Femte Mosebog 34:1-12

34  Så gik Moses fra Moabs ørkensletter op på Nebobjerget,+ til toppen af Pisga,+ som ligger over for Jeriko.+ Og Jehova viste ham hele landet, fra Gilead til Dan,+  og hele Naftali og Efraims og Manasses land og hele Judas land, helt til havet mod vest,*+  og Negeb*+ og Jordanegnen,+ dalsletten ved Jeriko, Palmebyen, helt til Soar.+  Jehova sagde til ham: “Det er det land jeg lovede Abraham, Isak og Jakob da jeg sagde: ‘Jeg vil give det til dit afkom.’+ Jeg har ladet dig se det med egne øjne, men du kommer ikke derover.”+  Derefter døde Jehovas tjener Moses i Moab, sådan som Jehova havde sagt.+  Han begravede ham i dalen i Moab, over for Bet-Peor, og den dag i dag ved ingen hvor hans grav er.+  Moses var 120 år gammel da han døde.+ Hans øjne var ikke blevet svage, og han havde ikke mistet sin styrke.  Israels folk græd over Moses på Moabs ørkensletter i 30 dage,+ indtil sørgetiden var forbi.  Josva, Nuns søn, var fyldt med visdom,* for Moses havde lagt sine hænder på ham;+ og israelitterne begyndte at høre på ham, og de gjorde som Jehova havde befalet Moses.+ 10  Men der er aldrig igen fremstået en profet i Israel som Moses,+ som Jehova kendte ansigt til ansigt.+ 11  Han udførte alle de tegn og mirakler som Jehova havde sendt ham for at gøre i Egypten, mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+ 12  og med stærk hånd gjorde Moses store og mægtige gerninger for øjnene af hele Israel.+

Fodnoter

Dvs. Det Store Hav, Middelhavet.
Eller “Sydlandet”.
Bogst.: “visdoms ånd”.

Studienoter

Medieindhold