Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Rollespil For nylig fik jeg en ny computer. Jeg havde egentlig bare tænkt mig at spille et par spil, men det endte med at jeg spillede uafbrudt i 16 timer. Da jeg blev klar over hvad der var sket, slettede jeg med det samme alle spillene på computeren. Bagefter syntes jeg at jeg havde overreageret. Men i den samme uge kom artiklen „Unge spørger: Er der en fare ved rollespil?“ (22. august 1999) Jeg indså hvilken virkning spillene havde på mig. Jeg takker Jehova for at han har gjort mig opmærksom på denne fare.

L. H., Brasilien

I Japan er der et særligt kortspil som det er blevet en mani for mange at spille. En del af kortene har navne der hentyder til Satan, som for eksempel „Den sorte djævels forhæng“. Jeg blev så grebet af dette spil at jeg blev åndeligt nedbrudt. Til sidst fandt min mor kortene og smed dem ud. Det var jeg ked af. Men da jeg havde læst artiklen, var jeg ikke så ked af det længere. Jeg har haft stor gavn af artiklen.

K. N., Japan

Lægebehandling uden brug af blod Jeg er 11 år, og jeg var glad for at læse artiklen „Er blodtransfusioner egentlig nødvendige?“ i Vågn op! for 22. august 1999. Min søster har gennemgået to hjerteoperationer. Mine forældre bad lægerne om ikke at bruge blod. Jeg troede at hun ville dø, men nu er der gået tre år, og hun har det godt!

C. S., USA

Generne Jeg er 16 år og meget interesseret i molekylærbiologi. Stoffet i artiklerne „Genernes mysterium udforskes“ (8. september 1999) var hverken for kompliceret eller for enkelt. Jeg har læst en bog som grundigt forklarer det gådefulde dna. Til min store overraskelse behandlede jeres artikel det samme stof, men jeres formuleringer var lettere at forstå.

S. R., Frankrig

Takket være disse artikler fik jeg en høj karakter da jeg var til eksamen i biologi. Jeres beskrivelse af nukleinsyrer og deres relation til nedarvede karakteristika var enkel og dækkende.

D.A.N., Brasilien

Jeg er skolelærer og har altid gerne villet hjælpe mine elever til at forstå hvordan menneskelegemet er opbygget. Selv om der blev brugt nogle svære videnskabelige udtryk i artiklerne, fandt jeg at oplysningerne var enkle nok til at mine elever kunne forstå dem. Vågn op! gjorde dem letfattelige.

K. M., Lesotho

Frygt for at flyve Mange tak! På mandag skal jeg rejse med fly for første gang, og det er jeg noget betænkelig ved. Jeg tror det er fordi jeg ikke fatter hvordan så stor en maskine kan holde sig i luften. Derfor kom artiklen „Hvordan vedligeholder man en flyvemaskine?“ lige tilpas. (8. september 1999) Da det gik op for mig at flyselskaberne er så omhyggelige med at kontrollere at deres fly er i god stand, at de endda gennemlyser dem med røntgen, blev jeg lidt mere rolig ved tanken om at skulle flyve. Min frygt skal ikke få lov at holde mig tilbage, og jeg vil tage dette blad med.

T. T., USA