Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Santerías tiltrækningskraft

Santerías tiltrækningskraft

 Santerías tiltrækningskraft

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I MEXICO

SANTERIA har i årevis været en fremtrædende religion i Cuba, men har lidt efter lidt vundet indpas i andre lande. I Mexico City er der for eksempel på en af de største markedspladser forretninger som har specialiseret sig i kors, stearinlys, amuletter, feticher og andet der bruges i santeríadyrkelsen. De fleste af disse forretninger går under betegnelsen botanica og findes i alle Nord- og Sydamerikas storbyer. I telefonbogen over New York er der masser af annoncer for botanicas, der fylder mere på de gule sider end andre religiøse butikker.

Mange føler sig draget af Santerías skær af mystik og fremmedartethed, og elementer fra santeríadyrkelsen findes både i populær latinamerikansk musik og litteratur. Santería er blevet udbredt gennem afrocaribisk musik og kulturelle begivenheder og bliver mere og mere et verdsligt-kulturelt fænomen end en religion.

Rødder i oldtidens Afrika

Santería har sine grundlæggende træk tilfælles med den gamle afrikanske religion som yorubaerne i Nigeria dyrkede. Da yorubaer blev ført til De Caribiske Øer som slaver fra 1770’erne til 1840’erne, medbragte de deres religion. Ved ankomsten til Den Nye Verden blev de afrikanske slaver tvunget til at gå over til katolicismen, men de ville ikke helt opgive deres traditioner. Derfor skabte de en ny tilbedelsesform med skikke fra begge religioner. En sådan sammensmeltning af religiøse skikke kaldes synkretisme.

I et forsøg på at dyrke Gud i overensstemmelse med deres gamle tro gav slaverne de katolske helgener en dobbelt identitet, sådan at de alle dannede modstykke til en afrikansk gud med bestemte evner og egenskaber. På den måde antog afrikanske guder og gudinder, kaldet orisha’er, katolske helgeners navne og skikkelser. Men hvad angik slavernes ritualer, skikke og tro, forblev alt som det havde været i Afrika. En santeríapræst i Cuba forklarer: „Synkretismen gør det muligt for os at tilbede katolikkernes gud ved alteret, men for vort indre blik ser vi den afrikanske gud.“

I religioner som voodoo, obeahisme og macumba indgår der også handlinger fra  den katolske liturgi (sakramenterne) sammen med en blanding af hellige remedier og spiritistiske skikke fra Afrika. Da den katolske kirke til at begynde med forbød afrikanske religioner i Latinamerika, måtte Santería længe praktiseres i al hemmelighed. Det endte med at den katolske kirke tolererede synkretismen blandt slaverne.

Santerías kendetegn

Hvad kendetegner denne gudsdyrkelse? De der i dag praktiserer Santería, kaldes santeros, og de tilbeder et højeste væsen og en gruppe af guddomme, eller orisha’er, der udgør yorubaernes gudeverden. Santeríapræster bruger spådomskunst til at fortolke orisha’ernes budskab. Det siges at orisha’er somme tider besætter deres tilbedere og bruger dem som talerør når de giver vejledning. Tilhængerne kan henvende sig til orisha’erne gennem bøn og musik og ved at have en ret adfærd og bringe offergaver. Altre spiller en vigtig rolle i tilbedelsen; santeros stiller dem op i deres hjem og lægger blomster, rom, kage og cigarer frem til guderne for at behage dem og sikre sig deres fortsatte velvilje.

I en artikel i The New York Times forklarer Lizette Alvarez vedrørende filosofien bag Santería: „Det er en religion der lægger hovedvægten på nuet snarere end på livet efter døden, og den fokuserer på naturkræfterne. Hver guddom repræsenterer noget i naturen, som for eksempel torden, og en menneskelig egenskab, for eksempel magt.“ Santeríapræster hjælper folk med at løse dagligdags problemer ved at henvende sig til orisha’erne. De er ikke katolske præster, og de udfører ikke Santerías ritualer i templer, men i private hjem.

Folk der har brug for følelsesmæssig og økonomisk støtte, føler sig særlig tiltrukket af Santería fordi den giver dem fornemmelsen af at være en del af et fællesskab, en slags udvidet familie. Det er oftest fattige og de der er immigreret til lande hvor man praktiserer Santería, der føler sig draget mod denne tro. Disciplene tilhører en bestemt menighed som har en mandlig eller kvindelig santero der tjener som gudfar eller gudmor, eller som rådgiver og præst for fællesskabet. Nye medlemmer bliver indviet af præster i en ceremoni med musik, dans og dyreofringer. Man ofrer også dyr for at  markere fødsler, bryllupper og dødsfald, og som offerdyr bruges blandt andet kyllinger, geder, duer og skildpadder.

Ingen Santería uden musik

Musikken spiller en vigtig rolle som fast ingrediens i santeríadyrkelsen. Man bruger musik til bembés, ceremonier hvor guderne bliver påkaldt med trommespil. Her spiller man bestemte rytmer for at tilkalde en bestemt gud, og lyden af de vedholdende trommeslag er så høj at den kan høres på lang afstand.

Slagtøjsinstrumenter som trommer og xylofoner, eller marimbaer, har i århundreder været brugt som kultinstrumenter i Vestafrika. Det var mest til dette formål at slaverne tog dem med sig til Amerika. I Brasilien laves skindene til de hellige trommer af huder fra rituelt ofrede dyr, og man har for skik at døbe nye instrumenter — helst med „helligt“ vand fra den katolske kirke. Andre trommer, som dem man bruger i Haitis afrocaribiske kultur, repræsenterer bestemte guder.

Det sker ikke sjældent at man på markedet finder cd’er der helt åbenlyst indeholder hellig musik til santeríadyrkelse. Musikkens rytmer frembringes hovedsagelig af trommer, og nogle stykker er opkaldt efter navne på Santerías guder og skikke. Med tiden er disse rytmer også trængt igennem til noget af den latinamerikanske musik, og i visse musikstykker forekommer der udtryk fra Santería.

Hvad Bibelen siger

Santería er nært forbundet med spiritisme, en form for tilbedelse Bibelen fordømmer. (3 Mosebog 19:31) Guds ord nævner „udøvelse af spiritisme“ blandt „kødets gerninger“, der udelukker et menneske fra at arve Guds rige. (Galaterne 5:19-21) Bibelen befaler også alle der søger Guds godkendelse, at ’flygte fra afgudsdyrkelsen’ og at „tilbede Faderen i ånd og sandhed“. — 1 Korinther 10:14; Johannes 4:23, 24.

Kristne bør være opmærksomme på at de skikke og den musik der er knyttet til Santería, i stadig højere grad får ikkereligiøs karakter. Adskillige former for underholdning og dele af den latinamerikanske kultur er iblandet elementer fra Santería. De bliver mere og mere populære og betragtes i almindelighed som harmløse. Ikke desto mindre gør kristne klogt i at undgå alt hvad der er i direkte modstrid med bibelske principper, lige meget hvor populært det er, eller hvor harmløst det ser ud til at være. — 2 Korinther 6:14-18.

[Ramme/illustration på side 25]

Udtryk der bruges i Santería

Babalú-aye: Gud for helbredelse, tilbedes som „Sankt“ Lazarus.

Changó: Ild-, lyn- og tordengud og samtidig artilleriets skytshelgen, tilbedes som den katolske „Sankt“ Barbara.

Ifa Corpus: Et sæt love i form af 256 symboler der gengiver Santerías skikke.

Ikole orun: „Himmelen“ hvor alle mennesker skal hen når de dør. Onde mennesker gennemlever dog et helvede på jorden og må lide i ikole orun.

Obatalá: En gud der skabte mennesket af jordens bestanddele og gav det liv og bevidsthed.

Ochún: Flodernes, kærlighedens, pengenes, glædens og rigdommens gudinde, hvis lokale stedfortræder er Cubas skytshelgen Virgen de la Caridad.

Oggún: Minearbejdernes skytsgud, tilbedes som „Sankt“ Peter.

Oloddumare: Det højeste væsen, der skabte universet.

Orumila: En gud der afgør en persons skæbne.

Yemayá, eller Xemayá: Havenes og frugtbarhedens gudinde, der i Cuba har Jomfru Maria eller Virgen de Regla som sit katolske modstykke.

[Illustration på side 24]

Santeríaremedier udstillet i en botanica