Anden Mosebog 15:1-27

15  Dengang sang Moses og israelitterne denne sang for Jehova:+ “Jeg vil synge for Jehova, for han er blevet højt ophøjet.+ Hesten og dens rytter har han kastet i havet.+   Jah* er min styrke og min kraft, for han frelser mig.+ Han er min Gud, og jeg vil prise ham,+ min fars Gud,+ og jeg vil ophøje ham.+   Jehova er en mægtig kriger.+ Jehova er hans navn.+   Faraos stridsvogne og hans hær har Han kastet i havet,+og hans bedste krigere er sunket i Det Røde Hav.+   De brusende vande dækkede dem; de sank ned i dybet som sten.+   Din højre hånd, Jehova, har stor kraft;+din højre hånd, Jehova, kan knuse en fjende.   I din majestætiske storhed kan du nedstyrte dem der rejser sig mod dig;+du sender din brændende vrede, den fortærer dem som halmstrå.   Ved et pust fra dine næsebor tårnede vandene sig op;de stod stille, holdt oversvømmelsen tilbage;de brusende vande stivnede i havets hjerte.   Fjenden sagde: ‘Jeg forfølger dem! Jeg indhenter dem! Jeg deler bytte indtil jeg har fået nok! Jeg trækker mit sværd! Min hånd besejrer dem!’+ 10  Du blæste med din ånde, havet dækkede dem;+de sank som bly i majestætiske vande. 11  Hvem blandt guderne er som dig, Jehova?+ Hvem er som dig, der viser dig mægtig i hellighed?+ Du er den der skal frygtes og prises med sang, du er den der gør undere.+ 12  Du rakte din højre hånd ud, og jorden slugte dem.+ 13  I din loyale kærlighed har du ført det folk som du har løskøbt;+i din styrke fører du det til din hellige bolig. 14  Folkeslag skal høre om det;+ de vil gyse;angst* skal gribe Filistæas indbyggere. 15  Til den tid vil Edoms sheiker* blive skrækslagne,og skælven vil gribe Moabs vældige herskere.*+ Alle Kanaans indbyggere vil miste modet.+ 16  Skræk og rædsel vil ramme dem.+ På grund af din arms styrke vil de blive lige så ubevægelige som stenindtil dit folk går forbi, Jehova,indtil det folk som du frembragte,+ går forbi.+ 17  Du fører dem ind og planter dem på det bjerg der er din ejendom,+det grundfæstede sted som du har gjort til din bolig, Jehova,en helligdom, Jehova, som dine hænder har grundfæstet. 18  Jehova skal herske som konge til evig tid.+ 19  Da Faraos heste med hans stridsvogne og hans rytteri gik ud i havet,+førte Jehova havets vande tilbage over dem,+men Israels folk gik midt gennem havet på tør bund.”+ 20  Så tog profetinden Mirjam, Arons søster, en tamburin i hånden, og alle kvinderne fulgte efter hende mens de spillede på tamburiner og dansede. 21  Mirjam svarede mændene i vekselsang: “Syng for Jehova, for han er blevet højt ophøjet.+ Hesten og dens rytter har han kastet i havet.”+ 22  Senere førte Moses Israel væk fra Det Røde Hav, og de gik ud i Shurørkenen. De vandrede i ørkenen i tre dage, men de fandt ikke noget vand. 23  De kom til Mara,*+ men de kunne ikke drikke vandet i Mara, for det var bittert. Det er grunden til at han gav det navnet Mara. 24  Folket begyndte at beklage sig og sagde til Moses:+ “Hvad skal vi drikke?” 25  Han råbte til Jehova,+ og Jehova ledte ham til et træ. Han kastede det i vandet, og vandet blev frisk. Der gav Han dem en bestemmelse og et grundlag for dom, og der satte Han dem på prøve.+ 26  Han sagde: “Hvis du vil høre opmærksomt på Jehova din Gud og gøre det der er rigtigt i hans øjne, og lytte til hans bud og overholde alle hans bestemmelser,+ vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig som jeg bragte over egypterne,+ for jeg, Jehova, helbreder dig.”+ 27  Derefter kom de til Elim, hvor der var 12 kilder og 70 palmer. Så slog de lejr der ved vandet.

Fodnoter

“Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Bogst.: “fødselsveer”.
En sheik var en stammehøvding.
Eller “tyranner”.
Betyder “bitterhed”.

Studienoter

Medieindhold