Josva 11:1-23

11  Så snart kong Jabin i Hasor hørte om det, sendte han bud til kong Jobab i Madon,+ til kongen i Shimron, til kongen i Akshaf+ 2  og til kongerne i det nordlige bjergland, på sletterne* syd for Kinneret, i Shefela* og på Dors+ skråninger mod vest, 3  til kanaanæerne+ mod øst og vest, amoritterne,+ hittitterne, perizzitterne, jebusitterne i bjerglandet og hivvitterne+ ved foden af Hermon+ i Mispas land. 4  De rykkede så ud med alle deres hære, en kæmpe folkemængde, lige så mange som sandkornene på stranden, og med mange heste og stridsvogne. 5  Alle disse konger blev enige om at mødes, og de kom og slog lejr ved Meroms kilde for at kæmpe mod Israel. 6  Jehova sagde nu til Josva: “Vær ikke bange for dem,+ for i morgen ved denne tid overgiver jeg dem alle til jer, og I skal udrydde dem. Du skal skære haserne over på deres heste+ og brænde deres stridsvogne.” 7  Så overrumplede Josva og alle krigerne dem og angreb dem ved Meroms kilde. 8  Jehova overgav dem til israelitterne,+ som slog dem og forfulgte dem helt til Store Sidon+ og Misrefot-Majim+ og Mispedalen mod øst, og de huggede dem ned, og ingen overlevede.+ 9  Josva gjorde præcis som Jehova havde sagt til ham: Han skar haserne over på deres heste og brændte deres stridsvogne.+ 10  Josva vendte så tilbage og indtog Hasor, og han slog dens konge ihjel med sværdet,+ for Hasor havde indtil da været den mægtigste by i alle disse riger. 11  De dræbte alle i den med sværd og udslettede dem.*+ Intet som trak vejret, var tilbage.+ Og han brændte Hasor ned. 12  Josva indtog alle disse kongebyer og dræbte alle kongerne med sværd.+ Han udslettede dem,+ sådan som Jehovas tjener Moses havde befalet. 13  Men Israel nedbrændte ingen af de byer der lå på en høj, undtagen Hasor; det var den eneste Josva brændte ned. 14  Alt byttet fra disse byer og husdyrene tog israelitterne til sig selv.+ Men de slog hvert eneste menneske ihjel med sværd indtil de havde tilintetgjort dem alle.+ De lod ingen som trak vejret, blive tilbage.+ 15  Alt hvad Jehova havde befalet sin tjener Moses, havde Moses befalet Josva,+ og sådan gjorde Josva. Han gjorde alt hvad Jehova havde befalet Moses.+ 16  Josva erobrede hele dette land: bjerglandet, hele Negeb,*+ hele området omkring Goshen, Shefela,*+ Araba+ og Israels bjergland og dets Shefela,* 17  fra Halakbjerget,* som går op mod Seir, og helt til Baal-Gad+ i Libanondalen neden for Hermonbjerget,+ og han tog alle kongerne til fange og slog dem ihjel. 18  Josva førte krig mod alle disse konger i meget lang tid. 19  Der var ikke en by der sluttede fred med israelitterne, bortset fra Gibeon,+ hvor hivvitterne boede. Alle andre erobrede de i kamp.+ 20  Det var Jehova der lod deres hjerte blive hårdt+ så de førte krig mod Israel, for at han kunne udslette dem uden at vise barmhjertighed.+ De skulle udryddes, sådan som Jehova havde befalet Moses.+ 21  På den tid udryddede Josva anakitterne+ fra bjerglandet, fra Hebron, Debir, Anab og hele Judas bjergland og hele Israels bjergland. Josva udslettede dem og deres byer.+ 22  Der var ingen anakitter tilbage i israelitternes land; kun+ i Gaza,+ Gat+ og Ashdod.+ 23  Josva overtog altså magten i hele landet, nøjagtigt som Jehova havde lovet Moses,+ og derefter gav Josva israelitterne landet som deres tildelte område* for at det kunne blive fordelt blandt deres stammer.+ Og der var ikke længere krig i landet.+

Fodnoter

Eller “i Arabalavningen”.
Eller “Lavlandet”.
Eller “viede ... til udslettelse”. Tilsvarende i vers 12, 20 og 21. Se Ordforklaring.
Eller “Sydlandet”.
Eller “Lavlandet”.
Eller “lavland”.
Eller “Det Nøgne Bjerg”.
Eller “deres arv”.

Studienoter

Medieindhold