Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mød Australiens brodløse bier

Mød Australiens brodløse bier

 Mød Australiens brodløse bier

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

HAR du nogen sinde lagt mærke til den beroligende summen der kommer fra de travle honningbier når de iler fra blomst til blomst på en af forårets første solskinsdage? Det er virkelig nogle smukke insekter. Hvis bare de ikke stak!

Vidste du at der findes bier der ikke stikker? I store dele af Australiens østlige egne findes der nogle brodløse bier hvis latinske betegnelse er Austroplebeia symei. Australiens brodløse bier er ikke meget længere end 4 millimeter. De er sorte med tykt hvidt hår foran og på siden. Mange af dem har små gule prikker på den bagerste del af mellemkroppen. Fra det nordligste Queenslands kyst ned til det sydlige New South Wales kan man finde mindst ti arter af brodløse bier. Man har også fundet nogle i det tropiske Northern Territory.

Tænk blot på de fordele det indebærer for biavlerne. En af dem siger: „Når jeg tager honning fra andre bier, må jeg iføre mig bislør og rullekravesweater, men disse [brodløse bier] kræver ingen beskyttelsesforanstaltninger. Fem minutter efter at jeg har åbnet bikuben, arbejder bierne stadig som om jeg ikke var der.“

Brodløse biers bo adskiller sig meget fra andre biers. Man kalder dem faktisk ofte for reder. Brodløse bier lagrer ikke deres honning og pollen i de sædvanlige bikager med sekskantede celler, men bygger klynger af ovale krukker. Krukkerne forsegles så snart de er blevet fyldt, og andre krukker bygges omkring dem.

Inden i reden

Lad os forestille os at vi tager en tur ind i reden, der huser 15.000 brodløse bier. Men pas nu alligevel på, for selv om disse bier ikke stikker, kan de godt bide med deres kindbakker, eller kæber.

På vores tur gennem reden mødes vi af summende aktivitet. Disse bier forstår sig på teamwork. Hver enkelt bi ved helt nøjagtig  hvad den skal gøre, og hvor. Vi ser en meget lille bi i færd med at forme og polere en ny honningkrukke som om den rettede sig nøje efter en detaljeret tegning. Fire andre bier forsegler en krukke der lige er blevet fyldt med honning. Et kæmpemæssigt tredimensionalt gitter udgør den struktur som honningkrukkerne bliver bygget på. Dette mesterværk af bygningskunst er med til at bære honningen.

Nu kommer vi ind i den næste afdeling og bemærker en bi der er meget større end de andre. Her har vi dronningen i al sin pragt. Hun har en smuk, stribet dragt i stærkt gyldne og sorte farver, og hun er omgivet af en hær af andre travle bier. Nu begynder dronningen at lægge æg i de 60 celler der er blevet gjort klar til hende. Det gør hun med stor omhu og præcision, som en mor der lægger sit spædbarn i vuggen. Læg også mærke til hvor hurtigt arbejderne forsegler cellerne efter hende. På blot et par minutter er arbejdet gjort.

Når æggene udklækkes

Når æggene udklækkes og der ud af hvert æg kommer en lillebitte maddike (eller larve), æder den det foder der er blevet lagt til den i dens celle. Når larven har vokset sig for stor til vokscellen, spinder den sin egen silkeagtige kokon. I denne kokon bliver den til en bi (efter at den har gennemgået puppestadiet). Senere bryder den ud af kokonen — det vil sige efter at den har fået lidt yngelpleje af ammebierne. Hvad sker der med vokscellerne? De bliver straks indsamlet, og materialet genbrugt. Men kokonerne er der ikke brug for mere efter at bierne er kommet ud af dem, og hvis de blev efterladt i reden, ville affaldet hobe sig op. Derfor sørger et stort antal „renovationsbier“ for at fjerne disse efterladenskaber.

Mange arter af brodløse bier fremstiller deres eget byggemateriale. De laver det ved at blande den voks de selv udskiller, med harpiks og voks som de indsamler fra planter og  træer. Det bliver brugt til selve redens skelet, som har sammenføjninger der alle er forstærkede. Arbejdet med at forarbejde honning- og pollenkrukkerne foregår indefra, idet bierne kravler rundt inden i krukkerne og presser byggematerialet sammen og former det. Derefter bliver krukkerne fyldt, forseglet og gemt til senere brug. Det er som om biernes instinkt fortæller dem hvornår det er sæson for de forskellige planter, og hvilke farer vejret frembyder på de forskellige årstider. De synes at være klar over at det er absolut nødvendigt at indsamle og opbevare føde hvis de skal overleve.

Bierne forlader reden for at søge efter byggemateriale samt nektar og pollen. Når først bien er uden for reden, er den en dygtig pilot og navigatør. Bien ved også nøjagtig hvad den skal samle, og hvor den skal lede efter det.

Et nyt hjem

Efterhånden som kolonien vokser, bliver reden helt fyldt. Hvad sker der så? Tilsyneladende modtager hele bifamilien samme besked, nemlig at de bliver nødt til at lave et nyt bo. En gang imellem tager en enkelt spejder af sted for at undersøge et hulrum der kunne være egnet til et bo. Bagefter aflægger „ingeniørerne“ stedet en visit. Almindeligvis bliver de indvendige flader af et sådant hulrum inspiceret i flere timer af mellem 30 og 50 af disse eksperter, som skulle de afmærke stedet. Når „ingeniørerne“ så har afgjort at fundamentet er egnet, vender de hjem, øjensynlig for at aflægge rapport. Derefter ankommer de egentlige „byggearbejdere“ — normalt inden for de næste to døgn. Mandskabet kan udgøre over tusind bier — men ingen dronning. De tager hurtigt fat på arbejdet med at skaffe byggemateriale og føde fra moderreden.

Inden den nye rede kan tage imod sin dronning, må yngelrummet bygges sådan at det holder den rigtige temperatur — omkring 28 grader celsius. Til dette formål omgiver bierne reden med en mur af deres voksblanding, som for at indhylle reden i et tæppe. Man skulle tro at disse kloge bier vidste at det er nødvendigt at holde æggene varme. Nu er alt klar, og efter cirka ni dage føres den nye dronning, der er blevet udviklet i moderreden, ind i det splinternye bo. Straks begynder hun at lægge æg for at få flere bier i sit palads.

Efterhånden vil de bier der er flyttet ind fra det oprindelige bo, uddø og blive erstattet af nye, yngre bier fra den nye rede. Med tiden vil nogle bier fra denne rede finde det nødvendigt at bygge en ny bolig. Og på denne måde fortsætter endnu en forbløffende cyklus som vores uforlignelige Skaber har udtænkt.

[Illustration på side 13]

I stedet for at bygge bikager med sekskantede celler danner Australiens brodløse bier klynger af ovale krukker

[Illustration på side 14]

Der findes mindst ti arter af brodløse bier i Australien