Ezekiel 8:1-18

8  Og i det sjette år,* på den femte dag i den sjette måned, mens jeg sad i mit hus og Judas ældste sad foran mig, greb Den Suveræne Herre Jehovas hånd mig.  Jeg så en skikkelse der lignede ild; der var ild fra det der så ud som hans hofter,+ og nedefter, og fra hans hofter og opefter lyste han klart med en glans som elektrum.*+  Så rakte han det der lignede en hånd, frem og greb fat i en tot af mit hår, og en ånd løftede mig op mellem himmel og jord og tog mig i et syn fra Gud med til Jerusalem, til nordporten til den indre forgård,+ hvor der stod en afgudsfigur der vakte Guds vrede.*+  Og se, dér var Israels Guds herlighed.+ Den så ud som det jeg havde set i synet på dalsletten.+  Så sagde han til mig: “Menneskesøn, ret dit blik mod nord.” Så rettede jeg blikket mod nord, og dér, nord for alterporten, lige ved indgangen, stod den afgudsfigur der vakte Guds vrede.  Og han sagde til mig: “Menneskesøn, kan du se de frygtelige og frastødende ting Israels hus foretager sig,+ ting der får mig til at fjerne mig langt fra min helligdom?+ Og du vil endda få noget at se der er endnu mere frastødende.”  Så førte han mig hen til indgangen til forgården, og jeg fik øje på et hul i muren.  Han sagde til mig: “Menneskesøn, bryd igennem muren.” Så brød jeg igennem muren, og jeg så at der var en indgangsdør.  Han sagde til mig: “Gå ind og se de onde og frastødende ting de foretager sig derinde.” 10  Så gik jeg derind, og jeg så at der var alle slags billeder af krybdyr og afskyelige dyr+ og de ækle afguder* israelitterne tilbad;+ de var skåret ud i væggen hele vejen rundt. 11  Og 70 af Israels ældste stod foran dem sammen med Shafans+ søn Jaazanja. De havde hver sit røgelseskar i hånden, og en sky af duftende røgelse steg op.+ 12  Han sagde til mig: “Menneskesøn, har du set hvad Israels ældste gør i mørket, i de inderste rum hvor hver af dem har sine egne afguder? De siger nemlig: ‘Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.’”+ 13  Og han fortsatte: “Du vil få at se at de foretager sig noget der er endnu mere frastødende.” 14  Så tog han mig med til Jehovas hus’ nordport, og dér så jeg kvinder der sad og græd over guden Tammuz. 15  Og han sagde videre til mig: “Kan du se dette, menneskesøn? Du vil endda få nogle afskyelige ting at se der er endnu mere oprørende.”+ 16  Så tog han mig med ind i den inderste forgård til Jehovas hus.+ Ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og altret, var der omkring 25 mænd med ryggen til Jehovas tempel og ansigtet vendt mod øst. Og de bøjede sig for solen i retning mod øst.+ 17  Han sagde til mig: “Menneskesøn, kan du se dette? Er det en bagatel at Judas hus gør disse frastødende ting, at de fylder landet med vold+ og bliver ved med at krænke mig? De rækker oven i købet grenen* op mod min næse. 18  Derfor vil jeg gribe ind og vise min vrede. Mit øje vil ikke have medlidenhed,+ og jeg vil ikke have nogen medfølelse. Selvom de råber mig højt ind i ørerne, vil jeg ikke høre dem.”+

Fodnoter

Dvs. det sjette år Ezekiel var i eksil.
En skinnende legering af guld og sølv.
Bogst.: “et jalousisymbol der vakte jalousi”.
Det hebraiske udtryk kan være beslægtet med et ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.
Åbenbart en gren der blev brugt til afgudsdyrkelse.

Studienoter

Medieindhold