Femte Mosebog 31:1-30

31  Så gik Moses ud og overbragte disse ord til hele Israel.  Han sagde: “Jeg er nu 120 år gammel.+ Jeg kan ikke længere lede jer,* for Jehova har sagt til mig: ‘Du kommer ikke til at gå over Jordan.’+  Det er Jehova jeres Gud der går over foran jer, og han vil selv tilintetgøre disse nationer foran jer, og I vil drive dem bort.+ Det er Josva der skal føre jer over floden,+ sådan som Jehova har sagt.  Jehova vil gøre det samme ved dem som han gjorde ved Sihon+ og Og,+ amoritternes konger, og ved deres land da han tilintetgjorde dem.+  Jehova vil besejre dem for jer, og I skal gøre med dem nøjagtigt som jeg har befalet jer.+  Vær modige og stærke.+ Vær ikke bange og bliv ikke skrækslagne på grund af dem,+ for Jehova jeres Gud går selv med jer. Han vil ikke svigte jer og ikke forlade jer.”+  Moses tilkaldte så Josva og sagde til ham for øjnene af hele Israel: “Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal føre folket ind i det land som Jehova lovede deres forfædre, og du skal give dem det som arv.+  Det er Jehova der går foran dig. Han vil blive hos dig.+ Han vil ikke svigte dig og ikke forlade dig. Vær ikke bange eller skrækslagen.”+  Så nedskrev Moses denne Lov+ og gav den til levitpræsterne, der bærer Jehovas pagts ark, og til alle ældste i Israel. 10  Moses gav dem denne befaling: “Ved slutningen af hvert syvende år, på den fastsatte tid i eftergivelsesåret,+ under løvhyttefesten,*+ 11  når hele Israel træder frem foran Jehova+ jeres Gud på det sted han udvælger, skal I oplæse denne Lov så hele Israel kan høre den.+ 12  Kald folket sammen,+ mændene, kvinderne, børnene* og udlændingene i jeres byer,* så de kan høre og lære om Jehova jeres Gud og frygte ham og følge alle ordene i denne Lov. 13  Så vil deres sønner der ikke har kendt denne Lov, høre efter+ og lære at frygte Jehova jeres Gud alle de dage I lever i det land som I går over Jordan for at indtage.”+ 14  Jehova sagde så til Moses: “Tiden for din død nærmer sig.+ Kald på Josva, og stil jer ved mødeteltet så jeg kan udnævne ham til leder.”+ Så gik Moses og Josva hen og stillede sig ved mødeteltet. 15  Derefter viste Jehova sig ved teltet i skysøjlen, og skysøjlen stillede sig ved indgangen til teltet.+ 16  Jehova sagde nu til Moses: “Du skal snart dø,* og folket vil begynde at bedrive åndelig prostitution med de fremmede guder der er omkring dem i det land som de er på vej ind i.+ De vil forlade mig+ og bryde den pagt som jeg har indgået med dem.+ 17  Til den tid vil min vrede flamme op mod dem,+ og jeg vil forlade dem+ og skjule mit ansigt for dem+ indtil de er fortæret. Når de er blevet ramt af mange ulykker og trængsler,+ vil de sige: ‘Det må være fordi vores Gud ikke er iblandt os, at vi er blevet ramt af disse ulykker.’+ 18  Men den dag vil jeg holde mit ansigt skjult på grund af alt det onde de har gjort ved at vende sig til andre guder.+ 19  Skriv nu denne sang ned,+ og lær israelitterne den.+ Lad dem lære sangen* så den kan være mit vidne imod Israels folk.+ 20  Når jeg fører dem ind i det land jeg har lovet deres forfædre+ – et der flyder med mælk og honning+ – og de spiser sig mætte og trives,*+ vil de vende sig til andre guder og tilbede dem og være respektløse over for mig og bryde min pagt.+ 21  Når de så bliver ramt af mange ulykker og trængsler,+ skal denne sang minde dem om mine advarsler (for deres efterkommere må ikke glemme den). Jeg kender nemlig allerede den tilbøjelighed de har udviklet+ før jeg fører dem ind i det land jeg har lovet dem.” 22  Så skrev Moses sangen ned samme dag og lærte israelitterne den. 23  Derefter udnævnte han* Josva,+ Nuns søn, til leder og sagde: “Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal føre israelitterne ind i det land som jeg har lovet dem,+ og jeg vil være med dig.” 24  Så snart Moses var færdig med at skrive alle ordene i denne Lov ned i en bog,+ 25  befalede han levitterne, der bar Jehovas pagts ark: 26  “Tag denne lovbog,+ og læg den ved siden af Jehova jeres Guds pagts ark.+ Der skal den tjene som et vidne mod jer. 27  Jeg ved jo hvor oprørske+ og stædige*+ I er. Når I har været så oprørske mod Jehova mens jeg har været hos jer, hvordan vil det så ikke gå når jeg er død! 28  Saml alle jeres stammers ældste og jeres ledere hos mig, så vil jeg fortælle dem disse ord og tage himlen og jorden som vidner mod dem.+ 29  Jeg ved jo at I efter min død vil handle ondt+ og forlade den vej jeg har befalet jer at gå på. Og i fremtiden vil I blive ramt af ulykke,+ for I vil gøre det der er ondt i Jehovas øjne, og I vil krænke ham med jeres gerninger.”* 30  Mens hele Israels menighed hørte det, fremsagde Moses sangens ord fra start til slut:+

Fodnoter

Bogst.: “gå ud og gå ind”.
Under festen skulle de bo i interimistiske boliger.
Bogst.: “de små”.
Bogst.: “inden for dine porte”.
Bogst.: “lægge dig hos dine fædre”.
Bogst.: “Læg den i deres mund”.
Bogst.: “bliver fede”.
Åbenbart Gud.
Bogst.: “stivnakkede”.
Bogst.: “jeres hænders værk”.

Studienoter

Medieindhold