Ezekiel 10:1-22

10  Og jeg så at der over den udstrakte flade over kerubernes hoveder var noget der så ud som en safirsten, og den var ligesom en trone.+  Så sagde Gud til manden der var klædt i linned:+ “Gå ind mellem de rullende hjul,+ under keruberne, og fyld begge dine hænder med nogle af de glødende kul+ der er inde mellem keruberne, og kast dem ud over byen.”+ Så gik han derind mens jeg så på det.  Da manden gik derind, stod keruberne til højre for templet, og skyen fyldte hele den indre forgård.  Og Jehovas herlighed+ løftede sig op fra keruberne og flyttede sig hen til templets dørtærskel, og huset blev efterhånden fyldt af skyen,+ og forgården var fuld af Jehovas herligheds klare lys.  Lyden af kerubernes vinger kunne høres helt ud i den ydre forgård, ligesom lyden af Den Almægtige Gud når han taler.+  Så befalede Gud manden der var klædt i linned: “Gå ind mellem de rullende hjul og tag noget af ilden mellem keruberne”, og han gik derind og stillede sig ved siden af et af hjulene.  En af keruberne rakte sin hånd frem mod den ild der var mellem keruberne.+ Han tog noget af ilden og lagde den i hænderne på ham der var klædt i linned,+ og manden tog imod den og gik ud.  Under deres vinger havde keruberne noget der lignede menneskehænder.+  Mens jeg betragtede dette, så jeg fire hjul ved siden af keruberne, et hjul ved siden af hver kerub, og hjulene skinnede som om de var af krysolit.+ 10  De så alle fire ens ud, og de så ud som om der var et hjul inden i et andet hjul. 11  Når de bevægede sig, kunne de gå i en hvilken som helst af de fire retninger uden at dreje sig, for de gik i den retning hovedet vendte, uden at dreje sig. 12  Og hele deres krop, deres ryg, deres hænder, deres vinger og hjulene, alle fires hjul, var fulde af øjne overalt.+ 13  Hvad hjulene angår, så hørte jeg en stemme råbe til dem: “Rullende hjul!” 14  Hver af dem* havde fire ansigter. Det første ansigt var et kerubansigt, det andet var et menneskeansigt, det tredje var et løveansigt, og det fjerde var et ørneansigt.+ 15  Og keruberne løftede sig op – det var de samme levende skabninger* som jeg havde set ved floden Kebar.+ 16  Når keruberne gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når keruberne løftede vingerne for at hæve sig højt over jorden, vendte hjulene sig ikke og flyttede sig ikke fra deres side.+ 17  Når de stod stille, stod hjulene også stille, og når de løftede sig, løftede hjulene sig sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger,* var også i dem. 18  Så fjernede Jehovas herlighed+ sig fra templets dørtærskel og standsede oven over keruberne.+ 19  Nu løftede keruberne deres vinger og hævede sig op fra jorden mens jeg så på det. Da de bevægede sig væk, flyttede hjulene sig sammen med dem. De standsede ved østporten til Jehovas hus, og Israels Guds herlighed var oven over dem.+ 20  Det var de samme levende skabninger* jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar,+ så jeg forstod at de var keruber. 21  Alle fire havde fire ansigter og fire vinger og noget der lignede menneskehænder under deres vinger.+ 22  Og deres ansigter lignede de ansigter jeg havde set ved floden Kebar.+ De gik alle lige frem.+

Fodnoter

Dvs. hver af keruberne.
Bogst.: “det var den levende skabning”.
Bogst.: “den levende skabnings ånd”.
Bogst.: “Det er den levende skabning”.

Studienoter

Medieindhold