Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Værdien af sygeplejersker

Værdien af sygeplejersker

 Værdien af sygeplejersker

„En sygeplejerske er en der hjælper, plejer og beskytter — en der er villig til at tage sig af de syge, tilskadekomne og ældre.“ — Nursing in Today’s World — Challenges, Issues, and Trends.

FOR at blive en dygtig sygeplejerske er det nødvendigt at man er uselvisk. Men det er ikke nok. Gode sygeplejersker må også have en grundig oplæring og en del erfaring. Uddannelsens længde varierer fra land til land, men den varer mellem et og fire år eller længere og omfatter både teori og praksis. Men hvilke egenskaber må man have for at blive en god sygeplejerske? Vi bringer her nogle svar fra erfarne sygeplejersker som Vågn op! har interviewet.

„Lægens opgave er at behandle, sygeplejerskens at pleje den syge. Det kræver ofte at hun må hjælpe og støtte patienter der har det følelsesmæssigt og fysisk dårligt — for eksempel når de får at vide at de har en kronisk sygdom eller må se en snarlig død i møde. Man skal være som en mor for den syge.“ — Carmen Gilmartín, Spanien.

„Man skal kunne leve sig ind i den smerte og angst som patienten føler, og have et ønske om at hjælpe. Man må være venlig og tålmodig og altid have lyst til at lære mere om sygepleje og lægebehandling.“ — Tadashi Hatano, Japan.

„I de senere år har sygeplejersker haft et voksende behov for mere faglig viden. Det er derfor vigtigt at man har lyst til at læse og kan forstå det man læser. Sygeplejersker skal også kunne træffe hurtige afgørelser og handle når situationen kræver det.“ — Keiko Kawane, Japan.

„Som sygeplejerske skal man udstråle hjertevarme. Man må være tolerant og forstående.“ — Araceli García Padilla, Mexico.

„En god sygeplejerske skal være læselysten, omhyggelig og yderst professionel. En sygeplejerske der ikke er selvopofrende, men først og fremmest tænker på sig selv, og som har svært ved at tage imod råd fra nogle der er højere oppe i ’hierarkiet’, vil hverken være til gavn for  patienterne eller kollegerne.“ — Rosângela Santos, Brasilien.

„Som sygeplejerske må man først og fremmest være fleksibel, tolerant og tålmodig. Man må også være fordomsfri og kunne samarbejde med sine kolleger og overordnede. For at blive ved med at være effektiv må man være hurtig til at tilegne sig nye færdigheder.“ — Marc Koehler, Frankrig.

„Man skal holde af sine medmennesker og nære et oprigtigt ønske om at hjælpe andre. Man må kunne klare stress, da det i vores branche kan være fatalt at begå fejl. Det er nødvendigt at man er fleksibel, så man i perioder med personalemangel kan udføre det samme arbejde — uden at slække på kvaliteten.“ — Claudia Rijker-Baker, Holland.

Sygeplejerskens rolle som omsorgsgiver

Bogen Nursing in Today’s World siger at „vi forbinder lægekunst med helbredelse, og sygepleje med omsorg“.

En sygeplejerskes opgave er følgelig at yde patienten omsorg. For nogen tid siden stillede man 1200 sygeplejersker spørgsmålet: „Hvad er det vigtigste for dig i dit arbejde som sygeplejerske?“ At yde pleje af høj kvalitet, lød det fra 98 procent.

Sygeplejerskers betydning for patienterne undervurderer de til tider selv. Føromtalte Carmen Gilmartín, der har 12 års erfaring som sygeplejerske, siger til Vågn op!: „Engang betroede jeg en af mine venner at  jeg ikke følte at jeg slog til når jeg skulle passe meget syge patienter. Jeg betragtede blot mig selv som en slags ’plaster’, hvortil min ven sagde: ’Så er du et meget værdsat „plaster“, for du er hvad de syge mere end noget andet har brug for, nemlig en medfølende sygeplejerske.’“

Det kan selvsagt være meget belastende for en sygeplejerske at yde en sådan pleje hvis hun har en arbejdsdag på over ti timer. Hvad har motiveret disse selvopofrende mennesker til at blive sygeplejersker?

Hvorfor nogle vælger at blive sygeplejerske

Vågn op! har interviewet sygeplejersker i hele verden og stillet dem spørgsmålet: „Hvad fik dig til at blive sygeplejerske?“ Her er nogle af deres svar.

Terry Weatherson har 47 års erfaring som sygeplejerske. Hun arbejder i dag på urologisk afdeling ved et hospital i Manchester i England. „Jeg blev opdraget som katolik og gik på en katolsk kostskole,“ fortæller hun. „Som pige ønskede jeg at blive enten nonne eller sygeplejerske, for jeg ville gerne gøre noget for andre. Det var en slags kald for mig. Og så valgte jeg altså sygeplejegerningen.“

Chiwa Matsunaga fra Saitama, Japan, har i otte år arbejdet som privatpraktiserende jordemoder. * Hun siger: „Jeg fulgte min fars råd om at vælge et fag der sikrede én arbejde resten af livet. Det var derfor jeg valgte en karriere inden for sygeplejen.“

Etsuko Kotani fra Tokyo, der er afdelingssygeplejerske med 38 års erfaring inden for patientpleje, siger: „Jeg gik stadig i skole da min far fik en kollaps og mistede en del blod. Mens jeg vågede over ham på hospitalet, besluttede jeg mig for at blive sygeplejerske så jeg kunne hjælpe de syge.“

Andre er blevet motiveret af deres erfaringer fra de selv var syge. Eneida Vieyra, der er sygeplejerske i Mexico, siger: „Da jeg var seks år gammel, blev jeg indlagt i to uger med bronkitis, og det var på det tidspunkt jeg besluttede at jeg gerne ville være sygeplejerske.“

Det kræver tydeligvis stor selvopofrelse at være sygeplejerske. Lad os nu se på de udfordringer og glæder der er forbundet med denne ædle profession.

Glæderne

Hvilke glæder er der forbundet med at arbejde inden for sundhedsplejen? Svaret afhænger af hvilket område man beskæftiger sig med. For eksempel føler jordemødre stor glæde ved hver eneste vellykkede fødsel. „Det er skønt at hjælpe et sundt barn hvis udvikling man har overvåget, til verden,“ siger en jordemoder fra Holland. Jolanda Gielen-Van Hooft, også fra Holland,  siger: „En fødsel er en af de smukkeste ting et ægtepar — og en jordemoder — kan opleve. Det er et mirakel.“

Rachid Assam fra Dreux i Frankrig er narkosesygeplejerske og i begyndelsen af fyrrerne. Hvad er det han kan lide ved sit job? „Tilfredsstillelsen ved at medvirke til at en operation lykkes, og at være en del af en profession som er fascinerende, og hvor der hele tiden sker fremskridt.“ Isaac Bangili, som også kommer fra Frankrig, siger: „Jeg bliver dybt rørt når patienter og deres pårørende giver udtryk for taknemmelighed, især i nødsituationer hvor det lykkes os at redde en patient selv om vi troede at alt håb var ude.“

 Et sådant udtryk for taknemmelighed har Terry Weatherson, som blev omtalt tidligere, også modtaget. En enke skrev: „Jeg vil igen benytte lejligheden til at takke dig for den lindring du gav os ved din rolige og sikre væremåde under Charles’ sygdomsforløb. Din varme omsorg var som et klart lys og blev en ’klippe’ hvorfra vi kunne hente styrke.“

Udfordringerne

Foruden glæderne er der dog også mange udfordringer ved at være sygeplejerske. Man må helst ikke begå fejl. Hvad enten det drejer sig om at give patienten medicin, tage blodprøver, lægge kateter eller blot flytte patienten, skal en sygeplejerske være meget påpasselig. Man kan ikke tillade sig at fejle, og da slet ikke i lande hvor det er almindeligt at anlægge sag. Men undertiden bliver sygeplejersker bragt i en vanskelig situation. Hvis sygeplejersken for eksempel mener at lægen har ordineret en forkert medicin til en patient, eller givet ordre til noget der ikke tjener patientens interesser bedst. Hvad kan sygeplejersken så gøre? Konfrontere lægen med det? Det kræver mod, takt og diplomati — og er forbundet med en vis risiko. Nogle læger bryder sig desværre ikke om at tage imod råd fra medarbejdere de betragter som mindre betydningsfulde end dem selv.

Hvilke iagttagelser har nogle sygeplejersker gjort sig i den forbindelse? Barbara Reineke fra Wisconsin i USA, der har været sygeplejerske i 34 år, siger til Vågn op!: „En sygeplejerske må være modig. Hun er juridisk ansvarlig for den medicin og behandling hun giver patienterne, og for enhver skade hun måtte påføre dem. Hun skal have mod til at nægte  at udføre en ordre fra en læge hvis hun mener at den er forkert eller uden for hendes arbejdsområde. Sygepleje er ikke som den var på Florence Nightingales tid eller for blot 50 år siden. I dag skal sygeplejersken kunne bedømme hvornår hun bør sige lægen imod, og hvornår hun skal insistere på at lægen tilser patienten, selv hvis det er midt om natten. Og hvis man har taget fejl, må man være tykhudet nok til at klare enhver reprimande som lægen måtte komme med.“

Et andet problem som sygeplejersker står over for, er vold på arbejdspladsen. En rapport fra Sydafrika siger at plejepersonalet „menes at have en forhøjet risiko for at blive skældt ud og udsat for vold på arbejdspladsen. Faktisk er sygeplejersker i større fare for at blive overfaldet på arbejdspladsen end fængselsvagter og politimænd, og 72 procent af sygeplejerskerne føler sig ikke tilstrækkeligt beskyttet mod overgreb.“ Der rapporteres om lignende forhold i England, hvor en nylig undersøgelse blandt sygeplejersker viste at 97 procent havde en kollega som var blevet overfaldet i løbet af det sidste år. Ofte er det patienter som enten er fulde, på stoffer, under pres eller ramt af sorg, der står bag denne vold.

Sygeplejersker må også kæmpe med udbrændthed forårsaget af stress. En af faktorerne er personalemangel. Når en samvittighedsfuld sygeplejerske ikke kan give patienterne den tilstrækkelige pleje fordi hun er overbebyrdet, bliver hun mere og mere stresset. Ofte forværrer det blot problemet at forsøge at klare situationen ved at springe over sine pauser og arbejde over.

Mange hospitaler verden over er underbemandede. „Vi mangler sygeplejersker på vore hospitaler,“ oplyses det i en rapport i tidsskriftet Mundo Sanitario fra Madrid. „Enhver der har haft behov for lægehjælp, forstår hvor vigtigt sygeplejerskernes arbejde er.“ Årsagen til denne mangel på arbejdskraft skyldes besparelser. Ifølge samme rapport mangler hospitalerne i Madrid 13.000 sygeplejersker.

Endnu en grund til at sygeplejersker får stress, er at de ofte har for lange vagter og får for lidt i løn. Avisen The Scotsman skriver:  „Ifølge fagforeningen Unison har mere end hver femte sygeplejerske og hver fjerde sygehjælper i Storbritannien et ekstra job for at få det hele til at løbe rundt.“ Tre ud af fire sygeplejersker føler at de bliver underbetalt, og derfor har mange overvejet at forlade professionen.

Der er en række andre faktorer der bidrager til stress hos sygeplejersker. At dømme efter de kommentarer Vågn op! har modtaget fra sygeplejersker i hele verden, kan en patients død virke meget deprimerende. Magda Souang, der har egyptisk baggrund, arbejder i Brooklyn i New York. Til spørgsmålet om hvad der var det vanskeligste ved hendes arbejde, sagde hun: „At opleve mindst 30 uhelbredeligt syge patienter som jeg havde passet, dø inden for ti år. Det tager på kræfterne.“ Intet under at en kilde oplyser: „Når man hele tiden bruger tid og energi på patienter som dør, kan det tære stærkt på ens psykiske og fysiske ressourcer.“

Fremtiden for sygeplejersker

Teknologiens stigende indflydelse er medvirkende til at presset på sygeplejerskerne øges. Udfordringen ligger i at forene teknologi med menneskelighed. Ingen maskine kan nogen sinde erstatte en sygeplejerskes forståelse og omsorg.

Et tidsskrift siger: „Patientpleje er et varigt erhverv. . . . Så længe menneskeheden eksisterer, vil der altid være behov for pleje, medfølelse og forståelse.“ Sygeplejefaget opfylder dette behov. Men der er endnu større grund til at se optimistisk på spørgsmålet om menneskenes sundhed. Bibelen viser at der kommer en tid da ingen vil sige: „Jeg er syg.“ (Esajas 33:24) I den nye verden som Gud har lovet, vil der ikke længere være brug for læger, sygeplejersker eller hospitaler. — Esajas 65:17; 2 Peter 3:13.

Bibelen lover også at „Gud . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Indtil da bør vi være taknemmelige for al den omsorg og de ofre som millioner af sygeplejersker verden over yder de syge. Uden dem ville et ophold på hospitalet være langt mindre behageligt, hvis ikke umuligt. Hvad skulle vi gøre uden sygeplejersker?

[Fodnote]

^ par. 19 I Danmark er jordemoderuddannelsen en selvstændig uddannelse der varer 3 år. For sygeplejersker varer uddannelsen 2 år.

[Ramme/illustration på side 6]

Florence Nightingale — pioner inden for den moderne sygepleje

Florence Nightingale blev født i 1820 i Italien af velhavende britiske forældre der forkælede hende som barn. Den unge Florence afviste ægteskabstilbud og studerede sundhedslære og fik indblik i hvordan man hjælper de fattige. Trods modstand fra forældrene tog hun ophold på en sygeplejerskole i Kaiserswerth i Tyskland. Senere læste hun i Paris, og som 33-årig blev hun forstanderinde på et hospital for kvinder i London.

Florences største udfordring kom dog da hun tilbød at påtage sig plejen af sårede soldater på Krim. Her skulle hun og hendes gruppe på 38 sygeplejersker gøre et rottebefængt hospital rent. Det var en kæmpeopgave, for i begyndelsen var der hverken sæbe, vaskekummer eller håndklæder, og der manglede feltsenge, madrasser og forbindsstoffer. Florence og hendes hold tog udfordringen op, og ved slutningen af krigen havde hun gennemført store reformer inden for sygepleje og hospitalsadministration. I 1860 oprettede hun The Nightingale Training School for Nurses ved St. Thomas’ Hospital i London — den første sygeplejerskole uden religiøs tilknytning. I mange år indtil hun døde i 1910, var hun handicappet og sengeliggende. Hun fortsatte dog med at skrive bøger og pjecer i et forsøg på at forbedre sundhedsplejen.

Nogle har gjort indsigelse mod det selvopofrende image Florence Nightingale har fået, og fremfører at andre fortjener mindst lige så megen anerkendelse for den indflydelse de har øvet inden for sygeplejen. Florences omdømme har også været meget omdiskuteret. Ifølge bogen A History of Nursing hævder nogle at hun var „temperamentsfuld, overlegen, påståelig, opfarende og dominerende“, mens andre var fascineret af hendes „begavelse og charme, hendes forbløffende vitalitet og hendes sammensatte personlighed“. Uanset hvordan hun var, er én ting sikker: de metoder hun brugte inden for sygepleje og hospitalsadministration, bredte sig til mange lande. Hun anses for at være pioner inden for den moderne sygepleje.

[Illustration]

St. Thomas’ Hospital efter oprettelsen af The Nightingale Training School for Nurses

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af National Library of Medicine

[Ramme/illustration på side 8]

Krav til sygeplejersker

Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark er en teoretisk og praktisk uddannelse der varer 3 år og 9 måneder og giver autorisation til at arbejde som sygeplejerske. Uddannede sygeplejersker kan få arbejde inden for offentlige og private hospitaler og virksomheder.

Sygeplejersker kan videreuddanne sig og få arbejde eksempelvis som afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker eller som sygeplejelærere på skoler. Der er også mulighed for at vælge en specialistuddannelse inden for blandt andet hygiejne, anæstesiologisk sygepleje (narkosesygeplejerske) og psykiatrisk sygepleje. Uddannede sygeplejersker kan desuden opnå kandidateksamen og ph.d. i sygeplejevidenskab.

[Kildeangivelse]

UN/J. Isaac

[Ramme/illustrationer på side 9]

’Rygraden i sundhedsplejen’

Ved en international konference for sygeplejersker i juni 1999 sagde WHO’s generaldirektør Gro Harlem Brundtland:

„Sygeplejersker har som eksperter inden for sundhedssektoren særlige forudsætninger for at fungere som indflydelsesrige fortalere for en sund planet. . . . Eftersom sygeplejersker og jordemødre allerede udgør op mod 80 procent af den kvalificerede arbejdsstyrke inden for de fleste landes sundhedssystemer, kan de blive en stærk faktor til fremme af de forandringer der skal til for at opfylde målsætningen ’sundhed for alle’ i det 21. århundrede. Deres bidrag til sundhedsvæsenet dækker hele spektret af sundhedsplejen . . . Det er tydeligt at sygeplejersker er rygraden i de fleste sundhedssystemer.“

Mexicos præsident, Ernesto Zedillo Ponce de León, roste sygeplejerskerne i Mexico i en tale hvori han sagde: „Dag efter dag . . . bruger I jeres ekspertise, solidaritet og kræfter på at bevare og restituere mexicanernes helbred. Dag efter dag giver I dem der har behov for det, jeres professionelle hjælp foruden den trøst der er en følge af jeres venlige, engagerede og meget menneskekærlige måde at være på. . . . I udgør den største faggruppe inden for vort sundhedsvæsen. . . . For hvert liv der reddes, for hvert barn der vaccineres, for hver assisteret fødsel, for hvert foredrag om sundhed, for hver helbredelse og for hver patient der får opmærksomhed og massiv støtte, har vore sygeplejersker haft en andel.“

[Illustrationer]

UN/DPI Photo af Greg Kinch

UN/DPI Photo af Evan Schneider

[Ramme/illustration på side 11]

En taknemmelig læge

Dr. Sandeep Jauhar, der arbejder på New York Presbyterian Hospital, erkender at han står i stor gæld til kompetente sygeplejersker. En sygeplejerske havde taktfuldt overbevist ham om at en døende patient havde brug for mere morfin. Han skriver: „Dygtige sygeplejersker underviser også lægerne. De sygeplejersker der arbejder i særlige afdelinger, som for eksempel intensivafdelingen, er nogle af de bedst uddannede på hospitalet. Da jeg var reservelæge, lærte de mig hvordan man skal lægge et kateter og indstille en respirator. De fortalte mig også hvilke lægemidler man bør undgå.“

Han tilføjer: „Sygeplejerskerne giver patienterne den nødvendige psykiske og følelsesmæssige støtte da det er dem der tilbringer mest tid sammen med patienterne. . . . Jeg reagerer prompte når en sygeplejerske jeg stoler på, fortæller mig at jeg med det samme bør tilse en patient.“

[Illustration på side 7]

„Jeg ville gerne gøre noget for andre.“ — Terry Weatherson, England.

[Illustration på side 7]

’Mens jeg vågede over min far på hospitalet, besluttede jeg mig for at blive sygeplejerske.’ — Etsuko Kotani, Japan.

[Illustration på side 7]

’En fødsel er en af de smukkeste ting en jordemoder kan opleve.’ — Jolanda Gielen-Van Hooft, Holland.

[Illustration på side 8]

Jordemødre finder glæde og tilfredshed ved at hjælpe børn til verden