Josva 8:1-35

8  Så sagde Jehova til Josva: “Vær ikke bange eller skrækslagen.+ Tag alle krigerne med dig, og drag op imod Aj. Jeg har overgivet kongen i Aj, hans folk, hans by og hans land til dig.+  Gør med Aj og dens konge ligesom du gjorde med Jeriko og dens konge,+ bortset fra at I nu må beholde krigsbyttet og husdyrene. Læg nogle mænd i baghold bag ved byen.”  Josva og alle krigerne drog så op imod Aj. Josva udvalgte 30.000 dygtige krigere og sendte dem afsted om natten.  Han befalede dem: “Læg jer i baghold bag ved byen. Gå ikke for langt væk fra den, og hold jer alle sammen parate.  Jeg og alle de mænd der er med mig, vil nærme os byen, og når de så ligesom sidst kommer ud imod os,+ flygter vi for dem.  Når de rykker ud efter os, vil vi lokke dem væk fra byen, for de vil sige: ‘De flygter for os ligesom sidst.’+ Og når vi så trækker os tilbage,  skal I springe frem fra bagholdet og indtage byen; Jehova jeres Gud vil overgive den til jer.  Så snart I har erobret byen, skal I sætte ild til den.+ I skal gøre som Jehova har sagt. Nu har I fået jeres ordrer.”  Så sendte Josva dem afsted, og de lagde sig i baghold mellem Betel og Aj, vest for Aj, mens Josva blev sammen med resten af hæren om natten. 10  Næste morgen stod Josva tidligt op og samlede* tropperne, og han og Israels ældste gik i spidsen for dem til Aj. 11  Alle de krigere+ han havde med sig, marcherede op imod Aj og slog lejr nord for Aj så de havde byen lige over for sig – der var kun dalen mellem dem og byen. 12  I mellemtiden havde han taget omkring 5.000 mand og lagt dem i baghold+ mellem Betel+ og Aj, vest for byen. 13  Hæren slog altså hovedlejren op nord for byen+ og placerede bagtroppen vest for byen,+ og Josva gik den nat ned midt i dalen.* 14  Så snart Ajs konge så det, rykkede han og mændene i byen ud tidligt om morgenen for at møde Israel i kamp et sted hvor man kunne se ud over ørkensletten.* Men han vidste ikke at der lå nogen i baghold mod ham bag ved byen. 15  Da mændene i Aj angreb, flygtede Josva og hele Israel ad den vej der fører mod ørkenen.+ 16  Så blev alle mændene i byen kaldt ud for at forfølge dem; og fordi de forfulgte Josva, blev de lokket væk fra byen. 17  Der var ikke en mand tilbage i Aj og Betel som ikke rykkede ud efter Israel. De efterlod byen vidt åben og forfulgte Israel. 18  Jehova sagde nu til Josva: “Ræk kastespyddet som du har i hånden, ud mod Aj,+ for jeg overgiver den til dig.”+ Så rakte Josva kastespyddet som han havde i hånden, ud mod byen. 19  I det øjeblik han rakte hånden ud, sprang mændene der lå i baghold, hurtigt op og løb ind i byen og indtog den. De skyndte sig at sætte ild til byen.+ 20  Da mændene fra Aj vendte sig om, så de røgen fra byen stige op mod himlen, og de havde ikke kræfter til at flygte i nogen retning. De israelitter der var flygtet mod ørkenen, vendte sig nu mod deres forfølgere. 21  Da Josva og hele Israel så at bagholdet havde indtaget byen, og så røgen stige op fra den, vendte de om og angreb mændene fra Aj. 22  Og de andre rykkede ud fra byen for at møde dem så mændene fra Aj blev fanget i midten, med israelitter foran og bag sig, og de huggede mændene ned – der var ingen der overlevede eller slap væk.+ 23  Men de tog Ajs konge+ levende til fange og førte ham hen til Josva. 24  Efter at Israel havde dræbt alle mændene fra Aj i ørkenen hvor de havde forfulgt dem, og de alle som én var faldet for sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og huggede indbyggerne ned med sværd. 25  Alle indbyggerne i Aj faldt den dag, både mænd og kvinder, og de udgjorde 12.000. 26  Josva trak ikke sin hånd tilbage, den han havde rakt kastespyddet ud med,+ før han havde udslettet alle indbyggerne i Aj.*+ 27  Men Israel tog husdyrene og krigsbyttet fra byen til sig selv, sådan som Jehova havde givet Josva ordre om.+ 28  Så brændte Josva Aj og gjorde den til en varig ruinhøj,+ som den er den dag i dag. 29  Ajs konge hængte han på en pæl* indtil om aftenen, og ved solnedgang gav Josva ordre til at hans lig skulle tages ned fra pælen.+ Så kastede de det hen ved indgangen til byporten og rejste en stor stenhøj over ham, og den er der endnu. 30  Det var på det tidspunkt Josva byggede et alter for Jehova, Israels Gud, på Ebals Bjerg,+ 31  sådan som Jehovas tjener Moses havde befalet israelitterne, og som der står skrevet i bogen med Moses’ Lov:+ “Et alter af utilhuggede sten der ikke er bearbejdet med jernredskaber.”+ Og de ofrede både brændofre og fællesskabsofre* til Jehova på det.+ 32  Så skrev han der på stenene en afskrift af den Lov+ som Moses havde skrevet foran israelitterne.+ 33  Hele Israel med ældste, embedsmænd og dommere stod på begge sider af arken foran levitpræsterne som bar Jehovas pagts ark. Både de udlændinge der boede i landet, og de indfødte var til stede.+ Den ene halvdel stod foran Garizims Bjerg, og den anden halvdel foran Ebals Bjerg+ (sådan som Jehovas tjener Moses i sin tid havde beordret),+ for at Israels folk kunne blive velsignet. 34  Efter dette læste Josva alle Lovens ord op,+ velsignelserne+ og forbandelserne,+ nøjagtigt som de er nedskrevet i Lovbogen. 35  Der var ikke et ord af alt det Moses havde befalet, som Josva ikke læste op for hele Israels menighed,+ inklusive kvinderne og børnene og de udlændinge+ der boede* iblandt dem.+

Fodnoter

Eller “mønstrede”.
Eller “lavningen”.
Eller “Arabalavningen”.
Eller “viet ... til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Eller “et træ”.
Bogst.: “vandrede”.

Studienoter

Medieindhold