Ezra 9:1-15
9 Men efter at alt dette var sket, henvendte fyrsterne sig til mig og sagde: “Israels folk og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra landenes folkeslag og deres frastødende skikke,+ fra alt det der foregår blandt kanaanæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne+ og amoritterne.+
2 De har taget nogle af deres døtre som hustruer til sig selv og til deres sønner.+ Nu er det hellige folk*+ blevet blandet med landenes folkeslag.+ Fyrsterne og de højtstående embedsmænd er gået foran med at være utro mod Gud på denne måde.”
3 Så snart jeg hørte det, flængede jeg både min kjortel og min ærmeløse overklædning og rev noget af mit hår og skæg af, og jeg satte mig chokeret ned.
4 Alle der havde stor respekt for* Israels Guds ord, samlede sig omkring mig fordi de der var vendt tilbage fra fangenskabet, havde svigtet Gud. Jeg var så chokeret at jeg blev siddende indtil den tid hvor aftenkornofret+ skulle bringes.
5 Ved tiden for aftenkornofret+ rejste jeg mig op efter at have ydmyget mig på denne måde, med min kjortel og min ærmeløse overklædning flænget, og jeg faldt på knæ og bredte mine hænder ud mod Jehova min Gud.
6 Jeg sagde: “Min Gud, jeg føler mig flov og skammer mig over at komme frem for dig i bøn, for vores overtrædelser er så mange at de når op over hovedet på os, og vores synder når helt op til himlen.+
7 Lige fra vores forfædres tid og indtil i dag har vi haft stor skyld;+ og på grund af vores overtrædelser er vi, vores konger og vores præster blevet overgivet til andre landes konger, til sværd,+ fangenskab,+ udplyndring+ og vanære, og sådan er det den dag i dag.+
8 Men nu har vi haft en kort tid hvor Jehova har vist os velvilje ved at lade nogle af os undslippe, og her på sit hellige sted har han givet os et sted hvor vi er i sikkerhed,*+ så der er kommet lys i vores øjne. Og du, vores Gud, har fået os til at live lidt op i vores tilværelse som trælle.
9 Det er sandt at vi er trælle,+ men vores Gud har ikke svigtet os i denne trælletilværelse. I sin loyale kærlighed har han gjort Persiens konger+ venligt stemt over for os for at give os nye kræfter til at genopbygge vores Guds hus+ og rejse det af dets ruiner og for at give os en beskyttende mur* i Juda og i Jerusalem.
10 Men Gud, hvad kan vi nu sige efter dette? For vi har overtrådt dine bud,
11 som du lod dine tjenere profeterne give os idet du sagde: ‘Det land I skal indtage, er et urent land fordi de folk som bor der, er urene; de har gjort landet urent ved at fylde det med deres frastødende skikke fra ende til anden.+
12 Derfor må I hverken lade jeres døtre gifte sig med deres sønner eller lade jeres sønner gifte sig med deres døtre,+ og I skal lade være med at bidrage til deres fred og fremgang.+ Så vil I blive stærke og spise de gode ting der er i landet, og I kan give landet i arv til jeres efterkommere for evigt.’
13 Til trods for alt det der er kommet over os på grund af det onde vi har gjort, og på grund af den store skyld vi har pådraget os, har du, vores Gud, behandlet os bedre end vi har fortjent,+ og du har ladet os der er her, overleve.+
14 Skulle vi så igen overtræde dine bud og gifte os med nogen fra de folkeslag der praktiserer frastødende ting?+ Ville du da ikke blive så vred på os at du ville udslette os helt, sådan at ingen blev tilbage eller overlevede?
15 Jehova, Israels Gud, du er retfærdig,+ for vi er en rest der har fået lov til at overleve indtil i dag. Her står vi foran dig med al vores skyld, og vi ved at du umuligt kan godkende os på grund af alt dette.”+
Fodnoter
^ Eller “afkom”.
^ Bogst.: “skælvede for”.
^ Bogst.: “givet os en knage”.
^ Bogst.: “en stenmur”.