Ezekiel 34:1-31

34  Jehovas ord kom igen til mig:  “Menneskesøn, du skal profetere mod Israels hyrder. Profetér og sig til hyrderne: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Ulykken skal ramme Israels hyrder,+ der kun har sørget for mad til sig selv! Er det ikke fårene hyrderne skal sørge for mad til?+  I spiser fedtet, I laver tøj til jer selv af ulden, og I slagter det fedeste dyr,+ men I sørger ikke for mad til fårene.+  I har ikke styrket de svage, helbredt de syge, forbundet dem der var kommet til skade, ledt efter dem der var blevet væk, eller ført dem der var kommet på afveje, tilbage.+ I stedet har I styret dem hårdt og tyrannisk.+  De blev spredt fordi der ikke var nogen hyrde;+ de blev spredt og blev til føde for alle de vilde dyr.  Mine får flakkede om på alle bjergene og på alle de høje bakker; mine får var spredt over hele jorden, og ingen søgte efter dem eller prøvede at finde dem.  Derfor skal I høre Jehovas ord, I hyrder:  ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “mine får er blevet til bytte for alle de vilde dyr fordi der ikke var nogen hyrder og mine hyrder ikke søgte efter mine får, men i stedet blev ved med at sørge for mad til sig selv og ikke gav fårene mad.”’  Derfor skal I høre Jehovas ord, I hyrder. 10  Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg kommer imod hyrderne, og jeg vil kræve dem til regnskab for mine får.* Jeg vil afsætte dem som fårehyrder+ så de ikke skal blive ved med bare at sørge for sig selv. Jeg vil redde mine får ud af deres gab, og de skal ikke længere være til føde for dem.’” 11  Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil selv lede efter mine får, og jeg vil tage mig af dem.+ 12  Jeg vil sørge for mine får som en hyrde der har fundet sine spredte får og sørger for mad til dem.+ Jeg vil hente dem tilbage fra alle de steder de blev spredt til på den dag hvor der var skyer og tæt mørke.+ 13  Jeg vil skille dem ud fra folkeslagene, samle dem fra landene og føre dem ind i deres eget land og sørge for at de kan græsse på Israels bjerge,+ ved vandløbene og overalt i landet hvor man bor. 14  Jeg vil give dem føde på grønne enge, og de vil græsse på Israels høje bjerge.+ De vil kunne lægge sig på en saftig eng+ og græsse på frodige græsgange på Israels bjerge.” 15  “Jeg vil selv sørge for mad til mine får,+ og jeg vil selv sørge for at de kan lægge sig,”+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 16  “Jeg vil lede efter det får der er blevet væk,+ og føre det der er kommet på afveje, tilbage. Jeg vil forbinde det der er kommet til skade, og jeg vil styrke det der mangler kræfter. Men det fede og det stærke får vil jeg udrydde; det vil jeg fodre med min dom.” 17  Om jer, mine får, siger Den Suveræne Herre Jehova: “Jeg vil dømme mellem det ene får og det andet får, mellem væddere og gedebukke.+ 18  Er det ikke nok for jer at I græsser på de allerbedste græsgange? Skal I også trampe resten af græsgangene ned? Og når I har drukket af det klareste vand, behøver I så også at forplumre vandet ved at trampe i det? 19  Skal mine får nu finde føde på den græsgang I har trampet ned, og drikke det vand I har mudret til ved at trampe rundt i det?” 20  Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til dem: “Jeg vil selv dømme mellem det fede får og det magre får, 21  for I blev ved med at skubbe og mase med siden og skulderen, og I blev ved med at stange alle de syge med jeres horn indtil I havde spredt dem og jaget dem langt væk. 22  Jeg vil redde mine får, og de skal ikke længere være andres bytte;+ og jeg vil dømme mellem det ene får og det andet får. 23  Jeg vil sætte én hyrde over dem,+ nemlig min tjener David,+ og han skal sørge for mad til dem. Han vil selv skaffe dem føde og være deres hyrde.+ 24  Jeg, Jehova, skal være deres Gud,+ og min tjener David skal være høvding iblandt dem.+ Det er mig, Jehova, der har talt. 25  Jeg vil indgå en fredspagt med dem,+ og jeg vil befri landet for farlige rovdyr+ så de kan bo trygt i vildmarken og sove i skovene.+ 26  Jeg vil gøre dem og landet omkring min høj til en velsignelse,+ og jeg vil sørge for at regnen falder når den skal. Velsignelserne skal strømme ned som regn.+ 27  Træerne på marken vil give deres frugt, jorden vil give sin afgrøde,+ og de vil bo trygt i landet. Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg brækker deres åg+ og redder dem fra de folk der har holdt dem som slaver. 28  De skal ikke længere være et bytte for nationerne, og jordens vilde dyr skal ikke æde dem. De skal bo trygt uden at nogen gør dem bange.+ 29  Jeg vil give dem frodige vækster* som vil gøre dem kendt vidt omkring; de skal ikke længere dø af sult i landet,+ og de vil ikke længere blive ydmyget af nationerne.+ 30  ‘Så skal de vide at jeg, Jehova deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mit folk,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’ 31  ‘I er mine får,+ de får jeg har omsorg for, I er kun mennesker, og jeg er jeres Gud,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

Fodnoter

Eller “kræve mine får af deres hånd”.
Bogst.: “Jeg vil sætte en plantning for dem”.

Studienoter

Medieindhold