Femte Mosebog 26:1-19

26  Når I er kommet ind i det land Jehova jeres Gud giver jer som arv, og I har indtaget det og bor i det,  skal I tage noget af det første af det I høster* i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og lægge det i en kurv og gå til det sted som Jehova jeres Gud vælger at knytte sit navn til.+  I skal gå til den der tjener som præst på den tid, og sige til ham: ‘Jeg bekræfter i dag over for Jehova din Gud at jeg er kommet ind i det land som Jehova sværgede over for vores forfædre at han ville give os.’+  Præsten skal tage imod kurven og sætte den foran Jehova jeres Guds alter.  Så skal I erklære foran Jehova jeres Gud: ‘Min far var en omvandrende aramæer,*+ og han tog ned til Egypten+ og boede der som udlænding, med få folk i sin husstand.+ Men der blev han til en stor nation, mægtig og talrig.+  Egypterne behandlede os dårligt og undertrykte os og tvang os til hårdt slavearbejde.+  Så råbte vi til Jehova, vores forfædres Gud, og Jehova hørte os og så hvor vanskeligt vi havde det, for vi var i nød og blev undertrykt.+  Til sidst førte Jehova os ud af Egypten med stærk hånd og udstrakt arm+ og med skrækindjagende gerninger og med tegn og mirakler.+  Så førte han os hertil og gav os dette land, et land der flyder med mælk og honning.+ 10  Nu er jeg kommet med det første af det jeg har høstet på den jord som Jehova har givet mig.’+ I skal sætte det foran Jehova jeres Gud og bøje jer for Jehova jeres Gud. 11  I skal glæde jer over alt det gode som Jehova jeres Gud har givet jer og jeres husstand, sammen med levitten og udlændingen der bor hos jer.+ 12  Når I i det tredje år, året for tienden, er færdige med at indsamle en tiendedel+ af jeres høst, skal I give den til levitten, udlændingen, det faderløse barn* og enken, og de skal spise sig mætte i jeres byer.*+ 13  Så skal I sige foran Jehova jeres Gud: ‘Jeg har taget den hellige andel ud af mit hus, og givet den til levitten, udlændingen, det faderløse barn og enken,+ som du har befalet mig. Jeg har ikke overtrådt eller ignoreret dine bud. 14  Jeg har ikke spist noget af det mens jeg var i sorg, eller rørt ved det mens jeg var uren, eller brugt noget af det i forbindelse med en død. Jeg har adlydt Jehova min Gud og gjort alt hvad du har befalet mig. 15  Se nu ned fra din hellige bolig, fra himlen, og velsign dit folk, Israel, og det land du har givet os,+ sådan som du sværgede over for vores forfædre,+ det land der flyder med mælk og honning.’+ 16  I dag befaler Jehova jeres Gud at I skal følge disse bestemmelser og retsafgørelser. I skal holde dem og følge dem af hele jeres hjerte+ og hele jeres sjæl.* 17  I dag har I fået Jehovas ord på at han vil være jeres Gud når I vandrer på hans veje og holder hans love,+ hans bud+ og hans retsafgørelser+ og hører efter ham. 18  Og i dag har Jehova fået jeres ord på at I vil være hans folk, hans særlige* ejendom,+ sådan som han har lovet jer, og at I vil holde alle hans bud. 19  Han vil sætte jer højt over alle andre nationer han har frembragt,+ og I vil blive lovprist og opnå anseelse og ære når I viser at I er et folk der er helligt for Jehova jeres Gud,+ sådan som han har lovet.”

Fodnoter

Bogst.: “af frugten”.
Eller muligvis: “en aramæer der var ved at gå til grunde”.
Eller “den forældreløse”.
Bogst.: “inden for dine porte”.
Eller “dyrebare”.

Studienoter

Medieindhold