Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fanget i en hvirvelstrøm af følelser

Fanget i en hvirvelstrøm af følelser

 Fanget i en hvirvelstrøm af følelser

„EFTER at have fået at vide at jeg led af en livstruende sygdom, forsøgte jeg at skubbe min frygt i baggrunden, men følelsen af usikkerhed sled mig op,“ fortæller en ældre mand. Hans udtalelse viser at en fysisk sygdom også kan ramme én følelsesmæssigt. Alligevel er der mange som har været i stand til at klare situationen, og som kan forsikre andre om at det er muligt at udholde en kronisk sygdom. Men før vi drøfter hvad man kan gøre, vil vi se nærmere på nogle af de følelser man kan få når man rammes af sygdom.

Vantro, benægtelse, nedtrykthed

Det er forskelligt fra person til person hvordan man reagerer når man rammes af sygdom. Ikke desto mindre har både læger og patienter lagt mærke til at det ofte er nogle af de samme reaktioner sygdomsramte gennemgår. De første reaktioner kan være chok og vantro, som efterfølges af benægtelse: ’Det kan ikke være rigtigt,’ ’Der må foreligge en misforståelse,’ eller: ’Måske er der blevet byttet om på laboratorieprøverne.’ En kvinde beskriver hvordan hun reagerede da hun fik at vide at hun havde kræft: „Man har lyst til at hive dynen op over hovedet og håbe på at det hele er væk når man fjerner den igen.“

Men efterhånden som man begynder at se realiteterne i øjnene, kan benægtelsen vige for en følelse af nedtrykthed der hænger over én som en mørk og truende sky. Man plages af spørgsmål som: ’Hvor længe har jeg igen?’ og ’Er jeg dømt til at leve resten af mit liv i smerte?’ Man ønsker at man kunne skrue tiden tilbage til før man fik diagnosen stillet. Snart føler man måske at man er blevet suget ind i en hvirvelstrøm af andre smertelige og stærke følelser.

Usikkerhed, angst, frygt

En alvorlig sygdom fremkalder ofte usikkerhed og angst hos patienten. En mand der lider af Parkinsons syge, siger: „Det uforudsigelige ved min situation kan undertiden være meget frustrerende at leve med. Hver dag må jeg blot vente og se hvordan jeg har det.“ Sygdommen kan også gøre én bange. Hvis man pludselig, uden varsel, er blevet ramt af sygdom, kan man føle en overvældende frygt. Men hvis ens sygdom er blevet opdaget efter at man i mange år har bekymret sig over symptomer der var blevet fejldiagnosticeret, kan frygten komme mere snigende. I begyndelsen føler man sig måske lettet over at andre nu ved at man virkelig er syg, og at det ikke var indbildt. Men lettelsen bliver ofte ret hurtigt afløst af frygt når det i al sin gru går op for én hvad sygdommen indebærer.

Frygten for at miste kontrollen over sit liv kan også tage modet fra én. Hvis man helst vil  klare sig selv, viger man måske især tilbage for tanken om at blive mere og mere afhængig af andres hjælp. Man kan være bekymret for om ens sygdom vil dominere hele ens tilværelse og være bestemmende for hvad man foretager sig.

Vrede, skam, ensomhed

Følelsen af at man er ved at miste kontrollen over sit liv, kan også udløse vrede. ’Hvorfor lige mig? Hvorfor skal netop jeg straffes med denne sygdom?’ spørger man måske sig selv. Man synes at det er uretfærdigt og meningsløst at man er blevet syg. Også skam og fortvivlelse kan overvælde én. En mand der er lam, siger: „Jeg skammede mig sådan over det der var sket med mig blot på grund af en tåbelig ulykke.“

Alvorlig sygdom kan desuden resultere i at man isolerer sig fra omverdenen. Fysisk isolation kan let føre til at man isolerer sig socialt. Hvis man på grund af sygdom er bundet til hjemmet, kan man måske ikke længere se sine venner så tit. Og dog er det den menneskelige kontakt man mest af alt har brug for. I begyndelsen får patienten måske mange besøg og telefonopringninger, men efter et stykke tid er der færre og færre der kigger forbi eller ringer.

Eftersom det gør ondt at opdage at ens venner trækker sig bort fra en, reagerer man måske ved at mure sig inde. Det er forståeligt at man har brug for tid til at være alene før man igen kan klare at være sammen med andre. Men hvis man fortsætter med at isolere sig, risikerer man at den sociale isolation (hvor andre ikke besøger én) bliver til følelsesmæssig isolation (hvor man ikke har lyst til at omgås andre). Under alle omstændigheder kan man føle sig meget ensom og undertiden spekulere på om man overhovedet kan klare endnu en dag. *

Lær af andres erfaringer

Men der er håb. Hvis du for nylig er blevet ramt af sygdom, er der nogle praktiske skridt du kan tage, som kan hjælpe dig til at genvinde en vis kontrol over dit liv.

Oplysningerne i denne artikelserie kan selvfølgelig ikke løse dit helbredsproblem, men de kan hjælpe dig til at finde måder hvorpå du kan affinde dig med situationen. En kræftsyg kvinde opsummerer de forskellige faser hun har været igennem, med ordene: „Først benægtede jeg at jeg var syg, så blev jeg vred, og til sidst begyndte jeg at overveje hvad jeg kunne gøre.“ Du kan ligeledes overveje hvad du kan gøre. Og i den forbindelse vil det være godt at du rådfører dig med nogle der har stået i en lignende situation.

[Fodnote]

^ par. 12 Disse forskellige følelser og rækkefølgen af dem kan naturligvis variere fra person til person.

[Tekstcitat på side 5]

’Hvorfor lige mig? Hvorfor skal netop jeg straffes med denne sygdom?’ spørger man måske sig selv