Josva 18:1-28

18  Så samledes alle israelitterne i Shilo,+ og de satte mødeteltet op der,+ nu hvor landet var under deres kontrol.+  Men der var stadig syv af israelitternes stammer der ikke havde fået tildelt noget område.*  Så Josva sagde til israelitterne: “Hvor længe vil I tøve med at indtage det land som Jehova, jeres forfædres Gud, har givet jer?+  Giv mig tre mænd fra hver stamme som jeg kan sende ud; de skal gå gennem landet og kortlægge det så det kan blive fordelt mellem stammerne. Derefter skal de vende tilbage til mig.  De skal fordele det mellem sig i syv dele.+ Juda skal blive i sit område mod syd,+ og Josefs efterkommere skal blive i deres områder mod nord.+  I skal kortlægge landet og dele det op i syv dele og vende tilbage til mig, så vil jeg kaste lod+ for jer her foran Jehova vores Gud.  Men levitterne får ikke nogen andel,+ for Jehovas præstedømme er deres arv;+ og Gad, Ruben og halvdelen af Manasses stamme+ har allerede fået området på den østlige side af Jordan, som Jehovas tjener Moses gav dem som arv.”  Mændene gjorde sig klar til at gå, og Josva beordrede dem der skulle kortlægge landet: “Gå gennem landet og kortlæg det, og vend så tilbage til mig, og jeg vil kaste lod for jer her foran Jehova i Shilo.”+  Så tog mændene afsted og rejste gennem landet, og de kortlagde det i syv dele, by for by, og skrev oplysningerne ned i en bog. Derefter vendte de tilbage til Josva i lejren i Shilo. 10  Josva kastede så lod for dem i Shilo foran Jehova.+ Der fordelte Josva landet til israelitterne så hver stamme fik et område.+ 11  Loddet faldt på Benjamins stammes familier, og de fik området mellem Judas stamme+ og Josefs efterkommere.+ 12  Den nordlige grænse begyndte ved Jordanfloden og gik op til Jerikos+ nordlige skråning, op over bjerget mod vest, og fortsatte til ørkenen ved Bet-Aven.+ 13  Og derfra gik grænsen videre til Luz, det vil sige Betel,+ ved Luz’ sydlige skråning; grænsen gik ned til Atarot-Addar+ på bjerget syd for Nedre Bet-Horon.+ 14  Og grænsen løb videre på vestsiden, og fra bjerget der ligger syd for Bet-Horon, drejede den mod syd; den endte ved Kirjat-Baal, det vil sige Kirjat-Jearim,+ en by i Juda. Det er vestgrænsen. 15  Sydgrænsen gik fra udkanten af Kirjat-Jearim, og grænsen gik mod vest; den gik ud til Neftoakilden.+ 16  Grænsen gik ned til foden af det bjerg der ligger over for Hinnoms Søns Dal,+ i den nordlige ende af Refaimdalen,*+ og den gik videre ned gennem Hinnomdalen, til jebusitternes+ skråning mod syd, og ned til En-Rogel.*+ 17  Og grænsen løb mod nord og strakte sig til En-Shemesh og videre ud til Gelilot, som ligger foran Adummimpasset,+ og den gik ned til Rubens søn Bohans+ sten.+ 18  Og den fortsatte til skråningen nord for Araba* og gik ned til Araba.* 19  Og grænsen fortsatte til Bet-Hoglas+ nordlige skråning, og den endte ved Salthavets*+ nordlige bugt, ved Jordanflodens sydlige ende. Det var grænsen mod syd. 20  Og Jordanfloden udgjorde grænsen mod øst. Det var grænserne hele vejen rundt om det område som familierne i Benjamins stamme fik tildelt som deres arv. 21  Og de byer der tilhørte familierne i Benjamins stamme, var: Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Kesis, 22  Bet-ha-Araba,+ Semarajim, Betel,+ 23  Avvim, Para, Ofra, 24  Kefar-ha-Ammoni, Ofni og Geba+ – 12 byer med tilhørende landsbyer. 25  Gibeon,+ Rama, Beerot, 26  Mispe, Kefira, Mosa, 27  Rekem, Jirpeel, Tarala, 28  Sela,+ Elef, Jebus, det vil sige Jerusalem,+ Gibea+ og Kirjat* – 14 byer med tilhørende landsbyer. Det var det område som familierne i Benjamins stamme fik som deres arv.

Fodnoter

Eller “nogen arvelod”.
Eller “Refaimlavningen”.
Eller “Rogelkilden”.
Eller “Bet-ha-Araba”.
Eller “Arabalavningen”.
Dvs. Det Døde Havs.
Eller “Kirjat-Jearim”.

Studienoter

Medieindhold