Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Røde appelsiner

Røde appelsiner

 Røde appelsiner

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ITALIEN

HVOR finder vi appelsiner som ikke har den sædvanlige orange farve? Det gør vi på Sicilien. Her er de nemlig røde.

Vi taler om den sicilianske blodappelsin, som har fået dette navn på grund af frugtkødets iøjnefaldende farve. Det varierer lige fra orange, med rubinrøde striber, til cinnoberrød og en stærk, blodrød, næsten sort, farve. Skallen er orange med et rødligt eller violet skær, og bare duften af den får ens tænder til at løbe i vand. Smagen er kraftig og syrlig, og nogle siger at blodappelsinen smager „en anelse af hindbær“.

Fra gammel tid har man dyrket citrusfrugter i Italien. Det var højst tænkeligt i det fjerde århundrede at appelsinen kom til Italien fra Asien. Men det var lyse (ikke røde), sure appelsiner. I det 14. og 15. århundrede bragte portugiserne den søde appelsin til Europa. Derfra kom den til det amerikanske kontinent sammen med andre varianter af citrusfrugten. Men det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at blodappelsinen blev videnskabeligt klassificeret på Sicilien.

Hvorfor er den rød?

Alle appelsiner indeholder karotin, det samme gul-orange farvestof som giver æggeblommer og gulerødder deres farve. Det der er usædvanligt ved de sicilianske blodappelsiner, som for eksempel sorterne moro, tarocco og sanguinello, er at de udvikler et rødt farvestof kaldet anthocyan, der giver de modne frugter den karakteristiske røde farve. * Men prøv at flytte et træ med blodappelsiner her fra det begrænsede område omkring Catania, Siracusa og Enna, og plant det et andet sted. Man kan komme ud for at de frugter træet bærer det nye sted, overhovedet ikke er røde. Hvorfor ikke? Hvad er det der gør denne del af Østsicilien til noget ganske særligt?

Ikke alle faktorer vedrørende dannelsen af anthocyaner i sicilianske blodappelsiner er helt kendt. Man er stadig ikke helt sikker på om jordbunden overhovedet har nogen indflydelse på frugtens farve. Andre forhold kan enten virke fremmende eller hæmmende på syntesen af den røde pigment efterhånden som frugten modnes. Man har for eksempel bemærket at den begynder at blive rød når det bliver koldt om natten, og når lyset er stærkt om dagen. Hvordan frugten kommer til at smage, er afhængig af flere ting. Masser af solskin er medvirkende til at den får den rigtige mængde frugtsukker, mens regn i små mængder giver frugten en kraftig, ren smag.

Man mener at det er denne enestående kombination af forskellige faktorer der har ført til at vi har den karakteristiske sicilianske blodappelsin. Lignende frugter er blevet dyrket i andre dele af Syditalien såvel  som i Spanien, Marokko, Florida og Californien. Men det er efter sigende ikke lykkedes nogen at dyrke blodappelsiner af samme kvalitet som dem der dyrkes på Sicilien.

En frugt man må sætte pris på

Frugterne har ikke kun en usædvanlig farve, men også en høj næringsværdi. Taroccoappelsinen er den af citrusfrugterne som har det højeste indhold af C-vitamin. Blot én middelstor appelsin er nok til at dække ens daglige behov for dette vitamin, og blodappelsiner siges at have utallige gavnlige virkninger. For blot at nævne nogle få er det at drikke et glas friskpresset juice en herlig, sund måde at få energi på gennem letfordøjelige kulhydrater, samtidig med at man får de nødvendige mineraler og fibre. Det er ikke uden grund at de der dyrker citrusfrugter på Sicilien, bestræber sig for at beskytte deres unikke produkt og øge folks værdsættelse af den.

Eksperter på området er overbeviste om at disse sicilianske frugter er „blandt verdens fineste dessertappelsiner på grund af deres kraftige smag, som har den helt rigtige balance mellem surt og sødt og en vidunderlig eftersmag“. En dag får du måske lejlighed til selv at bedømme om du er af samme mening.

Blodappelsinen er en relativ ny sort, blot én ud af et stort udvalg af udsøgte fødemidler som Jehova Gud har skabt til glæde for menneskene. Derfor må enhver som sætter pris på hans gavmildhed, ja selv frugttræerne, „lovsynge Jehovas navn“. — Salme 148:9, 13; 1 Mosebog 1:29.

[Fodnote]

^ par. 7 Karotin og anthocyan er de samme farvestoffer som giver efterårsløvet dets gullige, orange og røde skær. — Se Vågn op! for 22. september 1987, side 16-18.