Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bekæmpelsen af dødens „kys“

Bekæmpelsen af dødens „kys“

 Bekæmpelsen af dødens „kys“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

Midt om natten mens du sover trygt, kommer den nærmere og nærmere. Den vækker dig ikke. Du rører dig ikke engang mens den giver dig sit farlige „kys“.

DENNE ubudne natlige gæst er rovtægen — også kaldet the kissing bug — som lever i Sydamerika. Rovtægens „kys“ kan vare op til 15 minutter, og i denne periode suger dette insekt langsomt blod af dig. Selve „kysset“ vil ikke skade dig. Men de ekskrementer tægen efterlader på din hud, kan indeholde mikroorganismen Trypanosoma cruzi. Hvis denne parasit kommer ind i din krop gennem dine øjne, din mund eller et åbent sår, kan den give dig trypanosomiasis americana, bedre kendt som Chagas’ sygdom eller sydamerikansk sovesyge.

I sygdommens akutte stadium er det mest karakteristiske symptom en énsidig hævelse af øjenomgivelserne. Senere kan træthed, feber, appetitløshed eller diarré forekomme. Efter en måned eller to forsvinder symptomerne som regel, også selv om sygdommen ikke bliver behandlet. Men måske har man stadig det værste i vente. Ti til tyve år efter at smitten fandt sted, kan patienten få problemer med hjertet, eksempelvis forstyrrelser af hjerterytmen eller endog et hjerteslag. *

Man mener at op mod 18 millioner er smittet med Chagas’ sygdom, og at der årligt dør omkring 50.000 af den. Ikke alle patienter bliver smittet via rovtægens bid. Brystbørn kan for eksempel få sygdommen fra deres mor, hvis hun er smittet. Gravide kvinder kan endda give sygdommen videre til deres ufødte barn eller smitte barnet under fødselen. Sygdommen kan også overføres via blodtransfusion eller rå fødevarer som er inficeret med Trypanosoma cruzi. *

Hvad bliver der gjort for at bekæmpe Chagas’ sygdom? Insekticider har vist sig effektive til bekæmpelse af rovtægebestanden. Men det er ubehageligt at få sprøjtet sit hus med insektgifte, og det skal gøres hver sjette måned. Rio de Janeiros Føderale Universitet har fundet et alternativ — en maling der indeholder insektgift. Man har afprøvet dette produkt i 4800 huse. Hvad var resultatet? To år efter var 80 procent af hjemmene stadig fri for tæger. Forskerne har også opdaget at bladene på neem-træet, eller det brasilianske cinamomo-træ, indeholder et ugiftigt, biologisk nedbrydeligt stof (azadirachtin) som ikke alene helbreder smittede tæger, men også forebygger at raske tæger bliver værter for parasitten.

Hjælp til de smittede

Er der noget håb for de mange millioner der allerede er smittet med Chagas’ sygdom? Ja, det er der. Et internationalt hold af forskere forsøger at afsløre hemmelighederne i Trypanosoma  cruzis 10.000 gener. Denne forskning kan gøre det muligt at udvikle diagnostiske metoder, vacciner og mere effektive lægemidler.

I juli 1997 sendte nogle forskere et af Trypanosoma cruzis livsvigtige proteiner med rumfærgen Columbia ud i det ydre rum for at kunne studere dette proteins opbygning under forhold hvor gravitationen er meget lille. Dette er et grundlæggende skridt på vejen mod fremstilling af lægemidler der kan gå til angreb på Trypanosoma cruzis struktur. Eftersom der ikke i øjeblikket findes en medicin som er effektiv når sygdommen har nået de senere stadier, er det vigtigt at finde frem til nye lægemidler. *

Erkendelsen af hvor vigtigt det er at behandle sygdommen tidligt, fik den brasilianske biolog Constança Britto til at udvikle en polymerasekædereaktionstest, som gør det muligt at stille diagnosen i løbet af to dage. Men desværre er der mange som i sygdommens første stadier slet ikke véd at de er blevet smittet.

Løsningen består i forebyggelse

Hvilke forholdsregler kan man tage hvis man bor i et område hvor der er rovtæger?

▪ Brug moskitonet hvis du sover i et lerklinet hus eller en stråhytte.

▪ Brug insektgifte. De reducerer risikoen for at få overført sygdommen.

▪ Reparér revner og sprækker i vægge og lofter. De kan være udklækningssted for rovtæger.

▪ Hold dit hjem rent, også bag billeder og møbler.

▪ Læg en gang imellem madrasser og tæpper ud i solen.

▪ Husk at både husdyr og vilde dyr kan være smittebærere.

▪ Har du mistanke om at et insekt er en rovtæge, bør du sende det til undersøgelse på det nærmeste sygehus. (Næppe aktuelt i Danmark)

[Fodnoter]

^ par. 5 Symptomerne varierer, og nogle af dem ses ikke blot ved Chagas’ sygdom. Her er de blot taget med som en oversigt, og det er ikke meningen at de skal bruges som grundlag for at stille en diagnose. Mange får slet ingen symptomer medmindre sygdommen når det kroniske stadium.

^ par. 6 USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse bemærker at nogle lande ikke altid screener deres blodforsyning for Chagas’ sygdom.

^ par. 10 Lægerne bruger lægemidlet nifurtimox til at bekæmpe Trypanosoma cruzi, men dette stof har ofte alvorlige bivirkninger.

[Ramme på side 13]

Opdagelsen af Chagas’ sygdom

I 1909 arbejdede den brasilianske læge Carlos Chagas i den brasilianske delstat Minas Gerais, hvor malaria hindrede anlæggelsen af en jernbane. Han opdagede at symptomerne hos mange af patienterne ikke lignede dem man så ved nogen kendte sygdomme. Han bemærkede også at husene i området var plaget af insekter kaldet rovtæger, som lever af blod. Da Chagas undersøgte insekternes tarmindhold, fandt han et nyt protozo. Til ære for sin ven, forskeren Oswaldo Cruz, kaldte han den Trypanosoma cruzi. Den nye sygdom blev meget passende opkaldt efter Carlos Chagas, på grund af det grundige forskningsarbejde han havde udført, et arbejde som førte til opdagelsen af denne lidelse.

[Illustration på side 12, 13]

Rovtæger findes ofte i boliger på landet

[Kildeangivelse]

Fotos: PAHO/WHO/P. ALMASY