Salmerne 63:1-11

En sang af David, dengang han var i Judas ørken.+ 63  Gud, du er min Gud, jeg bliver ved med at søge dig.+ Jeg tørster efter dig.+ Jeg er blevet svag af længsel efter digi et tørt og afsvedet land hvor der ikke er vand.+   Jeg har set dig på det hellige sted;jeg har set din styrke og din herlighed.+   Fordi din loyale kærlighed er bedre end livet,+vil jeg prise dig med mine læber.+   Ja, jeg vil lovprise dig hele mit liv;i dit navn vil jeg løfte mine hænder.   Jeg mættes af de bedste og mest udsøgte stykker,*derfor vil min mund prise dig med glæde.+   Jeg husker dig når jeg ligger i min seng,jeg tænker på dig i nattetimerne,+   for du har været min hjælper,+og jeg råber af glæde mens du beskytter mig under dine vinger.+   Jeg klynger mig til dig,og din højre hånd holder fast i mig.+   Men de der er ude på at slå mig ihjel,vil gå ned i jordens dyb. 10  De vil blive overgivet til sværdet;de bliver føde for sjakaler.* 11  Men kongen vil glæde sig over Gud. Alle der sværger ved Ham, vil fryde sig,*for munden vil blive lukket på løgnerne.

Fodnoter

Bogst.: “som med fedt og fedme”.
Eller “ræve”.
Eller “rose sig”.

Studienoter

Medieindhold