Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvem er slaver i dag?

Hvem er slaver i dag?

 Hvem er slaver i dag?

TALLENE er næsten ikke til at fatte. Det anslås at mellem 200 og 250 millioner børn under 15 år bruger de fleste af deres vågne timer på at arbejde. Alene i 1995 og 1996 blev en kvart million børn, nogle helt ned til syvårsalderen, tvunget til at deltage i væbnet kamp, og nogle af dem blev derved gjort til krigsslaver. Antallet af kvinder og børn der hvert år sælges som slaver, skønnes at ligge på over en million.

Men kolde fakta fortæller slet ikke noget om den fortvivlelse disse mennesker føler. I et nordafrikansk land mødte forfatteren Elinor Burkett en ung pige ved navn Fatma som havde haft held til at flygte fra sin grusomme herre. Men efter at have talt med hende indså Burkett at Fatma „i sine egne øjne altid vil være slave“. Gør Fatma sig forhåbninger om en bedre fremtid? „Hun kan kun planlægge én dag ad gangen,“ siger Burkett. „Fremtiden er et af de mange abstrakte begreber hun ikke kan forholde sig til.“

Ja, i dette øjeblik er millioner af vore medmennesker slaver uden håb. Hvorfor og hvordan er alle disse mennesker blevet slaver? Hvilke former for slaveri er de tvunget ud i?

Menneskehandlere

En turistbrochure i USA kunne ikke have været mere direkte: „Sexrejser til Thailand. Rigtige piger. Rigtig sex. Rigtig billigt. . . . Vidste du at man kan købe en jomfru for kun 200 dollars?“ Hvad der ikke stod i brochuren, var at disse „jomfruer“ sandsynligvis er blevet kidnappet og solgt til bordeller hvor de gennemsnitlig har 10 til 20 kunder om dagen. Hvis de nægter at yde seksuelle tjenester, bliver de slået. Da en brand brød ud i et bordel på Phuket, en ferieø i det sydlige Thailand, indebrændte fem prostituerede. Årsagen var at deres ejere havde lænket dem til deres senge for at forhindre dem i at flygte.

Hvor kommer disse unge piger fra? Det forlyder at  denne del af sexindustrien bruger millioner af piger og kvinder fra hele verden som er blevet kidnappet og solgt til prostitution. Den internationale sexhandel florerer som følge af en kombination af fattigdom i de mindre udviklede lande, fremgang i de velhavende lande og love der ser gennem fingre med kontraktarbejde og den internationale ulovlige menneskehandel.

Kvindeorganisationer i Sydøstasien har anslået at der fra midten af 1970’erne til begyndelsen af 1990’erne er blevet solgt 30 millioner kvinder verden over. De der giver sig af med sexhandel, gennemsøger jernbanestationer, fattige landsbyer og gader for at finde unge piger og kvinder der virker forsvarsløse. Ofrene er som regel uuddannede, forældreløse eller subsistensløse der ikke har nogen tilknytning til andre. De får falske løfter om arbejde, bliver transporteret over landegrænser og til sidst solgt til bordeller.

Siden kommunistblokkens opløsning i 1991 er der opstået en hel ny generation af forarmede piger og kvinder. Afskaffelsen af love, privatiseringen og en voksende økonomisk ulighed har resulteret i øget kriminalitet, fattigdom og arbejdsløshed. Mange russiske og østeuropæiske kvinder og piger er nu blevet en guldgrube for den internationale organiserede prostitution. „Der er mindre fare ved at handle med mennesker end med narkotika,“ har EU’s tidligere justitskommissær Anita Gradin sagt.

Børn uden barndom

På en lille tæppefabrik i Asien arbejder børn helt ned til femårsalderen fra klokken 4 om morgenen til klokken 11 om aftenen uden at få løn. I mange tilfælde udsættes børnearbejdere som disse for frygtelige sundhedsfarer: farlige maskiner, mange timer i dårligt oplyste og dårligt ventilerede lokaler samt farlige kemikalier der bruges i fabrikationsprocessen. *

 Hvorfor er børn så eftertragtede som arbejdskraft? Fordi børnearbejde er billigt, og fordi børn af natur er føjelige, nemme at hundse med og bange for at beklage sig. Med deres små kroppe og rappe fingre bliver de af skruppelløse arbejdsgivere betragtet som særdeles egnede til at udføre bestemte former for arbejde, såsom tæppefremstilling. Ofte får sådanne børn tilbudt et job, mens deres forældre sidder derhjemme og er arbejdsløse.

Som om det ikke var nok, er børnearbejdere i særlig fare for at blive fysisk og seksuelt misbrugt. Mange børn bliver kidnappet, spærret inde i fjerntliggende lejre og lænket om natten så de ikke kan flygte. Om dagen kan de blive sat til at bygge veje eller bryde sten.

En anden måde hvorpå børn berøves deres barndom, er gennem tvangsægteskaber. Anti-Slavery International beskriver et typisk tilfælde: „En 12-årig pige får at vide at hendes familie har arrangeret at hun skal giftes med en 60-årig mand. Hun har angivelig ret til at modsætte sig ægteskabet, men i praksis har hun ikke mulighed for at gøre krav på denne ret og er ikke klar over at hun har lov til at gøre det.“

Gældstrældom

Hundredtusinder af arbejdere er stavnsbundet til deres arbejdsgivere og job på grund af lån som de eller deres forældre har fået. Tvangsarbejde forekommer hovedsagelig i landbrugsområder hvor arbejderne bruges som tjenestefolk eller landmænd. I nogle tilfælde kræver arbejdsgivere at en families gæld går videre fra den ene generation til den næste for at sikre at den pågældende familie forbliver i trældom. I andre tilfælde sælger arbejdsgivere som har penge til gode, gælden videre til en ny arbejdsgiver. I ekstreme tilfælde får tvangsarbejderne slet ingen løn. Nogle arbejdsgivere holder deres arbejdere i trældom ved hele tiden at give dem relativt små forskud på deres løn så de altid vil stå i gæld.

Rituelt slaveri

Binti fra Vestafrika er 12 år gammel og en af de tusinder af piger der tjener som trocosi, hvilket på sproget ewe betyder „gudernes slaver“. Hun er blevet tvunget til at leve et liv i slaveri og bodsgerninger for en forbrydelse hun ikke har begået, nemlig den voldtægt hun er et resultat  af. I øjeblikket er hendes forpligtelser begrænset til huslige pligter for den lokale fetichpræst. Senere vil hendes pligter omfatte dét at yde præsten, som er hendes ejer, seksuelle tjenester. Når Binti engang bliver midaldrende, vil hun blive skiftet ud. Præsten vil da finde andre tiltrækkende piger der kan trælle hos ham som trocosi.

Ligesom Binti bliver tusinder som er ofre for rituelt slaveri, overgivet af deres familie til at udføre slavearbejde i et forsøg på at råde bod på en gerning der opfattes som en synd eller overtrædelse af en hellig forordning. I mange dele af verden bliver piger og kvinder tvunget til at udføre religiøse pligter og yde præster og andre personer seksuelle tjenester under foregivende af at de er gift med en gud. Kvinderne må også i mange tilfælde udføre andre tjenester uden at få betaling. De har ikke lov til at skifte bopæl eller arbejdsplads og må ofte forblive i trældom i mange år.

Traditionelt slaveri

De fleste lande hævder at de har afskaffet slaveriet, men i nogle områder har der i den senere tid været en opblomstring af traditionelt slaveri. Det sker som regel i områder der er hærget af uroligheder eller væbnede konflikter. Anti-Slavery International rapporterer: „I konfliktområderne er retsreglerne effektivt blevet sat ud af kraft, og soldater og væbnede militser har, uden frygt for at blive straffet, kunnet tvinge folk til at arbejde for sig uden at få løn; en sådan praksis er hovedsagelig blevet rapporteret i områder der kontrolleres af væbnede grupper som ikke er internationalt anerkendt.“ Men ifølge den samme organisation „har der også været nylige rapporter om regeringssoldater der tvinger civile til at arbejde som slaver uden for enhver juridisk ramme. Det rapporteres også at soldater og militser er indblandet i slavehandelen, idet de sælger de tilfangetagne til folk der bruger dem som arbejdskraft.“

Menneskeheden plages sørgeligt nok stadig af slaveriets forbandelse i mange former og forklædninger. Stands engang op, og tænk på de millioner af mennesker rundt om i verden der udnyttes som slaver. Tænk dernæst på en enkelt eller to af de slaver du har læst om i disse artikler, eksempelvis Lin-Lin eller Binti. Så du ikke gerne at vor tids slaveri blev standset? Vil det overhovedet være muligt nogen sinde at afskaffe slaveriet? Ja, men først må der ske nogle drastiske forandringer, som vi vil komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnote]

^ par. 11 Se artiklen „Børnearbejde vil snart høre op“ i Vågn op! for 22. maj 1999.

[Ramme/illustration på side 6]

Forsøg på at finde en løsning

Forskellige offentlige instanser, som for eksempel De Forenede Nationers Børnefond og Den Internationale Arbejdsorganisation, arbejder ihærdigt på at udarbejde og iværksætte metoder til at afskaffe slaveriet. En række ikkestatslige organisationer, såsom Anti-Slavery International og Human Rights Watch, har også gjort meget for at rette større opmærksomhed mod vor tids slaveri og for at frigive ofrene. Nogle af disse organisationer stræber efter at indføre særlige mærkater som viser hvilke varer der er fremstillet uden brug af slave- eller børnearbejde. Andre instanser efterlyser en lovgivning i de lande hvorfra der arrangeres „sexrejser“, sådan at folk der har dyrket sex med børn, kan retsforfølges når de vender tilbage til deres hjemland. Nogle menneskerettigheds­aktivister er gået så langt som til at betale slavehandlere og slaveejere store pengebeløb for at frigive så mange slaver som muligt. Dette har medført en del debat, da en sådan praksis kan skabe et indbringende marked for slaver og således presse prisen på dem op.

[Illustration på side 7]

Mange unge piger tvinges ind i et ægteskab

[Kildeangivelse]

UNITED NATIONS/J.P. LAFFONT

[Illustration på side 8]

Tvangsarbejdere i kø for at få mad

[Kildeangivelse]

Ricardo Funari

[Illustration på side 8]

Nogle børn tvinges til at udføre militærtjeneste

[Kildeangivelse]

UNITED NATIONS/J.P. LAFFONT