 100 millioner tons metangas. Ifølge den australske avis The Canberra Times stammer 13 procent af Australiens udslip af drivhusgas fra husdyr. Det tilsvarende tal for New Zealand er cirka 46 procent. Når mikroorganismer nedbryder foderet i drøvtyggeres maver, frembringes der metangas, som udskilles gennem munden. I et forsøg på at mindske dyrenes andel i den globale opvarmning eksperimenterer videnskabsmænd nu med metoder til at øge mælkeproduktionen og samtidig nedsætte udslippet af metangas.

En myte går op i røg

„Det økonomisk betonede argument at rygere belaster sundhedssektoren mindre end andre fordi de dør tidligere, holder ikke,“ skriver den canadiske avis Globe and Mail. Hollandske forskere har analyseret 13.000 hollænderes og amerikaneres helbred og er nået frem til at ikkerygere har færre sygedage end rygere. Dr. Wilma Nusselder, der forsker i folkesundhed ved Erasmus-universitetet i Rotterdam, skriver: „At undlade at ryge medfører ikke kun at man forlænger livet og forbliver rask og rørig længere. Også sygeperioderne er kortere.“ Ifølge avisen „er der i hele verden cirka 1,15 milliarder rygere, svarende til en tredjedel af alle voksne. Cirka 943 millioner af disse bor i ulandene.“

Kønssygdomme hos børn

„Børn i så lav en alder som 11 år bliver behandlet for seksuelt overførte sygdomme,“ skriver Londonavisen The Times. I en bestemt engelsk by er der dobbelt så mange tilfælde af gonorré som landsgennemsnittet, og hver ottende teenagepige i byen har chlamydia. Antallet af chlamydiatilfælde er næsten fordoblet siden 1995 og er alene i det seneste år steget med 20 procent. På fem år er antallet af gonorrétilfælde steget med 56 procent og har hovedsagelig ramt teenagere.

Den bruger hovedet

Dronninger af myrearten Blepharidatta conops, der lever på Brasiliens græsslette, har et rundt, fladt hoved. Ifølge den brasilianske udgave af tidsskriftet National Geographic spærrer myredronningen ved hjælp af dette særprægede forparti indgangen til det kammer der rummer æg, larver og pupper, for eventuelle rovdyr. Omkring dronningen opfører arbejdermyrerne et kammer af sønderdelte insektkroppe som de har indsamlet, tømt for kropsvæsker og omhyggeligt befriet for muskler. Den eneste åbning er nøjagtig på størrelse med dronningens hoved. Arbejdermyrerne får adgang til kammeret ved at banke et bestemt signal på hendes hoved.

Strømtyve

Elselskaber i hele USA er begyndt at slå ned på det omsiggribende problem med strømtyveri. Avisen The Wall Street Journal skriver at elektriciteten for nogle år siden var så billig at den ikke var værd at stjæle, men at strømtyveriet i de senere år er taget til i takt med prisforhøjelserne. For eksempel anslår selskabet Detroit Edison at det i 1999 blev bestjålet for elektricitet til en værdi af 40 millioner dollars (knap 350 millioner kroner). Uvidende om risikoen har gratisterne benyttet så banale remedier som startkabler, almindelige forlængerledninger og kobberrør. Andre har gravet sig hen til underjordiske kabler.

End ikke savnet?

For nylig fandt man det indtørrede lig af en mand i en lejlighed i den finske hovedstad, Helsinki. En tekniker der skulle installere en brandalarm, studsede over den store dynge post og den stygge lugt. Han tilkaldte politiet, som fandt ud af at den enlige beboer, en 55-årig pensionist, var død seks år tidligere. Ifølge avisen Helsingin Sanomat havde sygesikringen og de sociale myndigheder i hele perioden betalt hans pension og hans husleje, men ingen havde haft personlig kontakt med ham. Heller ikke hans voksne børn, der bor i hovedstadsområdet, havde savnet ham. „I seks år bor en mand midt i et samfund — ikke på en øde ø, men i en by — og ingen savner ham tilstrækkeligt til at spekulere på hvad der er blevet af ham, eller hvad der måtte være tilstødt ham,“ bemærker Helsinkis socialdirektør, Aulikki Kananoja.