Job 28:1-28

28  Der er et sted hvor man henter sølv,og guldet man lutrer, findes også et sted.+  2  Jern hentes op af jorden,og kobber smeltes* ud af klipper.+  3  Mennesket indtager mørket,leder i de dunkleste afkrogei sin søgen efter malm.*  4  Man udhugger en skakt langt fra hvor mennesker bor,på glemte steder, langt fra hvor folk færdes;man firer mænd derned, de hænger i deres reb.  5  Oven på jorden gror føden frem,men dens undergrund bearbejdes som af ild.*  6  Dér i stenene findes der safirer,og i jorden er der guld.  7  Ikke en eneste rovfugl kender vejen derhen,den sorte glente har ikke fået øje på den.  8  Stien dertil har ingen stolte dyr betrådt,ungløven har ikke strejfet om på den.  9  Mennesket gør indhug i den flinthårde klippe,underminerer bjerge så de falder. 10  Man hugger vandledninger+ i klippen,får øje på alle slags kostbarheder. 11  Man dæmmer op for flodernes udspringog bringer det der ligger skjult, frem i lyset. 12  Men visdommen – hvor kan man finde den?+Og klogskaben* – hvor er kilden til den?+ 13  Mennesker ved ikke hvor meget den er værd,+og man finder den ikke i de levendes land. 14  Det dybe hav siger: ‘Den er ikke hos mig!’,og oceanet siger: ‘Den er heller ikke hos mig!’+ 15  Selv for rent guld kan man ikke købe den,og man kan ikke bytte sig til den for sølv.+ 16  Den kan hverken købes med guld fra Ofir+eller med kostbar onyks og safir. 17  Den kan ikke sammenlignes med guld og glas,og man kan ikke bytte sig til den for en skål af fint* guld.+ 18  Koraller og krystal er slet ikke værd at nævne,+for en pose med visdom er mere værd end en hel pose perler. 19  Topas+ fra Kush kan ikke sammenlignes med den;selv for det pureste guld kan den ikke skaffes. 20  Men hvordan kan man så skaffe visdom?Og hvor er kilden til klogskab?+ 21  Den er jo skjult for alle levende skabninger,+gemt væk for himlens fugle. 22  Ødelæggelsens sted og døden siger:‘Vores ører har kun hørt et rygte om den.’ 23  Men Gud kender vejen til den;han er den eneste der ved hvor den bor,+ 24  for han ser til jordens ender;alt under himlen ser han.+ 25  Da han gav vinden dens styrke*+og fordelte vandmasserne,+ 26  da han fastsatte regler for regnen+og bestemte tordenskyernes vej,+ 27  da så han visdommen og formulerede den;han fastlagde den og lod den vise sin værdi. 28  Og han sagde til mennesket: ‘Se, respekt* for Jehova – dét er visdom,+og at holde sig fra ondt – dét er klogskab.’”+

Fodnoter

Bogst.: “hældes”.
Bogst.: “sten”.
Hentyder åbenbart til minearbejde.
Eller “forstanden”.
Eller “lutret”.
Bogst.: “vægt”.
Bogst.: “frygt”.

Studienoter

Medieindhold