Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Prags unikke ur

Prags unikke ur

 Prags unikke ur

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I TJEKKIET

Gadehandlerne kappes om at tiltrække sig de forbipasserende turisters opmærksomhed. På pladsen høres en blanding af latter, gjaldende musik og snakken på forskellige sprog. Men hvad er nu det? Hvorfor bliver folk så stille? Klokken er ved at være hel, og alles øjne er rettet mod to blå vinduer oppe på rådhustårnet. Pludselig går vinduerne op, og figurer som forestiller Jesu apostle, kommer til syne. Processionen ledes af Peter, der bærer på en stor nøgle. Alt imens de 12 figurer passerer forbi to og to, får man det indtryk at de skuer ud over folkemængden nedenunder.

VI OVERVÆRER det optog der kan ses over det astronomiske ur på Prags gamle rådhus i Tjekkiet. Hver hele time døgnet rundt går dette forbløffende lille sceneri i gang. Ud over apostlenes parade er der på hver side af uret andre figurer der bevæger sig. De skildrer de ting som Prags borgere frygtede mest. Til venstre står Gnieren  og vejer sin pung i hånden som et symbol på begærlighed. Ved siden af ham ses Forfængeligheden, en mand som beundrer sig selv i et spejl. Både Gnieren og Forfængeligheden nikker i selvtilfredshed. På urets anden side står Skeletmanden, døden, som med sin ene knoglede hånd ringer med en klokke mens han vender et timeglas med den anden. Samtidig åbner og lukker han kæberne i et dødningesmil og nikker i retning af manden ved siden af, Tyrkeren, der står som et symbol på invasion udefra. Tyrkeren ryster på hovedet som tegn på at han ikke vil slå følge med døden.

Man fortæller at en spurv engang fløj ind i skeletmandens mund netop som han var ved at lukke kæberne sammen for sidste gang. Den stakkels spurv var fanget dér indtil skeletmanden en time senere åbnede munden igen. Hvis folk i vores computerstyrede tidsalder kan lade sig fascinere af dette helt igennem mekaniske vidunder, kan man forestille sig hvilket indtryk det må have gjort på folk der levede for flere hundrede år siden.

Et nærmere blik på uret

Turisterne fokuserer naturligvis primært på de figurer der bevæger sig. De er blevet føjet til i løbet af de århundreder der er gået siden uret første gang blev sat i gang. Men urets ældste og mest kunstfærdige del er den astronomiske urskive. Hvad kan den oplyse os om? Først og fremmest hvad klokken er. På den yderste sorte ring angives tiden med gyldne gotiske tal efter det gamle tjekkiske system hvor døgnets 24 timer begynder ved solnedgang. Ringen drejer på en sådan måde at begyndelsen på den første time altid falder sammen med solnedgang, uanset årstiden. Umiddelbart inden for den sorte ring er dagen med romertal delt op i to perioder på 12 timer. Her svarer cirklens øverste punkt til klokken 12, det nederste til klokken 24. Pegefingeren på en gylden hånd angiver klokkeslættet.

På den astronomiske urskive er der desuden en stor, forgyldt skive som viser Solens bane, mens en lidt mindre skive angiver Månens fase. Stjernehimmelens tilsyneladende rotation i forhold til Jorden fremgår af en excentrisk ring med de tolv stjernebilleder. Jorden med dens poler, meridianer og breddegrader ses i midten af urskiven med Prag som centrum. Endelig ses tre cirkler der angiver henholdsvis ækvator og den nordlige og sydlige vendekreds. Den astronomiske urskive viser altså Jordens, Månens, Solens og stjernernes indbyrdes positioner hele året rundt. Under den astronomiske urskive er der en kalenderskive med landskabsmalerier der skildrer hver af årets tolv måneder. Denne runde skive er  inddelt i 365 trin og viser datoen ved at dreje et trin frem hver gang det er midnat, med undtagelse af en enkelt nat når det er skudår.

Inden i uret er der en ufattelig mængde små og store hjul. Hver uge bliver denne komplicerede mekanisme grundigt efterset af en mekaniker.

Det astronomiske urs historie

Der findes mange legender om Prags astronomiske ur. En af dem fortæller at uret er fremstillet af urmageren Hanuš, der var magister ved Karlsuniversitetet. Uret var et unikt mesterværk, og byrådet frygtede at Hanuš ville konstruere tilsvarende ure andre steder og derved fratage Prag noget af den berømmelse uret medførte. For at forebygge dette lejede byrådet to mænd til at overfalde og blinde magister Hanuš. Legenden slutter med at den døende Hanuš skaffer sig adgang til urværket og ødelægger uret.

Heldigvis er den historie stærkt overdrevet. Men Hanuš var virkelig nok. Han arbejdede som urmager i Prag fra 1475 til 1497. I mange år mente sagkundskaben at det var magister Hanuš der var ophavsmand til det astronomiske ur. Nyere forskning har imidlertid afsløret at uret blev konstrueret af Mikuláš fra Kadaň allerede i 1410 og ombygget af magister Hanuš i 1490. Siden det 16. århundrede er urværket blevet repareret og ombygget adskillige gange. Efter en ombygning i 1865 er næsten ingen af urets komponenter blevet udskiftet.

Da den anden verdenskrig sluttede, satte de nazistiske styrker ild til Prags gamle rådhus før de trak sig ud af byen. Det astronomiske ur blev slemt beskadiget. Efter krigen overvejede man primært to forslag til restaurering af uret. Enten ville man genskabe det sådan som det oprindelig havde set ud, eller også ville man forsyne det med nye skiver og nye bevægelige figurer med en helt anden symbolik. I Prag blev folks tankegang mere og mere ateistisk, og de kommunistiske myndigheder var ikke stemt for figurerne af de tolv apostle. Før arbejdstegningerne blev ændret, beviste tre dygtige urmagere imidlertid at det var muligt at reparere uret, og derfor blev det restaureret så det kom til at se ud som det gjorde før krigen. Det er grunden til at vi stadig ser en gnier, en skeletmand, en tyrker og apostlene, og ikke en tømrer, en murer, en skrædder og en vaskekone eksempelvis.

Hanen galer til slut

Nu er der igen tolv apostle der marcherer i det astronomiske urs lille optog, men nogle af detaljerne ved dem er ikke helt bibelske. Judas Iskariot og Jakob, Alfæus’ søn, er skiftet ud med Paulus og Barnabas, som ifølge Bibelen ikke blev regnet med blandt de tolv. (Apostelgerninger 1:12-26) Over hovedet på hver apostel er der desuden en glorie, et hedensk symbol som ikke blev brugt af de første kristne.

Når den sidste apostel har gjort sit indtog, begynder en forgyldt hane på en pind oven over vinduerne at gale. Timeslagene lyder, vinduerne lukker sig igen, og folkemængden begynder at spredes. Vil du gerne se det hele en gang til? I så fald må du vente en time. I mellemtiden kan vi se nærmere på urskiven, som i næsten 600 år har fået turister til at flokkes om Prags gamle rådhus.

[Diagram/​illustration på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DET ASTRONOMISKE UR

Klokken er 12.57

Solen går ned klokken 17.21

[Diagram/​illustration på side 18]

KALENDERSKIVEN

Datoen er den 1. januar

[Illustration på side 16]

Forfængeligheden og Gnieren

[Illustration på side 17]

Døden og Tyrkeren