Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„I beskrev hvordan jeg har det!“

„I beskrev hvordan jeg har det!“

 „I beskrev hvordan jeg har det!“

Igennem årene har Vågn op! bragt artikler om forskellige sygdomme. Nu er Vågn op! jo ikke et sundhedsmagasin, og det anbefaler ikke ét lægemiddel frem for andre. Men når bladet omtaler en lidelse, tilstræber det at beskrive problemet, klarlægge årsagerne samt give bibelske og praktiske råd til gavn for patienterne og omsorgsgiverne.

I forbindelse med artiklen i Vågn op! for 8. juni 1998 „Hvordan man lever med fibromyalgi“ kom der reaktioner fra hele verden. Ja, selv mange måneder efter at artiklen var udgivet, kom der breve fra folk der gav udtryk for taknemmelighed. „Jeg føler det som om et bjerg er blevet løftet af mine skuldre,“ skrev en kvinde. „Det var som om I beskrev hvordan jeg har det!“ lød det fra en anden, der tilføjede: „Nu er jeg blevet klar over hvordan jeg skal leve med min sygdom.“

Også fagfolk værdsatte artiklen. Den lægefaglige næstformand i De Forenede Staters Gigtforening skrev: „Jeg synes at artiklen om fibromyalgi er velafbalanceret, fyldestgørende og ganske god. Jeg vil også rose for at I bruger bibelske citater og fortæller om troens betydning i forbindelse med denne og alle andre sygdomme.“

Der kom mange andre breve. Her følger nogle uddrag.

„Min læge tilskyndede mig til at læse alt hvad jeg kunne finde om emnet. Jeres artikel er den bedste jeg har læst.“ — L.R.

’Der er mange som spørger til min lidelse. Jeg plejede at give dem en pjece. Nu kan jeg henvise til denne artikel i Vågn op! Der findes intet der er mere trøstende.’ — K.K.

’Artiklen hjalp mig til at indse at jeg ikke er en fiasko, og den fik overbevist mig om at Jehova stadig værdsætter mig.’ — D.C.

„Jeg fornemmede for første gang at andre end jeg selv er klar over hvad jeg gennemgår.“ — C.H.

’Det er trøstende at vide at vi ikke er de eneste der lider.’ — C.A.

’Jeg har det skidt med at jeg ikke kan klare det jeg plejer. Jeg vil lægge denne artikel ved sengen så jeg kan læse den hver gang jeg har brug for opmuntring.’ — K.B.

’Indtil nu har jeg prøvet på at ignorere mine smerter mest muligt og er blevet ved lige til jeg var ved at bryde sammen. Jeres forslag lyder fornuftige.’ — M.C.

„Jeg er 14 år og fik konstateret fibromyalgi da jeg var 12. Jeg fik tårer i øjnene da jeg læste om Jehovas omsorg for os. Jeg beder jer bringe flere opmuntrende artikler af den slags.“ — K.A.M.