Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et forenet Europa — Hvorfor det har betydning

Et forenet Europa — Hvorfor det har betydning

 Et forenet Europa — Hvorfor det har betydning

MAN lod champagnepropperne springe. Fyrværkeri oplyste himmelen. Hvad var anledningen? Et nyt årtusind? Nej, denne begivenhed var nok mere betydningsfuld end den simple udskiftning af nogle cifre på alverdens kalendere. Det var den 1. januar 1999, dagen hvor euroen — den nye fælles møntenhed for Den Europæiske Union (EU) — officielt blev taget i brug.

Mange europæere ser indførelsen af en fælles valuta som et historisk skridt i Europas lange søgen efter enhed. Den hollandske avis De Telegraaf hyldede euroen som „kronen på foreningen af Europa“. Og efter årtiers forhåbninger, forhandlinger og forsinkelser synes europæisk enhed virkelig nærmere end nogen sinde.

Folk uden for Europas grænser undrer sig muligvis over al den ståhej. Indførelsen af euroen og bestræbelserne på at forene Europa synes måske ikke at berøre deres dagligdag særlig meget. Men et forenet Europa ville blive en af verdens største økonomiske blokke. Et sådant Europa vil derfor blive svært at se bort fra — lige meget hvor man bor.

Eksempelvis har USA’s viceudenrigsminister, Marc Grossman, for nylig udtalt følgende over for et nordamerikansk publikum: „Vores velstand afhænger af Europa.“ Hvorfor? Blandt de grunde han nævnte, var at „hver tolvte fabriksarbejder i USA er ansat i et af de 4000 europæiskejede firmaer i landet“. Det forlyder også at Europas nye mønt måske påvirker prisen på importerede varer — og endda realkreditrenten — i lande der ligger langt fra Europa.

Udviklingslandene får måske gavn af det. Hvordan det? „Når euroen erstatter de mange forskellige europæiske valutaer, vil det forenkle udviklingslandenes handelsforbindelser med EU,“ siges der i en rapport. Desuden forudsiger nogle at det vil være en fordel for japanske og amerikanske firmaer der gør forretninger i Europa. Når euroen har fået fodfæste, vil der ikke være kurssvingninger mellem europæiske lande. Det kunne meget vel blive mere økonomisk at gøre forretninger i Europa.

Hvis man planlægger at rejse i Europa, vil man måske også mærke fordelene ved et harmoniseret Europa. Snart vil man kunne købe varer og tjenesteydelser i forskellige europæiske lande med én mønt, euroen, der har omtrent samme værdi som den amerikanske dollar. Forvirrede turister der med en lommeregner i hånden jonglerer med gylden, frank, lire og mark, vil høre fortiden til.

Men Europas skridt hen imod et forenet kontinent giver noget som er endnu mere tillokkende, nemlig håb. For blot få årtier siden befandt Europa sig midt i en krig. Set fra den vinkel er europæisk enhed et forbløffende fænomen, noget man lægger mærke til i hele verden.

Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om enhed på verdensplan måske alligevel er realistisk. Det lyder afgjort tillokkende. Vil Europas skridt mod enhed bringe menneskeheden nærmere en forenet verden? Før vi beskæftiger os med dette spørgsmål, er vi nødt til at kaste et ransagende blik på den europæiske enhed. Hvilke hindringer mangler at blive fjernet på vejen mod enhed?

 [Ramme på side 4]

ER ENHEDEN PÅ VEJ?

Tanken om europæisk enhed er ikke helt ny. Der var et vist mål af enhed under Romerriget, derefter under Karl den Store og senere under Napoleon I. I disse tilfælde var enheden et resultat af magtanvendelse og erobringer. Men efter Anden Verdenskrig var der en del krigshærgede lande som følte et behov for enhed baseret på samarbejde. Disse lande håbede at et sådant samarbejde ikke blot ville få økonomien på fode igen, men også hindre fremtidige krige. Her følger nogle af de historiske skridt der har ført frem til den aktuelle situation:

1948 Flere hundrede af Europas politiske ledere samles i den hollandske by Haag og lover højtideligt: „Vi vil aldrig mere bekrige hinanden.“

1950 Frankrig og Tyskland begynder at samarbejde for at beskytte deres kul- og stålindustri. Flere lande slutter sig til dem, og dette fører til oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Dette fællesskab træder i kraft i 1952 og har Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Vesttyskland som medlemmer.

1957 De seks medlemslande i Kul- og Stålfællesskabet opretter to andre organisationer: Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, eller Fællesmarkedet (EØF), og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).

1967 EØF bliver slået sammen med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og EURATOM for at danne De Europæiske Fællesskaber (EF).

1973 Danmark, Irland og Storbritannien bliver optaget i EF.

1981 Grækenland bliver medlem af EF.

1986 Portugal og Spanien bliver medlemmer af EF.

1990 EF bliver yderligere udvidet med det forhenværende Østtyskland ved genforeningen med Vesttyskland.

1993 Bestræbelserne for en højere grad af økonomisk og politisk enhed fører til oprettelsen af Den Europæiske Union (EU).

2000 EU består af 15 medlemslande — Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

[Illustration på side 3]

Euroen vil erstatte mange europæiske valutaer

[Kildeangivelse på side 3]

Eurosedlerne og -mønterne samt eurosymbolerne på side 3, 5-6 og 8: © Det Europæiske Monetære Institut