Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)

Oversigt over Romerne

  • A. INTRODUKTION (1:1-15)

    • Paulus’ indledende hilsner; hans opgave som apostel (1:1-7)

    • Paulus’ ønske om at besøge sine trosfæller i Rom (1:8-15)

  • B. RETFÆRDIGHED OPNÅS SOM FØLGE AF GUDS UFORTJENTE GODHED VED TRO PÅ JESUS KRISTUS (1:16–11:36)

    • 1. Tro er en betingelse for frelse (1:16, 17)

      • “Den retfærdige vil leve som følge af sin tro” (1:16, 17)

    • 2. Guds vrede over al ugudelighed og uretfærdighed (1:18-32)

      • Mennesker har ikke nogen undskyldning for ikke at ære Gud, Skaberen (1:18-23)

      • Gud overlod ugudelige mennesker til urene handlinger (1:24-27)

      • Konsekvenserne ved ikke at anerkende Gud (1:28-32)

    • 3. Gud vil dømme både jøder og grækere (2:1-16)

      • Advarsel mod at dømme andre; Gud vil dømme alle uden at vise partiskhed (2:1-11)

      • Alle der er underlagt Loven men er ulydige, vil blive dømt ud fra Loven (2:12, 13)

      • Folk fra nationerne har en indre lov, deres samvittighed (2:14-16)

    • 4. Jøderne og Loven (2:17–3:8)

      • Den der påstår at følge Loven men overtræder den, vanærer Gud (2:17-24)

      • Sand omskærelse er noget indre; en sand jøde er omskåret på hjertet (2:25-29)

      • Jøderne fik Guds hellige ord betroet (3:1, 2)

      • “Det vil vise sig at Gud taler sandt, selv hvis hvert eneste menneske var en løgner” (3:3-8)

    • 5. Guds retfærdighed åbenbaret uafhængigt af Loven (3:9-31)

      • Alle mennesker, både jøder og ikkejøder, er underlagt synd (3:9-18)

      • Ingen vil blive erklæret retfærdig ved at gøre det Loven kræver (3:19, 20)

      • Alle der tror på Kristus, bliver erklæret retfærdige som en fri gave (3:21-28)

      • Gud er ikke kun Gud for jøderne, men også for folk fra nationerne (3:29-31)

    • 6. Abraham erklæret retfærdig som følge af tro før Loven blev givet (4:1-25)

      • Abraham erklæret retfærdig på grund af sin tro allerede som uomskåret (4:1-12)

      • Abraham fik løftet i kraft af en retfærdighed der kom af tro (4:13-15)

      • Løftet gælder alle der holder sig til en tro som Abrahams (4:16-25)

    • 7. Forsonet med Gud; død gennem Adam, liv gennem Kristus (5:1-21)

      • At blive erklæret retfærdig på grund af tro fører til fred med Gud, glæde og håb (5:1-5)

      • Fra at være syndere og fjender til at være forsonet med Gud (5:6-11)

      • Gennem Adams synd er døden blevet givet videre til alle mennesker og hersker som konge (5:12-14)

      • Guds frie gave gennem Kristus gør at man kan blive erklæret retfærdig (5:15-17)

      • Synd som hersker erstattet af ufortjent godhed som hersker (5:18-21)

    • 8. Nyt liv gennem dåben til Kristus (6:1-23)

      • Alle der bliver døbt til Kristus, bliver også døbt til en død som hans med håb om en opstandelse der ligner hans (6:1-11)

      • Giv ikke synden lov til at herske i jeres krop (6:12-14)

      • Før syndens slaver, nu Guds slaver (6:15-23)

    • 9. Lovens formål opfyldt; syndens dødbringende magt i alle mennesker afsløret (7:1-25)

      • Illustration der viser at kristne er løst fra Loven (7:1-6)

      • Synd gjort kendt gennem Loven (7:7-12)

      • Kampen mod synden (7:13-25)

    • 10. De der lever i samhørighed med Kristus, er erklæret retfærdige (8:1-39)

      • At lade sig styre af ånden behager Gud og fører til liv og fred (8:1-11)

      • Guds ånd vidner over for dem der antages som sønner (8:12-17)

      • De der er skabt af Gud, venter spændt på at Guds sønner bliver åbenbaret (8:18-21)

      • Skabningerne sukker og stønner under svære lidelser (8:22-25)

      • Ånden går i forbøn hos Gud for de hellige (8:26, 27)

      • Gud lader sine gerninger tjene et fælles formål for dem der elsker ham (8:28-30)

      • “Hvis Gud er for os, hvem kan så være imod os?” (8:31-34)

      • Intet kan skille de retfærdige fra Guds kærlighed (8:35-39)

    • 11. Guds suveræne vilje og det bogstavelige Israel (9:1-33)

      • Paulus udtrykker sorg over sine slægtninge, israelitterne (9:1-5)

      • Abrahams sande efterkommere (9:6-13)

      • Guds udvælgelse afhænger ikke af et menneskes egne ønsker eller anstrengelser (9:14-18)

      • Uklogt at finde fejl ved de valg Gud, Pottemageren, træffer (9:19-26)

      • Kun en rest af det bogstavelige Israel vil blive reddet (9:27-29)

      • Israel snublede ved ikke at vise tro (9:30-33)

    • 12. Hvordan man opnår at blive betragtet som retfærdig i Guds øjne (10:1-21)

      • Kristus er enden på Loven (10:1-4)

      • Retfærdighed kommer af tro; forkynde offentligt så man opnår frelse (10:5-10)

      • Både jøder og grækere må påkalde Jehovas navn for at blive frelst (10:11-13)

      • Forkyndere sendt ud for at andre kan høre, få tro og påkalde Jehova (10:14, 15)

      • Det var mangel på tro der gjorde at det bogstavelige Israel ikke tog imod den gode nyhed (10:16-21)

    • 13. Hele Israels frelse illustreret med et oliventræ (11:1-36)

      • Israel er ikke fuldstændigt forkastet (11:1-16)

      • Nogle af Israels naturlige grene blev brækket af fordi de manglede tro, og “vilde” ikkeisraelitter blev podet på (11:17-24)

      • Den hellige hemmelighed afslører hvordan hele det åndelige Israel vil blive frelst (11:25-32)

      • “Hvor er Gud dog rig på velsignelser! Hvor er hans visdom og indsigt dyb!” (11:33-36)

  • C. VEJLEDNING OM HVORDAN SANDE KRISTNE SKAL LEVE (12:1–15:13)

    • 1. Helhjertet tilbedelse af Gud og den rette adfærd over for trosfæller og andre (12:1-21)

      • Frembær jeres krop som et levende og helligt offer der bygger på sund fornuft (12:1, 2)

      • Kristne har forskellige gaver, men udgør én krop (12:3-8)

      • Vis trosfæller kærlighed og ære; vær flittig, udholdende og lydig i tjenesten for Jehova (12:9-16)

      • “Overvind altid det onde med det gode” (12:17-21)

    • 2. Sande kristne og myndighederne (13:1-7)

      • Om at underordne sig “de højere myndigheder”, der er Guds tjenere (13:1-4)

      • Giv myndighederne det de har krav på (13:5-7)

    • 3. Om at opfylde kærlighedens lov og holde sig vågen (13:8-14)

      • Skyld ikke nogen noget, undtagen det at elske hinanden; kærligheden opfylder loven (13:8-10)

      • Lev værdigt, som i dagslys, og efterlign Jesus (13:11-14)

    • 4. Styrk enheden; Guds rige er forbundet med retfærdighed, fred og glæde (14:1–15:13)

      • Døm ikke hinanden (14:1-12)

      • Få ikke andre til at snuble (14:13-18)

      • Jag efter det der skaber fred, og det der styrker (14:19-23)

      • Efterlign Kristus, der ikke gjorde det der behagede ham selv (15:1-6)

      • Tag godt imod hinanden; nationerne vil ophøje Gud (15:7-13)

  • D. PAULUS SER TILBAGE PÅ SIN TJENESTE OG FORTÆLLER OM SINE PLANER (15:14-29)

    • Paulus er optaget af den hellige tjeneste med Guds gode nyhed (15:14-16)

    • Paulus beskriver hvad han har udrettet indtil videre (15:17-21)

    • Da Paulus ikke har noget uberørt distrikt tilbage i området, planlægger han at tage til Spanien via Rom (15:22-24)

    • Paulus vil rejse til Jerusalem med bidragene fra Makedonien og Akaja (15:25-29)

  • E. SIDSTE TILSKYNDELSER SAMT HILSNER (15:30–16:27)

    • Paulus tilskynder de kristne i Rom til at bede for ham (15:30-33)

    • Paulus anbefaler Føbe, en tjener i menigheden i Kenkreæ (16:1, 2)

    • Paulus’ personlige hilsner til kristne i Rom (16:3-16)

    • Advarsel mod splittelser (16:17-19)

    • Gud vil snart knuse Satan (16:20)

    • Hilsner fra Paulus’ medarbejdere (16:21-24)

    • Gud, den eneste der er vis, skal æres gennem Jesus Kristus (16:25-27)