Anden Samuelsbog 9:1-13

9  David sagde engang: “Er der nogen tilbage af Sauls hus som jeg kan vise loyal kærlighed for Jonatans skyld?”+  Nu var der en tjener fra Sauls hus der hed Siba,+ og han blev ført til David. Kongen spurgte: “Er du Siba?” Han svarede: “Ja, jeg er din tjener.”  Kongen fortsatte: “Er der nogen tilbage af Sauls hus som jeg kan vise Guds loyale kærlighed?” Siba svarede: “Der er en af Jonatans sønner tilbage. Han har forkrøblede fødder.”+  Kongen spurgte: “Hvor er han?” Siba svarede: “Han er hjemme hos Makir,+ Ammiels søn, i Lodebar.”  Kong David sendte straks bud og fik ham hentet fra Makirs, Ammiels søns, hus i Lodebar.  Da Mefiboshet, søn af Sauls søn Jonatan, kom ind til David, kastede han sig ned med ansigtet mod jorden. David sagde: “Mefiboshet!” Han svarede: “Her er din tjener.”  David sagde til ham: “Vær ikke bange, for jeg vil vise dig loyal kærlighed+ på grund af din far, Jonatan, og jeg vil give dig al den jord tilbage der tilhørte din bedstefar Saul, og du skal altid spise* ved mit bord.”+  Så kastede han sig ned og sagde: “Hvem er jeg, siden du tager hensyn til* mig? Din tjener er jo bare en død hund.”+  Kongen sendte nu bud efter Siba, Sauls tjener, og sagde til ham: “Alt hvad der tilhørte Saul og hele hans hus, giver jeg til din herres sønnesøn.+ 10  Du skal dyrke jorden for ham – du og dine sønner og dine tjenere – og du skal bringe høsten i hus og sørge for mad til dem der tilhører din herres sønnesøn. Men Mefiboshet, din herres sønnesøn, skal altid spise ved mit bord.”+ Siba havde 15 sønner og 20 tjenere.+ 11  Siba sagde til kongen: “Jeg vil gøre alt hvad min herre og konge befaler sin tjener.” Derefter spiste Mefiboshet ved Davids bord som en af kongens sønner. 12  Mefiboshet havde en lille søn, der hed Mika.+ Og alle der boede i Sibas hus, blev Mefiboshets tjenere. 13  Og Mefiboshet boede i Jerusalem, for han spiste altid ved kongens bord;+ og hans fødder var forkrøblede.+

Fodnoter

Bogst.: “spise brød”.
Bogst.: “har vendt dit ansigt mod”.

Studienoter

Medieindhold