Job 3:1-26

3  Derefter begyndte Job at tale og at forbande den dag han blev født.*+  Han sagde:   “Lad den dag hvor jeg blev født, blive slettet,+og den nat hvor man sagde: ‘En mand er blevet undfanget!’   Lad den dag blive liggende i mørke. Lad Gud i himlen se bort fra den;lad intet lys skinne på den.   Lad det dybeste mørke* tage den til sig. Lad en regnsky sænke sig over den. Lad det der kan formørke en dag, jage den væk.   Den nat – lad det sorte mørke overtage den;+lad den ikke glæde sig over at være blandt årets dage,og lad den ikke indgå i årets måneder.   Ja, lad den nat blive ufrugtbar;lad ingen udbrud af glæde høres i den.   Lad dem der forbander dagen, dem der kan vække Livjatan,*+forbande den dag.   Lad dens morgenstjerner blive slukket;lad natten vente forgæves på dagslys,og lad den ikke se daggryet, 10  for den hindrede ikke min mor i at føde mig,+og den skånede ikke mine øjne for at se elendighed. 11  Hvorfor døde jeg ikke ved fødslen? Hvorfor overlevede jeg da jeg kom ud af min mors mave?+ 12  Hvorfor var der knæ der tog imod mig,og bryster hvor jeg kunne blive ammet? 13  Jeg kunne have ligget og haft ro;+jeg kunne have sovet fredeligt+ 14  sammen med jordens konger og deres rådgivere,der byggede sig steder som nu ligger i ruiner,* 15  og sammen med fyrster der ejede guld,og hvis huse var fyldt med sølv. 16  Hvorfor var jeg ikke som et barn der er dødfødt og skjult,som børn der aldrig får dagens lys at se? 17  I graven er selv de onde faldet til ro;der har de trætte fået hvile.+ 18  Der hviler fangerne sammen i fred;de hører ingen stemme som tvinger dem til at arbejde. 19  Der er små og store lige,+og trællen er løst fra sin herre. 20  Hvorfor giver Gud lys til den der lider,og liv til dem der er dybt fortvivlede?*+ 21  Hvorfor længes de efter døden uden at den kommer?+ De søger mere ivrigt efter den end efter skjulte skatte, 22  de jubler af glædeog er lykkelige når de finder graven. 23  Hvorfor giver han lys til en mand der er faret vild,og som Gud har spærret inde?+ 24  Mine suk har erstattet min mad,+mine klageråb+ strømmer frem som vand. 25  Det jeg frygtede, har ramt mig,og det jeg var bange for, er kommet over mig. 26  Jeg har hverken haft fred eller ro eller hvile,sorgerne har ingen ende.”

Fodnoter

Bogst.: “forbande sin dag”.
Eller “mørket og dødens skygge”.
Menes at hentyde til krokodillen eller et andet stort, stærkt dyr der lever i vandet.
Eller muligvis: “der byggede sig øde steder”.
Eller “hvis sjæl er bitter”.

Studienoter

Medieindhold