Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er moralen dårligere i dag?

Er moralen dårligere i dag?

 Er moralen dårligere i dag?

HVIS man stillede historikere spørgsmålet: „Er folks moral i dag bedre eller dårligere end den var tidligere?“ ville nogle af dem måske svare at det er svært at sammenligne moralen i de forskellige perioder af historien. De mener måske at hver tidsalder skal bedømmes ud fra de forhold der var på det tidspunkt.

Tag for eksempel udviklingen af voldskriminaliteten i Europa siden det 16. århundrede. Mord var slet ikke så usædvanligt for 400 år siden. Folk tog ofte loven i deres egen hånd, og der forekom jævnlig blodfejder.

Historikerne Arne Jarrick og Johan Söderberg skriver imidlertid i bogen Människovärdet och makten at perioden mellem år 1600 og 1850 nogle steder var „kendetegnet af en ægte civilisering af samfundslivet“. Folk var blevet bedre til at tage hensyn til andres behov; de var blevet mere medfølende. Andre historikere peger for eksempel på at der var langt færre tilfælde af tyveri og berigelsesforbrydelser i det 16. århundrede end der er i dag. Der var kun få rapporter om organiserede tyvebander, især blandt landbefolkningen.

Datidens slaveri resulterede dog i nogle af de værste forbrydelser i historien — de europæiske handelsfolks kidnapning af afrikanere og mishandlingen af disse millioner af slaver i de lande de blev sendt til.

Hvis vi ser tilbage på de forløbne århundreder, vil vi sikkert opdage at nogle forhold set i historisk perspektiv var bedre, mens andre var værre. Ikke desto mindre skete der noget hidtil uset og meget alvorligt i det 20. århundrede, og det foregår stadig.

Det 20. århundrede — et vendepunkt

Historikerne Jarrick og Söderberg siger: „I 1930’erne gik kurven for mord og drab opad igen, og denne udvikling er desværre fortsat i mere end et halvt århundrede.“

Ifølge mange kommentatorer er der i det 20. århundrede sket en omfattende forringelse af de moralske tilstande. I et essay om moralfilosofi hedder det: „Det er tydeligt at samfundets holdning til sex og til hvad der er moralsk acceptabelt, har ændret sig meget i de sidste 30-40 år — fra en tid hvor der var klart afstukne regler for hvad der var moralsk rigtigt, til en tid med en mere fri og individualistisk indstilling.“

 Det har medført at de fleste i dag mener at de selv har lov til at afgøre hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i moralske spørgsmål om seksuel adfærd og på andre områder. Dette understreges af statistikker gengivet i førnævnte essay. De viser at det i 1960 kun var 5,3 procent af alle børn i USA som blev født uden for ægteskab. I 1990 lå tallet på 28 procent.

I en forelæsning på Notre Dame-universitetet i USA beskrev den amerikanske senator Joe Lieberman vor tids moral som „et værdinormernes vakuum, . . . hvori traditionelle opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert gradvis er blevet nedbrudt“. Ifølge Lieberman har dette fænomen „været under udvikling i størsteparten af to generationers levetid“.

Sekulariseringen

Hvad er ifølge historikere og andre analytikere årsagen til denne bemærkelsesværdige udvikling i det 20. århundrede? I bogen Människovärdet och makten siges der: „En af de mest betydningsfulde forandringer i samfundet i løbet af de sidste to århundreder er sekulariseringen.“ Sekulariseringen betød at „folk fik mulighed for selv at tage stilling til hvad de ville tro og mene. Denne holdning . . . stammer fra oplysningstidens filosoffer i det 18. århundrede, der var de første til at . . . forkaste Bibelen som den eneste kilde til sandhed.“ Mange søger ikke i samme grad som tidligere vejledning angående moralske spørgsmål i religionen. Det gælder især inden for kristenheden.

Men hvorfor var denne filosofi der blev udformet i det 18. århundrede, over 200 år om at slå igennem? „Disse tanker var længe om at vinde indpas i befolkningen,“ siger ovennævnte bog. „Sekulariseringsprocessen gik langsomt.“

Tendensen til at opgive de almindeligt anerkendte moralnormer og de kristne værdier voksede kun langsomt i størstedelen af de sidste 200 år, men den tog et drastisk opsving i det 20. århundrede — især inden for de sidste få årtier. Hvad er grunden?

Selviskhed og begærlighed

En væsentligt medvirkende faktor er den hurtige teknologiske og økonomiske udvikling der har fundet sted i samfundet i det 20. århundrede. I en artikel i det tyske tidsskrift Die Zeit siges der at vi lever i „en dynamisk tidsalder og ikke, sådan som det var tilfældet i de foregående århundreder, i en verden der kan betegnes som stillestående“. Ifølge artiklen har dette ført til en markedsøkonomi der bygger på konkurrence og er drevet frem af selviskhed.

 Artiklen fortsætter: „Denne selviskhed lader sig ikke standse af noget. I dens kølvand vokser den brutalitet som præger vores dagligdag, foruden korruptionen, der i mange lande findes selv på regeringsplan. Alle tænker kun på sig selv og på hvordan de i størst muligt omfang kan tilfredsstille deres egne ønsker.“

Resultatet af en dybtgående opinionsundersøgelse foretaget af sociologen Robert Wuthnow ved Princeton-universitetet i USA viser at amerikanerne i dag er mere optaget af at tjene penge end de var for en generation siden. Ifølge undersøgelsen „frygter mange amerikanere at stræben efter penge har fortrængt andre værdier, som for eksempel respekten for andre, ærlighed på arbejdspladsen og engagement i samfundsanliggender“.

Noget andet der har bidraget til begærligheden i samfundet, er at mange forretningsfolk i ledende stillinger har givet sig selv store lønforhøjelser og fordelagtige pensionsordninger, mens de tilskynder deres ansatte til at være mådeholdne i deres lønkrav. „Problemet med forretningsmændenes stræben efter profit er at deres indstilling smitter, og at de sænker den moralske tærskel blandt folk i almindelighed,“ siger Kjell Ove Nilsson, der er docent i etik og teologisk leder ved Sveriges Kristne Råd. „Det nedbryder naturligvis moralen — i samfundet såvel som på det personlige plan.“

Medieverdenen

Medieverdenens påvirkning er en anden vigtig årsag til det hastigt voksende moralske forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede. „De nye formidlere af værdinormer er tv-producere, filmproducenter, modefolk, gangsta-rappere og en række andre fra den elektroniske medieverden,“ siger senator Joe Lieberman. „Disse trendsettere øver en meget stærk indflydelse på vores kultur, især på vores børn, og de har ofte kun få eller slet ingen skrupler over de skadelige værdinormer de formidler.“

Joe Lieberman anfører som eksempel en indspilning lavet af en heavy metal-gruppe  kaldet Cannibal Corpse. Sangerne beskriver i detaljer hvordan en kvinde voldtages mens hun trues med en kniv. Lieberman og en kollega rettede en anmodning til pladeselskabet om at tilbagekalde indspilningen. Men ifølge Lieberman var det til ingen nytte.

Ansvarsbevidste forældre er derfor i skarp konkurrence med medieverdenen når det gælder påvirkningen og opdragelsen af deres børn. Men hvad med de familier hvor forældrene er knap så ansvarsbevidste? „I de tilfælde,“ siger Lieberman, „er medierne den ubestridte normgiver, og barnets fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert, og dets prioritering af livsværdier, vil hovedsagelig blive formet af det han eller hun lærer via fjernsynet, filmlærredet og cd-afspilleren.“ Og til denne liste kan føjes et fænomen af nyere dato, nemlig Internettet.

Tilbage til „en moralsk stenalder“

Hvordan viser disse negative påvirkninger sig blandt de unge? For eksempel ved at flere børn og teenagere i de senere år har begået grusomme voldshandlinger mod andre børn såvel som mod voksne.

I 1998 fandt en chokerende hændelse sted i Sverige. To drenge på fem og syv år kvalte en fireårig legekammerat. Det fik mange til at stille spørgsmålet: Har børn ikke en instinktiv fornemmelse af hvornår de er ved at gå for langt? „En sådan fornemmelse er noget der skal læres,“ siger en børnepsykiater. „Det kan have noget at gøre med . . . de forbilleder børnene har, og det de lærer af de voksne de er omgivet af.“

Et lignende fænomen kan ses blandt voldsforbrydere. Ifølge Sten Levander, der er professor i psykiatri i Sverige, er mellem 15 og 20 procent af alle indsatte i fængslerne psykopater. De er ekstremt selvcentrerede, mangler empati og kan eller vil ikke forstå begreberne ret og uret. Nogle iagttagere har lagt mærke til at den moralske sans selv blandt tilsyneladende normale børn og unge er blevet sløvet. Filosofiprofessor Christina Hoff Sommers siger: „Vi er vendt tilbage til en moralsk stenalder.“ Hun har lagt mærke til at de fleste af hendes elever — når de stilles over for et spørgsmål om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert — bliver meget usikre og svarer at der ikke er noget der hedder rigtigt og forkert. De mener at det er noget den enkelte selv må afgøre.

For nylig har mange af Christina Sommers’ elever gjort indsigelse mod den tanke at menneskelivet skulle være noget ganske særligt eller skulle være forbundet med noget ophøjet. Da de for eksempel blev spurgt om hvad de ville gøre hvis de stod over for valget mellem at redde deres kæledyr eller et menneske de ikke kendte, sagde mange at de ville redde deres kæledyr.

„Det er ikke fordi de unge er uvidende, mistroiske, grusomme eller illoyale,“ siger professor Sommers. „De er, for at sige det rent ud, begrebsmæssigt uvidende.“ Hun hævder at mange unge i dag faktisk sætter spørgsmålstegn ved om man overhovedet kan hævde at noget er rigtigt eller forkert, og hun mener at denne holdning udgør en af de største trusler mod samfundet.

Det er derfor en kendsgerning at moralen i dag undermineres. Mange frygter at det kan få alvorlige konsekvenser. Føromtalte artikel i Die Zeit siger at vor tids frie markedsøkonomi gradvis kan „blive svækket og en dag bryde sammen sådan som det socialistiske system gjorde for ikke så længe siden.“

Hvad betyder alt dette? Og hvilken fremtid venter der os?

[Illustrationer på side 6, 7]

„De nye formidlere af værdinormer er tv-producere, filmproducenter, modefolk, gangsta-rappere . . .“