Esajas 37:1-38

37  Så snart kong Hizkija hørte det, flængede han sit tøj, klædte sig i sækkelærred og gik ind i Jehovas hus.+  Så sendte han Eljakim, som var sat over hoffet,* og sekretæren Shebna og de ældste blandt præsterne, klædt i sækkelærred, til profeten Esajas,+ Amos’ søn.  De sagde til ham: “Hizkija siger: ‘Dagen i dag er en dag med trængsler, hårde ord* og vanære, for det er som når børnene er klar til at blive født* men der ikke er kraft til at føde dem.+  Måske vil Jehova din Gud høre hvad overmundskænken* har sagt, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at håne den levende Gud,+ og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for hans ord. Bed nu en bøn+ for resten af folket, dem der stadig er i live.’”+  Kong Hizkijas tjenere gik så ind til Esajas,+  og Esajas sagde til dem: “Sig til jeres herre: ‘Jehova siger: “Bliv ikke skræmt+ af det du har hørt, det som Assyriens konges tjenere+ har sagt for at håne mig.  Jeg indgiver ham en tanke,* og han vil høre en melding som får ham til at vende tilbage til sit eget land.+ Der vil jeg lade ham falde for sværdet.”’”+  Da overmundskænken hørte at Assyriens konge var brudt op fra Lakish, vendte han tilbage til sin herre, der var ved at angribe Libna.+  Kongen fik at vide at kong Tirhaka af Etiopien var draget ud for at kæmpe mod ham. Da han hørte det, sendte han igen bud til Hizkija+ med denne besked: 10  “Sig til Hizkija, Judas konge: ‘Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig når han siger: “Jerusalem vil ikke blive overgivet til Assyriens konge.”+ 11  Du har hørt hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene.+ De har udslettet dem,* så hvorfor skulle du være den eneste der bliver reddet? 12  Blev de nationer som mine forfædre tilintetgjorde, reddet af deres guder?+ Hvor er Gozan, Karan,+ Resef og Edens folk som var i Telassar? 13  Hvor er Hamats konge, Arpads konge og kongerne over byerne Sefarvajim,+ Hena og Ivva?’” 14  Hizkija tog imod brevene fra sendebuddene og læste dem. Så gik han op til Jehovas hus og bredte dem* ud foran Jehova.+ 15  Og Hizkija bad til Jehova+ og sagde: 16  “Hærstyrkers Gud, Jehova,+ Israels Gud, der troner over* keruberne, du alene er den sande Gud for alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. 17  Åbn dine ører, Jehova, og hør!+ Åbn dine øjne, Jehova, og se!+ Hør alle de ord Sankerib har sendt for at håne den levende Gud.+ 18  Det er rigtigt, Jehova, at Assyriens konger har tilintetgjort alle landene,+ såvel som deres eget land. 19  Og de har kastet deres guder i ilden,+ for de var ikke guder, men de var af træ og sten, lavet af mennesker.+ Derfor kunne de ødelægge dem. 20  Men nu, Jehova vores Gud, red os fra ham så alle jordens kongeriger kan vide at det kun er dig, Jehova, der er Gud.”+ 21  Esajas, Amos’ søn, sendte så denne besked til Hizkija: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Fordi du bad til mig angående Sankerib, Assyriens konge,+ 22  har Jehova talt dette ord imod ham: “Jomfruen, Zions datter, foragter dig, hun håner dig. Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig. 23  Hvem har du hånet+ og talt blasfemisk imod? Hvem har du hævet din stemme+og løftet dine stolte øjne imod? Imod Israels Hellige!+ 24  Gennem dine tjenere har du hånet Jehova+ og sagt:‘Med mine mange stridsvognevil jeg stige op på de høje bjerge,+de fjerneste dele af Libanon. Jeg vil fælde de høje cedertræer, de bedste enebærtræer. Jeg vil drage op til de højeste tilflugtssteder, de tætteste skove. 25  Jeg vil grave brønde og drikke vand. Jeg vil udtørre Egyptens floder* med mine fodsåler.’ 26  Har du ikke hørt det? Det er blevet besluttet* for længe siden. Fra fortids dage har jeg forberedt* det.+ Nu vil jeg lade det ske.+ Du skal gøre befæstede byer til øde ruiner.+ 27  Deres indbyggere vil være hjælpeløse;de vil være skrækslagne og blive gjort til skamme. De vil blive som planter på marken og grønt græs,som græsset på tagene der er svedet af østenvinden. 28  Men jeg ved det når du sætter dig, når du går ud, når du kommer ind,+og når du er rasende på mig,+ 29  for dit raseri imod mig+ og dine brøl har nået mine ører.+ Derfor vil jeg sætte min krog i din næse og mit bidsel+ mellem dine læber,og jeg vil føre dig tilbage ad den vej du kom.” 30  Og det her skal være et tegn for dig:* I år skal I spise af det der vokser op af sig selv,* og næste år skal I spise korn der vokser op fra det. Men det tredje år skal I så og høste, og I skal plante vingårde og spise frugten fra dem.+ 31  De fra Judas hus der undslipper, de der bliver tilbage,+ skal slå rod forneden og bære frugt foroven. 32  En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem, og overlevende vil komme fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Gud, Jehova, vil gøre dette i sin brændende iver.+ 33  Derfor siger Jehova om Assyriens konge:+ “Han vil ikke komme ind i denne by+eller skyde en pil derindeller komme imod den med skjoldeller bygge en angrebsrampe mod den.”’+ 34  ‘Ad den vej han kom, vender han tilbage. Han kommer ikke ind i denne by,’ erklærer Jehova. 35  ‘Jeg vil forsvare denne by+ og redde den for min egen skyld+og for min tjener Davids skyld.’”+ 36  Og Jehovas engel gik ud og slog 185.000 mand ihjel i assyrernes lejr. Da folk stod op tidligt næste morgen, så de alle ligene.+ 37  Sankerib, Assyriens konge, brød så op og vendte tilbage til Nineve+ og blev der.+ 38  Engang da han bøjede sig i sin gud Nisroks tempel,* slog hans egne sønner Adrammelek og Sareser ham ihjel med deres sværd+ og flygtede så til landet Ararat.+ Og hans søn Asarhaddon+ blev konge efter ham.

Fodnoter

Eller “paladset”.
Eller “fornærmelse”.
Bogst.: “er kommet til livmodermunden”.
Eller “rabshaken”.
Bogst.: “ånd”.
Eller “viet dem til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Bogst.: “det”.
Eller muligvis: “mellem”.
Eller “Nilkanaler”.
Bogst.: “gjort”.
Eller “udformet”.
Dvs. Hizkija.
Eller “vokser op fra spildte kerner”.
Bogst.: “hus”.

Studienoter

Medieindhold