Apostlenes Gerninger 8:1-40

8  Saulus billigede mordet på ham.+ Den dag udbrød der voldsom forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt i hele Judæa og Samaria.+ 2  Men nogle troende mænd bar Stefanus væk for at begrave ham, og de holdt en større sørgehøjtidelighed for ham. 3  Saulus begyndte brutalt at forfølge menigheden. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.+ 4  Men de der var blevet spredt, gik gennem landet og forkyndte Guds ords gode nyhed.+ 5  Filip+ kom ned til byen Samaria+ og begyndte at forkynde budskabet om Kristus for folk dér. 6  De mange mennesker var alle optaget af det Filip sagde, de lyttede til ham og så de tegn han gjorde. 7  Mange var nemlig besat af urene ånder, og de råbte højt og kom ud.+ Desuden blev mange der var lamme og halte, helbredt. 8  Og der blev stor glæde i den by. 9  Nu var der i byen en mand der hed Simon. Han havde tidligere udøvet magi og imponeret folk i Samaria og påstået at han var noget stort. 10  Alle, fra den mindste til den største, lyttede til ham og sagde: “Denne mand er Guds Kraft, som bliver kaldt Den Store.” 11  De lyttede altså til ham fordi han i temmelig lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. 12  Men da de fik tro på det Filip forkyndte angående den gode nyhed om Guds rige+ og Jesus Kristus’ navn, blev både mænd og kvinder døbt.+ 13  Simon selv fik også tro, og efter at han var blevet døbt, holdt han sig til Filip, og han var forbløffet over at se de tegn og store mirakler* der skete. 14  Da apostlene i Jerusalem hørte at Samaria havde taget imod Guds ord,+ sendte de Peter og Johannes til dem, 15  og de tog ned og bad for dem så de kunne få hellig ånd.+ 16  Den var nemlig endnu ikke kommet over nogen af dem, for de var kun blevet døbt i Herren Jesus’ navn.+ 17  Så lagde de hænderne på dem,+ og de begyndte at modtage hellig ånd. 18  Da Simon nu så at ånden blev givet ved at apostlene lagde hænderne på folk, tilbød han dem penge 19  og sagde: “Giv også mig denne myndighed så enhver som jeg lægger hænderne på, kan modtage hellig ånd.” 20  Men Peter sagde til ham: “Gid dit sølv må gå til grunde sammen med dig fordi du mente at du kunne købe Guds frie gave for penge.+ 21  Du har slet ikke noget med det her at gøre, for dit hjerte er ikke oprigtigt i Guds øjne. 22  Du må derfor angre dine forkerte tanker og bede Jehova om, hvis det er muligt, at tilgive dig for det onde som du har udtænkt i dit hjerte, 23  for jeg ser at du er fuld af gift og galde og en slave af uretfærdighed.” 24  Som svar sagde Simon til dem: “Bed til Jehova om at intet af det I har sagt, skal ramme mig.” 25  Efter at de havde aflagt et grundigt vidnesbyrd og talt Jehovas ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og på vejen forkyndte de den gode nyhed i mange af samaritanernes landsbyer.+ 26  Men Jehovas engel+ sagde til Filip: “Bryd op og gå mod syd til vejen der går fra Jerusalem og ned til Gaza.” (Det er en ørkenvej). 27  Så brød han op og gik, og han fik øje på en etiopisk eunuk, en højtstående mand hos Kandake, etiopiernes dronning. Denne mand havde ansvaret for alle hendes skatte. Han var taget til Jerusalem for at tilbede,+ 28  og nu var han på vej tilbage og sad i sin vogn og læste højt af profeten Esajas. 29  Ånden sagde til Filip: “Gå hen til den vogn.” 30  Filip løb hen ved siden af den og hørte at han læste højt af profeten Esajas, så han sagde: “Forstår du egentlig det du læser?” 31  Han sagde: “Hvordan skulle jeg kunne det når der ikke er nogen der forklarer det for mig?” Og han bad indtrængende Filip om at komme op og sætte sig hos ham. 32  Det afsnit han læste højt fra Skrifterne, var: “Som et får blev han ført afsted til slagtning,+ og som et lam der tavst finder sig i at blive klippet, åbner han ikke sin mund.+ 33  Mens han blev ydmyget, blev han nægtet retfærdighed.+ Hvem vil fortælle i detaljer om hans afstamning? For hans liv tages bort fra jorden.”+ 34  Eunukken sagde så til Filip: “Vil du ikke nok fortælle mig hvem det er profeten taler om? Er det om sig selv eller om en anden?” 35  Filip gik i gang med at fortælle, og idet han begyndte med dette skriftsted, forkyndte han den gode nyhed om Jesus for ham. 36  Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: “Se! Her er vand. Hvad forhindrer mig i at blive døbt?” 37  —— 38  Så befalede han at vognen skulle standse, og både Filip og eunukken gik ned i vandet, og han døbte ham. 39  Da de kom op af vandet, førte Jehovas ånd hurtigt Filip væk, og eunukken så ham ikke mere, men fortsatte glad sin rejse. 40  Filip befandt sig nu i Ashdod, og han gik gennem distriktet og fortsatte med at forkynde den gode nyhed i alle byerne indtil han kom til Cæsarea.+

Fodnoter

^ Eller “kraftige gerninger”.

Studienoter

Filip: Ifølge ApG 8:1 blev “alle undtagen apostlene ... spredt i hele Judæa og Samaria”. Den Filip der nævnes her, er altså ikke apostlen Filip. (Mt 10:3; ApG 1:13) Der er åbenbart tale om den Filip der var blandt de “syv mænd” som havde et godt omdømme, og som blev udnævnt til at tage sig af uddelingen af mad til de græsktalende og hebraisktalende kristne enker i Jerusalem. (ApG 6:1-6) Efter de begivenheder der er omtalt i Apostlenes Gerninger, kapitel 8, nævnes Filip kun én gang til, nemlig i ApG 21:8, som “evangelieforkynderen Filip”. – Se studienote til ApG 21:8.

byen: Eller ifølge nogle håndskrifter: “en by i”. Det henviser åbenbart til den mest betydningsfulde by i det romerske område Samaria. Navnet Samaria refererede oprindeligt til hovedstaden i tistammeriget Israel såvel som til hele det område riget strakte sig over. Samaria fungerede som hovedstad indtil tistammeriget blev besejret af assyrerne i 740 f.v.t. Men byen eksisterede frem til og gennem hele romertiden, og på Jesus’ tid blev det romerske område der lå mellem Galilæa i N og Judæa i S, også kaldt Samaria. (Se Ordforklaring: “Samaria”). Herodes den Store genopbyggede byen Samaria og gav den navnet Sebaste til ære for den romerske kejser Augustus. (Sebaste er en græsk hunkønsform af det latinske navn Augustus). I dag er dette navn bevaret i det arabiske navn Sebastiye. – Se Tillæg B10.

Samaria havde taget imod Guds ord: Efter at Jesus havde forkyndt for en samaritansk kvinde, var der “mange af samaritanerne” der fik tro på ham. (Joh 4:27-42) Det har måske banet vejen for at mange af disse samaritanere reagerede positivt på Filips forkyndelse. – ApG 8:1, 5-8, 14-17.

Simon ... tilbød ... dem penge: Det er fra denne bibelske beretning ordet “simoni” kommer, og det sigter til det at købe eller sælge embeder, især af religiøs art. Peters svar til Simon, som er nedskrevet i ApG 8:20-23, viser at kristne skal være på vagt over for den forkerte praksis at forsøge at få “myndighed” ved hjælp af penge eller andre ting. – ApG 8:19; 1Pe 5:1-3.

bede Jehova: Det græske udsagnsord der er oversat med “bede”, bruges i Septuaginta i forbindelse med bønner, anmodninger og anråbelser til Jehova. I disse skriftsteder forekommer Guds navn ofte i den hebraiske tekst. (1Mo 25:21; 2Mo 32:11; 4Mo 21:7; 5Mo 3:23; 1Kg 8:59; 13:6) Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger navnet Jehova i dette vers, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herren” (græsk: tou Kyriou), bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 8:22. – For at få en forklaring på det græske ord for “bede”, der også kan gengives med “bøn”, se studienote til ApG 4:31.

gift og galde: Det græske ord chole refererer bogstaveligt til den væske der produceres i leveren og opbevares i galdeblæren. Galde er en meget bitter gullig eller grønlig væske der indgår i fordøjelsesprocessen. Galde blev forbundet med noget der er bittert eller giftigt, og det er sådan ordet bruges her. – Se også studienote til Mt 27:34.

Jehovas ord: Baggrunden for dette udtryk findes i De Hebraiske Skrifter, hvor det forekommer som en kombination af Guds navn og et hebraisk ord der betyder “ord”. På grundsproget forekommer udtrykket “Jehovas ord” i omkring 200 vers. (Eksempler på det findes i 2Sa 12:9; 24:11; 2Kg 7:1; 20:16; 24:2; Esa 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jer 1:4; 2:4; Eze 1:3; 6:1; Ho 1:1; Mik 1:1; Zak 9:1). Dette udtryk forekommer i Zak 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med oldhebraiske bogstaver (). Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ord” i hovedteksten selvom der i mange græske håndskrifter af ApG 8:25 står “Herrens ord”, bliver forklaret i Tillæg C3 introduktion; ApG 8:25.

etiopisk: Fra et land S for Egypten der i oldtiden blev kaldt Etiopien. Dengang brugte grækerne det græske ord for “Etiopien” (Aithiopia, der betyder “brændte ansigters land”) om det område i Afrika der lå S for Egypten. Det svarede i det store og hele til det hebraiske navn Kush, der primært omfattede den sydligste del af nutidens Egypten og vore dages Sudan. Da man udarbejdede Septuaginta, anvendte oversætterne i næsten alle tilfælde det græske ord “Etiopien” til at gengive det hebraiske “Kush”. Et eksempel på det finder vi i Esa 11:11, hvor “Kush” (“Etiopien” i LXX) nævnes blandt de lande som de fordrevne jøder blev spredt til efter at Juda var blevet erobret af babylonierne. Denne etiopiske hofmand kan have haft kontakt med jøder i sit hjemland, eller måske i Egypten, hvor mange jøder havde slået sig ned.

eunuk: Det græske ord eunouchos betyder bogstaveligt en mand der er blevet frataget sin forplantningsevne. I Mellemøsten og det nordlige Afrika fik kastrerede mænd ofte betroet forskellige opgaver ved hoffet, hovedsageligt som tjenere eller opvartere for dronningen og konkubinerne. Men ordet “eunuk” blev ikke altid brugt om mænd der var blevet kastreret. Med tiden kom ordet snarere til at betegne embedsmænd der varetog forskellige officielle pligter ved hoffet. I lighed med det græske ord kan det hebraiske ord for “eunuk” (saris) sigte til en kongelig embedsmand. Eksempelvis bliver Potifar, der var gift, omtalt som en “hofmand [bogst.: “eunuk”] hos Farao”. (1Mo 39:1) I denne beretning omtales den etiopiske mand der havde ansvaret for de kongelige skatte, som “eunuk”, åbenbart i betydningen “embedsmand”. Han var tydeligvis en omskåret proselyt – dvs. en ikkejøde der var begyndt at tilbede Jehova – for han havde lige været i Jerusalem for at tilbede. (Se Ordforklaring: “Proselyt”). Moses’ Lov forbød en kastreret mand at blive en del af Israels menighed (5Mo 23:1), så han kan ikke have været eunuk i fysisk forstand. Denne etiopiske mand blev åbenbart ikke betragtet som hedning, så det var altså Cornelius der var den første uomskårne hedning der konverterede til kristendommen. – ApG 10:1, 44-48; for at få en forklaring på ordet “eunuk” brugt i overført betydning, se studienoter til Mt 19:12.

Kandake: Kandake anses ikke for at være et egennavn, men snarere en titel ligesom farao og cæsar. Oldtidsforfattere som Strabon, Plinius den Ældre og Eusebios anvendte denne betegnelse for de etiopiske dronninger. Plinius den Ældre (ca. 23-79 e.v.t.) skrev: “Der er kun få bygninger i byen [Meroë, hovedstaden i det gamle Etiopien]; her regerer en kvinde ved navn Kandake, et navn som disse dronninger gennem mange år har overtaget fra hinanden.” – Natural History, VI, XXXV, 186.

Forstår: Grundbetydningen af det græske ord ginosko er “at vide”, men i bredere forstand kan det også gengives “at forstå; at opfatte”.

hans afstamning: I dette citat fra Esa 53:8 sigter ordet “afstamning” åbenbart til en persons “slægtslinje”. Da Jesus blev anklaget foran Sanhedrinet, tog dets medlemmer ikke hensyn til hans baggrund – at han opfyldte kravene til den lovede Messias.

blive døbt: Eller “blive nedsænket”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Sammenhængen viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Hvis det havde været nok bare at hælde vand ud over eller bestænke vedkommende, havde det ikke været nødvendigt for eunukken at standse vognen ved noget vand. Man ved ikke om det var en flod, et vandløb eller en sø, men beretningen siger at “både Filip og eunukken gik ned i vandet”. (ApG 8:38) Andre bibelvers støtter tanken om at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning i vand. Jesus blev for eksempel døbt i en flod, Jordanfloden. Ved en lejlighed døbte Johannes Døber et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Det er interessant at det græske ord baptizo bliver brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”. Desuden sammenligner Bibelen dåb med begravelse, hvilket indikerer at den der bliver døbt, nedsænkes fuldstændigt i vand. – Ro 6:4-6; Kol 2:12.

Nogle senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer med forskellige variationer i ordlyden: “Filip sagde: ‘Hvis du tror af hele dit hjerte, kan det lade sig gøre.’ Han svarede: ‘Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Søn.’” Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er højst sandsynligt ikke en del af den oprindelige tekst i Apostlenes Gerninger. – Se Tillæg A3.

Ashdod: Det hebraiske navn på det sted der på græsk var kendt som Azotus i det første århundrede e.v.t. – Jos 11:22; 15:46; se Tillæg B6 og B10.

Medieindhold

Evangelieforkynderen Filips tjeneste
Evangelieforkynderen Filips tjeneste

I Bibelen kan man læse om den flittige tjeneste “evangelieforkynderen Filip” udførte. (ApG 21:8) Han var en af de “syv mænd” med “et godt omdømme” der uddelte mad til de græsktalende og hebraisktalende disciple i Jerusalem. (ApG 6:1-6) Efter Stefanus’ død, da “alle undtagen apostlene blev spredt”, tog Filip til Samaria, hvor han forkyndte den gode nyhed og udførte mirakler. (ApG 8:1, 4-7) Senere ledte Jehovas engel Filip til en ørkenvej der gik fra Jerusalem til Gaza. (ApG 8:26) På den vej mødte Filip en etiopisk eunuk og forkyndte den gode nyhed for ham. (ApG 8:27-38) Ført af Jehovas ånd (ApG 8:39) fortsatte Filip med at forkynde og rejste fra Ashdod gennem andre byer i nærheden af kysten indtil han nåede til Cæsarea. (ApG 8:40) Flere år senere besøgte Lukas og Paulus Filip i Cæsarea. På det tidspunkt havde Filip “fire ugifte døtre der profeterede”. – ApG 21:8, 9.

1. Jerusalem: Udfører administrativt arbejde. – ApG 6:5

2. Samaria: Forkynder den gode nyhed. – ApG 8:5

3. Ørkenvej til Gaza: Forklarer Skrifterne for en etiopisk eunuk og døber ham. – ApG 8:26-39

4. Kystområdet: Forkynder den gode nyhed i alle byerne. – ApG 8:40

5. Cæsarea: Filip byder Paulus velkommen i sit hjem. – ApG 21:8, 9

Cæsarea
Cæsarea

1. Romersk teater

2. Palads

3. Hippodrom

4. Hedensk tempel

5. Havn

I denne video af Cæsareas ruiner vises rekonstruktioner i 3-D af hvordan nogle af de vigtigste bygninger kan have set ud. Byen Cæsarea og dens havn blev bygget af Herodes den Store i slutningen af det første århundrede f.v.t. Han opkaldte den efter kejser Augustus. Cæsarea var placeret omkring 87 kilometer nordvest for Jerusalem på Middelhavskysten og blev en vigtig havneby. I byen var der et romersk teater (1), et palads (2), et hippodrom, eller en hestevæddeløbsbane, med plads til omkring 30.000 tilskuere (3) og et hedensk tempel (4). Det menneskeskabte havneområde (5) var en stor ingeniørbedrift. En akvædukt forsynede Cæsarea med vand, og byen havde sit eget kloaksystem. Apostlen Paulus og andre kristne rejste til og fra Cæsarea med båd. (ApG 9:30; 18:21, 22; 21:7, 8, 16) Paulus sad fængslet her i omkring to år. (ApG 24:27) Evangelieforkynderen Filip rejste til Cæsarea i slutningen af en forkynderrejse og bosatte sig muligvis der. (ApG 8:40; 21:8) Cornelius, den første uomskårne ikkejøde der blev kristen, boede i denne by. (ApG 10:1, 24, 34, 35, 45-48) Det var sandsynligvis i Cæsarea Lukas skrev sit evangelium.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Apostlenes Gerninger 8
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty