Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Dræberbølger — Myter og kendsgerninger

Dræberbølger — Myter og kendsgerninger

 Dræberbølger — Myter og kendsgerninger

DET var kun få minutter siden solen var gået ned på denne stille fredag, den 17. juli 1998. Pludselig blev mange af de små landsbyer på Papua Ny Guineas nordlige kyst rystet af et voldsomt jordskælv som blev målt til 7,1 på richterskalaen. „Rystelserne som følge af det største skælv ramte“ ifølge Scientific American „30 kilometer af kyststrækningen . . . og misdannede med ét havbunden nær kysten. Den ellers stille havoverflade skød pludselig opad og frembragte en uhyggelig tsunami.“

En iagttager siger at det lød som en fjern torden, der gradvis aftog da havet trak sig tilbage til under det normale lavvandsmærke. Få minutter senere så han den første bølge, der var omkring tre meter høj. Den indhentede ham under hans forsøg på at løbe fra den. Derefter blev landsbyen ramt af en større bølge, der fejede ham en kilometer ind i den nærliggende mangroveskov. Ifølge Science News „vidnede vraggods i toppen af palmetræerne om at bølgen havde nået en højde på 14 meter“.

Mindst 2500 mennesker mistede livet på én aften. Et tømmerfirma tilbød senere, som en skæbnens ironi, at levere tømmer til nye skoler, men der var praktisk talt ikke flere børn tilbage i skolealderen. Næsten alle de mere end 230 børn var blevet dræbt af tsunamien.

Hvad er en tsunami?

Tsunami er japansk og betyder ordret oversat „havnebølge“. „Det er et passende udtryk,“ siger bogen Tsunami!, „da disse kæmpebølger hyppigt har medført død og ødelæggelse for japanske havne og landsbyer ved kysten.“ Hvad er det der giver disse kæmpemæssige  lunefulde havbølger deres voldsomme kraft og størrelse?

Tsunamier kaldes på nogle sprog for tidevandsbølger. Men tidevandsbølger er blot de ændringer i vandspejlets højde der forårsages af solens og månens tiltrækningskraft, også kaldet tidevand. End ikke vældige bølger på over 25 meters højde som piskes op af stærke storme, kan sammenlignes med tsunamier. Hvis man kunne dykke ned under disse bølger, ville man opdage at deres kraft aftager jo længere man kommer ned. I en vis dybde er vandet roligt. Men sådan forholder det sig ikke med tsunamier. Deres kraft når fra overfladen og helt ned til havbunden, selv på kilometerdybt vand.

Det skyldes at en tsunami almindeligvis forårsages af voldsom geologisk aktivitet på havbunden. Af denne grund omtaler videnskabsfolk ofte tsunamier som seismiske bølger. Havbunden kan hæve sig, skubbe den enorme vandmasse op og skabe en svag dønning, som kan omfatte over 25.000 kvadratkilometer. Den kan også synke og kortvarigt skabe en fordybning på overfladen.

I begge tilfælde sætter tyngdekraften en mængde vand i svingninger og spreder en ring af bølger, ligesom når en sten kastes i en sø. Det fænomen afliver myten om at tsunamier kun er enkelte voldsomme bølger. De plejer i stedet for at brede sig i et tsunami-bølgetog. Tsunamier kan også udløses af vulkanudbrud eller af undersøiske jordskred.

En af de mest ødelæggende serier af tsunamier i historien fremkom i august 1883 da vulkanen Krakatau i Indonesien eksploderede. Nogle af de deraf følgende bølger nåede den utrolige højde af 41 meter over havets overflade og fejede omtrent 300 af kystens byer og landsbyer væk. Dødstallet nåede sandsynligvis op over 40.000.

Kendetegn for tsunamier

Almindelige bølger som frembringes af vinden, bevæger sig aldrig hurtigere end 100 kilometer i timen, og normalt meget langsommere. Bogen Tsunami! siger at ’tsunamibølger [til forskel herfra] bevæger sig lige så hurtigt som et passagerfly, med den forbløffende fart af 800 kilometer i timen eller mere ude på åbent hav’. Men på trods af deres fart er de ikke farlige på dybt vand. Hvorfor ikke?

Da en enkelt bølge på åbent hav normalt ikke er mere end tre meter høj, og da der kan være flere hundrede kilometer mellem bølgekammene, holder de en lav profil. Søfolk kan derfor sejle hen over dem uden  at opdage dem. Kaptajnen på et skib som lå ud for kysten ved en af Hawaiiøerne, bemærkede slet ikke at en tsunami passerede før han så store bølger hamre ind over den fjerne kyst. En generel sikkerhedsregel for skibe på havet er at holde sig på mindst 100 favne dybt vand, svarende til 180 meter.

Tsunamien ændrer profil når den nærmer sig land og kommer ind på lavt vand. Her bremser havbunden den forreste del af bølgen før den bagerste del, der altid er på dybere vand, og det får bølgen til hurtigt at rejse sig. I realiteten presses bølgen sammen, og dens aftagende hastighed forårsager en tiltagende bølgehøjde. I mellemtiden indhentes den af de efterfølgende bølger i bølgetoget, som kiles ind i bølgen foran.

I den sidste fase slår tsunamien ind over kyststrækningen som en bølge der brydes, eller som en mur af vand, men almindeligvis viser den sig som en hurtigvoksende tidevandslignende bølge som hæver sig et godt stykke over det normale højvandsmærke. Man har hørt om vand der er steget til mere end 50 meter over den normale vandstand, og som har slæbt vraggods, fisk og koralstykker hundreder af kilometer ind på land og udslettet alt på sin vej.

Det kan være vildledende at det første tegn på at en tsunami er på vej, ikke altid er en voksende dønning der nærmer sig kysten. Det kan være nøjagtig det modsatte — et unormalt fald i vandstanden der gør at strande, bugter og havne tørlægges og fisk ligger og spræller i sandet og mudderet. Det der afgør den indledende fase, bestemmes af hvilken del af bølgetoget som først når kysten — bølgekammen eller bølgedalen. *

Når stranden tørlægges

Det var en vindstille aften den 7. november 1837 på øen Maui i Hawaiiøgruppen. I bogen Tsunami! kan man læse at vandet omkring klokken 19 begyndte at trække sig tilbage fra stranden så revet blev blotlagt og kun efterlod strandede fisk i sandet. Mange øboere løb begejstrede ned for at samle fisk op, mens nogle enkelte, der var mere vagtsomme, løb bort fra stranden for at komme op på højereliggende terræn, muligvis fordi de af erfaring vidste hvad der ville ske. Snart skyllede en frygtelig bølge af vand ind over byen og bar alle landsbyens 26 stråhytter samt indbyggere og husdyr over 200 meter ind i landet og slyngede dem ned i en lille sø.

Den samme aften var tusinder af mennesker samlet til en religiøs ceremoni ved stranden på en anden ø. Også her fik den tørlagte strand nysgerrige hawaiianere til i store skarer at løbe ned til stranden. Pludselig rejste der sig en gigantisk bølge på seks meter over det normale højvandsmærke og tordnede  ind over stranden „med en fart som en væddeløbshest,“ fortæller en iagttager. Da vandet trak sig tilbage, førte det selv erfarne svømmere med ud i havet, hvor nogle druknede på grund af udmattelse.

Hvor ofte slår de til?

Ifølge Scientific American „har 10 tsunamier i årene siden 1990 kostet 4000 menneskeliv. Der blev i dette årti registreret i alt 82 i hele verden — et meget større antal end det hidtidige gennemsnitstal på 57.“ Denne registrerede stigning kan dog i stor grad tilskrives de forbedrede kommunikationsmidler, mens det høje dødstal kan skyldes væksten i befolkningstallet langs kysterne.

Stillehavet har været særlig udsat for tsunamier, da dets havbund seismisk set er mest aktiv. „Der går næppe et år uden at mindst én ødelæggende tsunami slår til i Stillehavsområdet,“ siges der, og „i de sidste halvtreds år er 62 procent af alle jordskælvsrelaterede dødsfald i USA forårsaget af tsunamier.“

Kan de forudsiges?

Mellem 1948 og 1998 viste det sig at omkring 75 procent af de tsunami-advarsler der blev givet på Hawaii, var falsk alarm. En så høj fejlprocent gør forståeligt nok folk efterladende. Nu er man dog begyndt at bruge et langt bedre sporingssystem der benytter moderne teknologi. Kernen i det forbedrede sporingssystem er et måleapparat på havdybet der registrerer vægten af vandet ovenover (BPR). *

Det er et yderst følsomt apparat som er i stand til at registrere ændringer i vandtrykket selv om tsunamien ikke er højere end en centimeter. Det kan således mærkes når en tsunami passerer. Ved hjælp af lydbølger kan BPR transmittere data til en speciel bøje, hvorfra de så videresendes til en satellit, der igen transmitterer signalet til et tsunami-advarselscenter. Videnskabsfolkene er overbeviste om at dette langt mere præcise varslingssystem til registrering af tsunamier under opsejling vil nedbringe antallet af falske alarmer.

Måske er den vigtigste sikkerhedsfaktor oplysning der skærper folks alarmberedskab. Selv det bedste varslingssystem er nytteløst hvis folk ignorerer det. Så hvis du bor i en lavtliggende kystregion i en tsunami-zone og lokale myndigheder varsler en tsunami, eller du fornemmer et jordskælv eller ser en usædvanlig udadgående bølge, så sørg for straks at bringe dig i sikkerhed så højt oppe som muligt. Husk at en tsunami på åbent hav har samme hastighed som et passagerfly og sikkert bevæger sig med stor fart ind mod kysten. Når først du ser bølgen, er der ikke store chancer for at løbe fra den. Hvis du derimod oplever en tsunami mens du er ude på havet, eventuelt på en fisketur, kan du slappe af — den kop kaffe eller det glas vin der står på bordet, vil nok ikke engang skvulpe over.

[Fodnoter]

^ par. 16 Ifølge bladet Discover er det de cirkulære bevægelser som foregår i alle bølger, der er skyld i at vandet trækker sig tilbage. Svømmere har ofte erfaret at vandet trak udad lige inden en bølge nåede dem. Denne effekt er større for tsunamiers vedkommende og er derfor årsag til at vandet forsvinder fra kyster og havne lige inden den første bølge rammer land.

^ par. 24 BPR står for „Bottom pressure recorder“.

[Diagram på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tsunamier fremkaldes ofte af en seismisk forstyrrelse på havbunden

Forkastning

Bølgen opstår,

bevæger sig mod land

og skaber oversvømmelse

[Diagram på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ved hjælp af nyudviklede detektorer på havbunden forsøger man at forudsige tsunamier

Satellitforbindelse

Bøje

Hydrofon

Transmission via lydbølger

Tsunami-sporeapparat

Anker

5000 meter

[Kildeangivelse]

Karen Birchfield/NOAA/Pacific Marine Environmental Laboratory

[Illustration på side 25]

En tsunami sendte en planke gennem dette lastbildæk

[Kildeangivelse]

U.S. Geological Survey

[Illustrationer på side 26]

Scotch Cap-fyrtårnet i Alaska før det i 1946 blev ramt af en tsunami (til venstre)

Det totalt ødelagte fyrtårn bagefter (øverst)

[Kildeangivelse]

U.S. Coast Guard photo

[Kildeangivelse på side 24]

U.S. Department of the Interior